Regeringens skatteplaner og sorte svaner
Regeringens lovprogram og skatteplaner indeholder væsentlige ændringer for erhvervslivet, og som opfølgning på ”Den Sorte Svane” foreslås ændringer af selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven med henblik på at styrke indsatsen mod bagmænd, facilitatorer og økonomisk kriminalitet i virksomheder.
Lovprogrammet indeholder både administrative lettelser, nye compliancekrav og betydelige skattemæssige omlægninger. Flere af forslagene vil isoleret set forbedre vilkårene for selskaber, visse lønmodtagere og private investorer, mens den samlede virkning for ejerledere først kan vurderes, når hovedaktionærmodellen foreligger.