Regeringens skatteplaner og sorte svaner
Regeringens Lovprogram 2026/27 med tilhørende skatteplaner indeholder væsentlige ændringer for erhvervslivet, og som opfølgning på ”Den Sorte Svane” foreslås blandt andet ændringer af selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven med henblik på at styrke indsatsen mod bagmænd, facilitatorer og økonomisk kriminalitet i virksomheder.
Skatteudspillet bør ikke alene beskrives som en generel skattelettelse. Det er samtidig en omlægning af beskatningen, hvor lempelser for selskaber, lønmodtagere og private investorer skal ses i sammenhæng med blandt andet en ny hovedaktionærmodel, som kan indebære en skærpet beskatning af visse ejerledere.
Lovprogrammet indeholder både administrative lettelser, nye compliancekrav og betydelige skattemæssige omlægninger. Flere af forslagene vil isoleret set forbedre vilkårene for selskaber, visse lønmodtagere og private investorer, mens den samlede virkning for ejerledere først kan vurderes, når hovedaktionærmodellen foreligger. Mens forhandlingerne pågår, bør man som ejerleder:
følge udformningen af hovedaktionærmodellen
undgå større dispositioner alene på baggrund af politiske udspil, få vurderet større finansierings-, udbytte-, generationsskifte- og investeringsbeslutninger, når de politiske aftaler og konkrete lovforslag
Dansk Revisions faglige team har gennemgået lovprogrammet, og fagkonsulent Henrik Carmel giver sine input til regeringens lovprogram.
Selskabslov, hvidvask og reelle ejere
Som opfølgning på ”Den Sorte Svane” foreslås ændringer af selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven med henblik på at styrke indsatsen mod bagmænd, facilitatorer og økonomisk kriminalitet i virksomheder.
Regeringen varsler en ny hvidvasklov som led i tilpasningen af dansk ret til EU’s nye hvidvaskpakke, der i hovedsagen finder anvendelse fra den 10. juli 2027. EU’s hvidvaskforordning bliver direkte gældende, men indeholder samtidig en række nationale valgmuligheder, undtagelser og afgrænsninger. Den kommende lovgivning skal derfor blandt andet fastlægge, hvordan Danmark vil udnytte disse muligheder, samt regulere nationale forhold som tilsyn, kompetencer, sanktioner og samspillet med de direkte gældende EU-regler. Før lovforslaget foreligger, kan den samlede betydning for de omfattede virksomheder og deres kunder ikke vurderes endeligt.
Samtidig foreslås pligten til at registrere reelle ejere udvidet til alle juridiske personer i Danmark, herunder børsnoterede selskaber og ikke-erhvervsdrivende foreninger. Pligten foreslås også udvidet til visse juridiske personer uden for EU, når de indgår forretningsforbindelser med en forpligtet enhed i Danmark. Som kunde kan man komme til at opleve nye identifikationskrav og eksempelvis blive bedt om at oplyse sit fødested.
Bæredygtighedsrapportering
Reglerne om bæredygtighedsrapportering foreslås forenklet, og antallet af omfattede virksomheder reduceres. De danske særkrav om redegørelse for samfundsansvar og dataetik bortfalder allerede fra regnskabsåret 2026.
Det vil reducere rapporteringsbyrden for en række virksomheder, og alt i alt vil det blive væsentligt færre virksomheder, der skal rapportere om bæredygtighed.
Regeringens oplæg til en skattereform
Regeringen har præsenteret et oplæg til en skattereform, der ligger tæt op ad regeringsgrundlaget. For nogle vil reformen medføre lempelser, for andre vil reformen medføre en skærpet beskatning, da personfradrag og andre beløbsgrænser i skattelovgivningen ikke vil blive reguleret i takt med inflationen. Til gengæld bliver mellemskatten afskaffet, så det sammenlagt bliver en fordel for personer, der får løn i nærheden af topskattegrænsen.
Lavere selskabsskat
Selskabsskattesatsen foreslås nedsat med 3 procentpoint i 2030. Den finansielle sektor omfattes ikke af den samlede lempelse. En lavere selskabsskat vil isoleret set forbedre virksomhedernes mulighed for at konsolidere sig og investere. Den endelige fordel skal for ejerledernes vedkommende vurderes sammen med den kommende hovedaktionærmodel omtalt nedenfor.
Afskaffelse af mellemskatten
Mellemskatten foreslås afskaffet, så der fremover betales bundskat for indkomster op til 800.500 kr. og topskat på 15 procent af indkomsten derover, opgjort i 2027-niveau.
