Alle virksomheder afregner skatter og afgifter. Men færre er klar over, at næsten alle disse betalinger samles ét enkelt sted, nemlig på virksomhedens skattekonto.
Skattekontoen fungerer som virksomhedens samlede mellemregning med Skattestyrelsen. Her registreres blandt andet moms, A-skat, AM-bidrag, selskabsskat, afgifter, renter og eventuelle gebyrer. Kontoen giver dermed et samlet overblik over, om virksomheden skylder penge til det offentlige eller har penge til gode.
Virksomhedens konto hos Skattestyrelsen
Man kan sammenligne skattekontoen med en bankkonto, hvor alle bevægelser mellem virksomheden og Skattestyrelsen registreres.
Hvis virksomheden indberetter moms, der skal betales, bliver beløbet registreret på skattekontoen. Hvis virksomheden derimod har negativ moms og skal have penge tilbage, registreres dette som et tilgodehavende. Indbetalinger og tilgodehavender modregnes automatisk i de poster, der findes på kontoen.
Alle virksomheder med et CVR-nummer har en skattekonto, som kan ses via TastSelv Erhverv. Her kan du følge saldoen, se kommende betalingsfrister og få overblik over tidligere posteringer.
Hvorfor er skattekontoen vigtig?
For mange mindre virksomheder er skattekontoen mere end blot en oversigt over skatter og afgifter.
Den kan også være et vigtigt værktøj til at holde øje med virksomhedens økonomiske situation. En negativ saldo på skattekontoen betyder, at virksomheden skylder penge til Skattestyrelsen. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, hvis beløbet betales rettidigt, men en voksende negativ saldo kan være en advarsel om likviditetsmæssige udfordringer.
Det ses ofte, at virksomheder med presset økonomi vælger at udskyde betaling af moms eller A-skat for at kunne betale lønninger, leverandører eller andre driftsomkostninger. Derfor kan tilbagevendende eller stigende restancer på skattekontoen være et tidligt tegn på, at likviditeten er under pres.
Hvad koster det at have en restance?
Det kan være dyrt at skylde penge på skattekontoen. Fra 2026 beregnes renter som simpel rente, og renten på restancer udgør 0,85 % pr. påbegyndt måned, svarende til cirka 11,4 % om året.
En virksomhed, der skylder 100.000 kr. i et år, kan derfor komme til at betale omkring 11.400 kr. i renter. For mange virksomheder vil denne finansiering være væsentligt dyrere end en almindelig erhvervskredit i banken.
Hvad sker der, hvis virksomheden ikke betaler?
Hvis betalingsfristen overskrides, kan gælden overdrages til Gældsstyrelsen, som har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige.
Når en gæld først er sendt til inddrivelse, kan konsekvenserne blive mere omfattende. Der kan blandt andet pålægges yderligere renter og gebyrer, og mulighederne for at indgå betalingsordninger bliver mere begrænsede.
I yderste konsekvens kan Gældsstyrelsen begære virksomheden konkurs.
Husk at et tilgodehavende ikke altid bliver udbetalt
Mange virksomheder forventer automatisk at få udbetalt eksempelvis et momstilgodehavende.
Men hvis virksomheden samtidig har gæld på skattekontoen, vil Skattestyrelsen som udgangspunkt anvende tilgodehavendet til at nedbringe gæld, før der eventuelt sker en udbetaling. Det kan betyde, at et forventet beløb aldrig når frem til virksomhedens bankkonto, men i stedet bruges til modregning af eksisterende gæld.
Hold løbende øje
Det en god idé at gøre et kig på skattekontoen til en fast del af den økonomiske opfølgning.
En negativ saldo er ikke nødvendigvis et problem, men hvis saldoen vokser over tid, bør det give anledning til nærmere undersøgelser af virksomhedens likviditet og håndtering af mellemværendet, inden det vokser yderligere, og inden der opstår risiko for, at saldoen overdrages til Gældsstyrelsen.
Kort sagt er skattekontoen ikke blot en slags totalkonto hos Skattestyrelsen. Den kan også indikere noget om din virksomheds økonomiske sundhed og sende et signal om, at der skal gøres noget for at få styr på udviklingen.