Udgivelsesdato: 18. februar 2019

Revisionspåtegning forbedrer Nationalbankens konkursvurdering

Udviklingen fortsætter med hastige skridt i alle brancher og virksomheder - også hos Nationalbanken, hvor såkaldt machine learning hjælper banken til bedre at kunne forudsige konkurser.

Metoden er enkel og går ud på at anvende teksten fra revisionspåtegningen og ledelsesberetningen - altså en tekstbaseret analyse. Det betyder på godt dansk, at Nationalbanken dermed forbedrer sin konkursvurdering og dermed får bedre mulighed for at beregne konkurssandsynligheder.

konkurs

I Dansk revision gør vi alt for at skabe det overblik, som du har brug for, fordi vi ved, at en konkurs aldrig er sjov for dem, det går ud over. Det kan koste kreditorer og statskassen dyrt. For netop når et selskab går konkurs, så kan det eksempelvis have opbygget en større gæld, som det ikke er muligt at inddrive, og som derfor påvirker kreditorerne negativt.

Så hvis det er muligt at forudsige hvilke selskaber, der med høj sandsynlighed vil komme i vanskeligheder, så vil kreditorer og samarbejdspartnere kunne tage deres forbehold.

Det er blandt andet det, som machine learning kan hjælpe til med, fordi traditionelle konkursvurderinger typisk bygger på regnskabsdata og virksomhedskarakteristika, men med Nationalbankens nye model anvendes ustruktureret data i form af revisionspåtegningen og ledelsesberetningerne. 

Nationalbanken har beregnet konkurssandsynligheden med fem forskellige modeller. To med traditionelt input som regnskabsdata og virksomhedskarakteristika og tre, hvor der er anvendt tekstbaseret analyse.

De bedste beregning af konkurssandsynligheden fås ved de nye tekstbaserede analyser.

Kilder: FSR - danske revisiorer, Bisnode og Danmarks Nationalbank

 

 

 

➤ Har du spørgsmål? Kontakt din lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 


Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.