Velkommen Jane T. H. Jensen, Statsaut. Rev.

Dansk Revision i Aalborg opruster
med ny statsautoristeret revisor

Hun kender om nogen vilkårene for de små og mellemstore virksomheder. Navnet er Jane T.H. Jensen, der den 1. oktober tiltrådte som statsautoriseret revisor hos Dansk Revision i Aalborg. Hun kommer fra en stilling som afdelingsleder hos Beierholm i Dronninglund.

»Jeg kan godt lide det nære arbejdsmiljø med tæt kontakt til kunderne. Det kan jeg få hos Dansk Revision i Aalborg, der tilmed har en flad struktur. Det giver mig stor selvbestemmelse i mit arbejde,« Jane T.H. Jensen.

Dansk Revision i Aalborg er kendt for arbejdet blandt de små og mellemstore virksomheder – et område, den 50-årige Jane T.H. Jensen kender indefra. I 1985 blev hun uddannet kommis i det nu tidligere Kvickly i Brønderslev og arbejdede de følgende år inden for COOP. Senere kaldt revisorvejen, og i 2003 blev hun uddannet revisorassistent og i 2013 statsautoriseret revisor. 

»Min fortid som kommis kommer mig tit til gode. Jeg holder oprigtigt af at besøge kunderne og se, hvad de aktuelt arbejder med. Det er her, virkeligheden er, og det giver mig som revisor en unik forståelse for den enkelte virksomheds situation,« siger hun.

Jane T.H. Nielsen er en sjældenhed. Hvert år bliver der kun uddannet omkring 50 statsautoriserede revisorer, mens op mod 300 forlader branchen. Ansættelsen af Jane T.H. Nielsen glæder da også Ronald Hauch Brun, der er direktør i Dansk Revison i Aalborg.

»Det er et intet mindre end et scoop, at vi kan tiltrække en så kvalificeret kapacitet som Jane T.H. Nielsen. Kampen om ikke mindst statsautoriserede revisorer er meget hård, så det er et cadeau til vores værdier og vores måde at tænke på,« siger Ronald Hauch Brun og fortsætter: 

»Vi havde hyret et rekrutteringsbureau til at finde en ny medarbejder. De fortalte os, at trods manglen på statsautoriserede revisorer ville de kunne finde én til os, fordi vi har et godt navn, og fordi de værdier, vi står for, er eftertragtede. Og de fik jo ret.«

Med ansættelsen af Jane T.H. Jensen fortsætter Dansk Revison i Aalborg fremgangen. Gennem de seneste tre år har firmaet udvidet med én medarbejder om året, og for Ronald Hauch Brun skyldes det ikke mindst grundholdningen om, at alle kunder skal mødes i øjenhøjde: 

»Regnskab og revision er vores basisydelser, men i de senere år har vi også fokuseret på rådgivning. Det er noget, som de små og mellemstore virksomheder efterspørger. Vi vil gerne kunne rådgive dem hele vejen rundt,« siger han. 

Den tanke falder naturligt for Jane T.H. Jensen:
»Som revisor har jeg været med fra begyndelsen i mange virksomheder. Jeg har oprettet mange CVR-numre, og jeg har set, hvordan deres omsætning er vokset fra år til år. På den måde har jeg altid haft et tæt forhold til mine kunder, og det vil jeg fortsætte med i Dansk Revision,« siger hun.

Jane2

Dansk Revision i Aalborg blev grundlagt i 1969 og dermed næsten 50 års erfaring. Firmaet beskæftiger I dag 17 medarbejdere og har kunder over hele landet.