Forslaget vil især gavne lønmodtagere og aktive ejere med personlig indkomst i det berørte interval.
Afskaffelse af toptopskatten og ny hovedaktionærmodel
Top-topskatten foreslås afskaffet, hvilket isoleret vil reducere marginalskatten for personer med indkomster over 2.668.200 kr. i 2027-niveau. Mindreprovenuet skal imidlertid finansieres gennem en ny hovedaktionærmodel.
Ifølge regeringens politiske intention skal modellen modvirke, at hovedaktionærer kan opnå en lavere samlet beskatning end højtlønnede ved at modtage indkomsten som udbytte eller anden aktieindkomst frem for løn. Det indebærer, at iværksættere og aktive hovedaktionærer kan blive beskattet hårdere end efter de gældende regler, selv om selskabsskatten sænkes.
Den samlede virkning for en ejerleder kan derfor bestå af:
lavere skat i selskabet,
lavere skat på lønindkomst,
men højere eller tidligere beskatning af ejerafkastet.
Den konkrete model er afgørende. Indtil den foreligger, kan det ikke fastslås, hvordan modellen vil påvirke udbytter, avancer, holdingselskaber, generationsskifter og incitamenterne for forskellige typer af ejerledede virksomheder, herunder virksomheder med henholdsvis et langsigtet driftsfokus og et vækst- eller salgsfokus.
Aktieindkomst
Progressionsgrænsen foreslås forhøjet, så de første 110.000 kr. af aktieindkomsten beskattes med 27 procent, mens aktieindkomst derover beskattes med 42 procent.
Dette er umiddelbart en lempelse for aktieejere. For hovedaktionærer skal virkningen dog ses sammen med den nye hovedaktionærmodel, som kan indebære særskilt eller skærpet beskatning af aktive ejere. Det erendnu ikke afklaret, om en eventuel højere beskatning af hovedaktionærer alene skal gælde for aktieindkomstover progressionsgrænsen.
Rentefradrag
Regeringen foreslår, at der lægges et loft over rentefradraget, så renter på mere end 150.000 kr. pr. person ikke skal kunne trækkes fra. For erhvervsdrivende, der privat har optaget lån til finansiering af virksomheden, kan loftet få særlig betydning.
Arveskat
Regeringen ønsker at øge arveskatten for større formuer. Betydningen for generationsskifte og videreførelse af ejerledede virksomheder kan først vurderes, når de endelige regler er forhandlet på plads.
Aktiesparekontoen
Indskudsloftet foreslås tredoblet til 500.000 kr. i 2026-niveau. Samtidig skal loftet fremover baseres på det oprindelige indskud frem for kontoens aktuelle værdi. Tiltaget skal styrke vilkårene for privat aktieopsparing ved at flytte mere af opsparingen over på lagerbeskattede modeller. Om en aktiesparekonto er mere fordelagtig end et almindeligt depot, afhænger blandt andet af investeringstype, forventet afkast, udbytter og investeringshorisont.
Øvrige væsentlige skatteforslag
Regeringens planer indeholder desuden:
forbedrede muligheder for fradrag for lønudgifter til udvikling af software til eget brug,
afskaffelse af tripelbeskatning, hvor Skatteforvaltningen anser en person for rette indkomstmodtager af et vederlag, som personens selskab har modtaget,
en model for beskatning af kryptoaktiver, herunder et opgør med den asymmetriske beskatning,
justering af minimumsbeskatningsreglerne og udvidelse af den begrænsede skattepligt for visse renter og kursgevinster,
nye momsregler for digitale platformes formidling af korttidsudlejning og persontransport,
nye EU-momsregler, som skal gøre det muligt for flere virksomheder at undgå momsregistrering i flere lande ved grænseoverskridende salg.
Hvad bør virksomheder og ejerledere være opmærksomme på?
Som nævnt i indledningen, så indeholder lovprogrammet både administrative lettelser, nye compliancekrav og betydelige skattemæssige omlægninger. Flere af forslagene vil isoleret set forbedre vilkårene for selskaber, visse lønmodtagere og private investorer, mens den samlede virkning for ejerledere først kan vurderes, når hovedaktionærmodellen foreligger. Mens forhandlingerne pågår, bør man som ejerleder:
følge udformningen af hovedaktionærmodellen,
undgå større dispositioner alene på baggrund af politiske udspil, få vurderet større finansierings-, udbytte-, generationsskifte- og investeringsbeslutninger, når de politiske aftaler og konkrete lovforslag