Hvad sker der med din skat, når du flytter ud af Danmark?
For mange danske iværksættere og ejerledere er international ekspansion en naturlig del af virksomhedens udvikling. Nye markeder, investorer, samarbejdspartnere eller personlige forhold kan føre til, at man vælger at flytte til udlandet.
Men når en ejer af en virksomhed flytter sin skattemæssige bopæl ud af Danmark, får det skattemæssige konsekvenser.
Havelågeskat er den populære betegnelse for reglerne om fraflytterbeskatning af urealiserede værdistigninger. Reglerne bygger på et grundlæggende princip om, at Danmark ønsker at beskatte den værdi, der er skabt, mens en person har været skattemæssigt hjemmehørende her i landet. For mange almindelige investorer i børsnoterede aktier har reglerne begrænset betydning. For ejere af unoterede selskaber, vækstvirksomheder og teknologivirksomheder kan konsekvenserne derimod være betydelige.
Danmark gør regnskabet op ved udflytning
Når en person ophører med at være fuldt skattepligtig til Danmark, betragtes vedkommendes ejerandele – aktier og anparter - som udgangspunkt skattemæssigt, som om de var solgt på fraflytningsdagen til deres aktuelle handelsværdi. Selvom ejerandele ikke er solgt, skal der derfor opgøres en gevinst eller et tab.
Det særlige ved havelågeskatten er således, at der beskattes en værdi, som fortsat er bundet i virksomheden. Skatten beregnes ud fra den værdi, som selskabet vurderes at have på udflytningstidspunktet.
For mange ejerledere opleves dette som en usædvanlig situation. Man flytter ganske vist til udlandet, men virksomheden er ikke solgt, og der er ikke nødvendigvis nogen kontanter på bordet. Alligevel foretages der en skattemæssig opgørelse, som kan få stor betydning mange år frem i tiden.
Henstand løser ofte likviditetsproblemet
Heldigvis betyder fraflytterbeskatning ikke nødvendigvis, at skatten skal betales med det samme.
Reglerne giver i mange tilfælde mulighed for henstand, så betalingen udskydes. På den måde undgår man at skulle skaffe likviditet til betaling af skat af en gevinst, der endnu ikke er realiseret.
For mange virksomhedsejere er det derfor ikke den umiddelbare skattebetaling, der er den største udfordring.
Den største udfordring er ofte noget helt andet.
Værdiansættelsen er den egentlige slagmark
Hvor meget er en virksomhed egentlig værd?
For børsnoterede aktier er svaret enkelt. Markedsprisen kan aflæses på børsen.
For en unoteret virksomhed er situationen en helt anden.
Hvordan værdiansætter man fx:
En opfindervirksomhed med få ansatte, men stort vækstpotentiale
En kunstig intelligens-virksomhed uden overskud, men med stærk teknologi
Et selskab med høj vækst og begrænset overskud fordi hele indtjeningen geninvesteres?
Eller en virksomhed, der netop er begyndt at tale med potentielle købere eller investorer, men ikke har et konkret tilbud?
Netop derfor bliver værdiansættelsen ofte den mest afgørende problemstilling i en sag om havelågeskat. For mange moderne vækstvirksomheder findes der ikke én objektiv værdi.
Værdien afhænger af budgetter, markedsmuligheder, konkurrencesituationen, finansieringsforhold og forventninger til fremtiden. Jo mere virksomheden bygger på fremtidige muligheder frem for historiske resultater, desto større bliver usikkerheden.
Efterrationalisering er en reel risiko
En af de udfordringer, som mange virksomhedsejere overser, er risikoen for efterfølgende diskussioner om værdiansættelsen.
Forestil dig, at en virksomhed vurderes til 10 mio. kr. ved fraflytningen. Tre år senere gennemfører virksomheden en kapitalrejsning til en værdiansættelse på 150 mio. kr. Eller den sælges til en industriel køber for 300 mio. kr.
