Grundlovsdag og grundloven - skat og revision
Junigrundloven, eller Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, blev til på baggrund af “Den Grundlovgivende Rigsforsamling”, der blev valgt den 5. oktober 1848. Den Grundlovsgivende Rigsforsamling vedtog Danmarks første grundlov med 100 paragraffer, og Danmark fik således sit første parlament: Rigsdagen.
Magtens tredeling som vi kender den i dag blev indført med den lovgivende magt (parlamentet og regeringen), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) og …
… i Grundloven er både skat og revisor i øvrigt også nævnt.
Frederik 7. underskrev Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849 - den er siden blevet ændret 4 gange. Den oprindelige grundlov gav cirka 15% af befolkningen stemmeret, og det er i den sammenhæng, at skat fik en afgørende betydning - sammen med revisoren …
Fra 1849 kunne de første borgere stemme og stille op til valg. Rigsdagen bestod af Folketinget og Landstinget. Stemmeretten gjaldt såkaldt uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp.
For at kunne vælges til Folketinget gjaldt yderligere regler og for at kunne vælges til Landstinget skulle man opfylde betingelserne i §40:
“Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd.
I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet.”
Skattetryk og beskatning
Også beskatning af befolkningen var indeholdt i grundlovens bestemmelser i §51 og §52:
§ 51.
Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.
§ 52.
Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.
Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.
Revisors opgave
Vi er som fag jo ekstremt stolte af at kunne sige, at vi går langt tilbage i Danmarkshistorien, og vi er således nævnt i den oprindelige Grundlovs §53:
Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddeelte. Det årlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.
Statens regnskab
Grundloven er siden blevet ændret, og i dag skal man kigge i § 47 for at finde noget om revision
Grundlovens § 47.
Stk. 1. Statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.
Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.
Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges Folketinget til beslutning.
De revisorer, som Folketinget vælger til at revidere statens regnskab, kaldes statsrevisorer. Statsrevisorerne er politisk udpegede af folketingets partier, men de behøver ikke at være medlem af Folketinget. Det er Rigsrevisionen, der betjener statsrevisorerne. Rigsrevisionen ledes af en rigsrevisor, en embedsmand, der er udpeget af økonomiministeren i samråd med statsrevisorerne. Rigsrevisionen ser ikke kun på, om regnskabet er i orden rent tal- og opstillingsmæssigt, men skal ifølge rigsrevisorloven også holde øje med, om statens penge bruges rigtigt. Den del af revisionen kaldes forvaltningsrevision og omfatter en undersøgelse af, om pengene er brugt produktivt, effektivt og sparsommeligt.
Effektivitet, produktivitet og sparsommelighed
Kravet om forvaltningsrevision gælder også for en række af de institutioner, som ikke er ejet direkte af staten, men som modtager støttemidler fra det offentlige. Selvejende institutioner som f.eks. frie skoler, skal således også underkastes forvaltningsrevision, så på den måde smitter reglerne i Rigsrevisorloven og dermed Grundloven af på det arbejde, som udføres af godkendte revisorer på kontorer landet rundt, også Dansk Revisions kontorer.
Således oplyst om lov, revision, regnskab og beskatning vil vi ønske dig en rigtig god Grundlovsdag.