Kapitalejerlån – pas på skatten
Ved nytår blev reglerne for kapitalejerlån ændret, så det nu ikke altid er ulovligt for et selskab at yde lån til ejere og ledelse.
Kapitalejerlån kaldes også nogle gange for ”aktionærlån, ”anpartshaverlån”, ”hovedaktionærlån” eller lignende, men i selskabsloven bruges ordet kapitalejerlån, og det er da også selskabsloven, der blev ændret med virkning fra 1. januar 2025. Bemærk dog, at skattereglerne ikke er ændrede, så kapitalejerlån skal stadigt beskattes, hvilket vi vender tilbage til.
Tidligere var det ulovligt for et selskab at yde lån til anpartshavere eller aktionærer, tilsammen kaldet kapitalejere, og det var også ulovligt at låne penge ud til ledelsen. Typisk opstod et ulovligt lån, fordi ejeren af et selskab blandede sin egen økonomi sammen med selskabets. Det kunne f.eks. ske ved at ejeren hævede penge til at dække sine private udgifter eller fik selskabet til at betale for dem. Den trafik var altid forbudt med rødt lys ifølge loven. Så hvis ejere eller ledelse skulle hæve penge fra selskabet, måtte det enten ske som løn efter en ansættelseskontrakt eller som følge af, at der var truffet beslutning om udbetaling af udbytte.
Der skal stadig betales skat
De nye regler er imidlertid ikke et tag-selv-bord. For det første er betingelsen for at et selskabs udlån af midler til ledelse og/eller kapitalejere med bestemmende indflydelse, at udlånet helt overordnet er forsvarligt rent økonomisk og i øvrigt er i selskabets interesse, og at der er styr på formaliteter og papirarbejde. Det er kun forsvarligt at låne penge ud til hovedaktionær eller ledelse, hvis den fordring, der opstår, efter al sandsynlighed kan blive indfriet, dvs. at pengene har udsigt til at blive tilbagebetalt.
For det andet skal der fortsat betales skat af lånet. Og det er her, at fælderne for alvor kan opstå, for holder man ikke tungen lige i munden, er der risiko for at blive beskattet af det samme beløb flere gange.
Det er ligningslovens § 16 E der foreskriver, at der skal betales skat af hævninger fra selskabet, og det kan ske som skat af løn eller af udbytte. Der skal som udgangspunkt betales skat, selvom lånet er tilbagebetalt eller aftalt tilbagebetalt. Det kan betyde, at det samme beløb beskattes flere gange, f.eks. både, når det tages ud som lån, og hvis beløbet senere udbetales som løn eller udbytte. Har man trukket penge ud af selskabet som kapitalejerlån, risikerer man derfor dobbeltbeskatning hvortil kommer betaling af påløbne renter.
Reparation af skaden
Der er kun en rigtig god løsning at undgå dobbeltbeskatning på, nemlig at udlodde selskabets fordring på kapitalejeren til kapitalejeren selv. Den fordring selskabet fik ved optagelsen af lånet, kan enten udloddes som udbytte eller løn til hovedaktionæren. Når fordringen udloddes, skal hovedaktionæren betale skat, men dobbeltbeskatningen er væk, for selve lånet skal ikke betales tilbage, nu hvor fordringen er væk. Så selvom det ikke nødvendigvis er ulovligt mere, er det alt i alt ikke nogen god ide at optage lån i sit eget selskab, for dels kræver det et dokumenteret grundlag for at være forsvarligt, dels er der ikke ændret ved, at lånet er skattepligtigt og at man risikerer at blive beskattet flere gange.
Tal altid med din revisor om hvilken løsning, der er bedst, hvis du har brug for at få udbetalt et beløb fra dit selskab, eller hvis du skal have hjælp til at få styr på tilbagebetalingen af et kapitalejerlån.