I sådanne situationer kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt den oprindelige værdiansættelse ved udflytningen var korrekt. Det betyder ikke nødvendigvis, at den oprindelige værdiansættelse var forkert. Mange virksomheder oplever eksplosiv vækst på relativt kort tid. Men efterfølgende begivenheder vil ofte indgå som væsentlige bevismomenter i vurderingen af, hvad virksomheden reelt var værd ved udflytningen. Derfor bliver dokumentationen af de forhold, som forelå på fraflytningstidspunktet, ofte afgørende.
Dokumentation er mindst lige så vigtig som skattereglerne
Når man læser om havelågeskat, får man let indtryk af, at reglerne er den største udfordring.
I praksis er det ofte i højere grad dokumentationen, der er afgørende. Hvis værdien af virksomheden senere bliver genstand for diskussion, kan det være afgørende at kunne dokumentere:
Selskabets omsætning, indtjening og udgifter
Kundebasen
Budgetter og forretningsplaner
Igangværende investorforhandlinger
Mulige købstilbud
Markedsforholdene på udflytningstidspunktet
Egen arbejdsindsats
Jo bedre dokumentationen er, desto stærkere står virksomhedsejeren i tilfælde af en senere uenighed med Skattestyrelsen om værdifastsættelsen.
Bindende svar kan skabe større sikkerhed
For mange virksomhedsejere vil det være relevant at overveje et bindende svar fra Skattestyrelsen før udflytningen. Et bindende svar giver mulighed for på forhånd at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af en konkret disposition. Særligt i situationer, hvor værdiansættelsen er central, kan et bindende svar skabe en betydelig grad af sikkerhed.
Det forudsætter dog, at de faktiske forhold beskrives korrekt og fyldestgørende.
Hvis væsentlige oplysninger tilbageholdes eller beskrives mangelfuldt, risikerer man at svække værdien af svaret betydeligt. Har man fx fået et tilbud fra investorer om kapitaltilførsel til en bestemt værdi, skal det oplyses, ellers kan Skattestyrelsen tilsidesætte det bindende svar.
Den oversete problemstilling: Hvad sker der ved indflytning?
Debatten om havelågeskat fokuserer næsten altid på udflytningen. Den modsatte situation er mindst lige så interessant. Hvad sker der, hvis man senere flytter til et nyt land eller vender tilbage til Danmark?
Mange lande anvender et princip, hvor en person ved indflytning får fastsat en ny skattemæssig indgangsværdi på sine aktiver. Formålet er at sikre, at landet kun beskatter de værdistigninger, som opstår, mens personen er skattemæssigt hjemmehørende dér.
Danmark anvender som udgangspunkt et sådant princip.
Hvis en person flytter til Danmark med aktier, som er steget i værdi under et udenlandsk ophold, vil Danmark normalt kun ønske at beskatte fremtidige værdistigninger og ikke gevinster, der er opstået før indflytningen. Denne problemstilling er særlig interessant i internationale ejerstrukturer, hvor flere lande kan have forskellige regler for fraflytning og tilflytning.
Internationale forskelle kan skabe udfordringer
Ikke alle lande behandler tilflyttede aktiver på samme måde.
Nogle lande anerkender en ny skattemæssig indgangsværdi ved indflytning. Andre gør ikke.
Det betyder, at der i visse internationale situationer kan opstå usikkerhed om, hvordan gevinster senere skal beskattes. For virksomhedsejere, som overvejer at flytte til udlandet, kan det derfor være lige så vigtigt at undersøge reglerne i tilflytningslandet som reglerne i Danmark.
Planlægning, dokumentation og rådgivning
Den internationale skattemæssige sammenhæng er ofte mindst lige så vigtig som de danske regler isoleret set.
I den offentlige debat fremstilles havelågeskat ofte som et spørgsmål om satser, henstandsordninger og tekniske regler. For mange virksomhedsejere er det egentlige spørgsmål imidlertid langt mere grundlæggende:
Hvad var virksomheden værd den dag, flytningen fandt sted, og hvordan kan det dokumenteres?
Hele systemet bygger på svaret på netop det spørgsmål. Og konklusionen er, at jo mere virksomheden bygger på innovation, teknologi, vækstforventninger og fremtidigt potentiale, desto vigtigere bliver dokumentation, planlægning og professionel rådgivning.