Udgivelsesdato: 15. januar 2019

Den nye Ferielov - Overgangsregler og regnskabsmæssig behandling

 

Folketinget vedtog, tilbage i januar 2018, en ny Ferielov. Den nye Ferielov træder i kraft 1. september 2020, og det nye begreb ”samtidighedsferie” indføres.

Den nye Ferielov er blevet til på baggrund af en udtalelse fra EU-Kommissionen i april 2015 om, at den lange tidsmæssige forskydning mellem optjening og afholdelse af ferie var og er i strid med EU’s Arbejdstidsdirektiv.

 

feriebillede

Det er værd at kaste et blik på den nye lov allerede nu. Ikke kun fordi den ændrer det grundlæggende princip om den tidsmæssigt lange forskydning mellem optjening og afholdelse af ferie, men også fordi det kan påvirke regnskaberne allerede fra regnskabsåret 2018.

Derfor er det en god investering at få tilpasset forretningsgange, IT-systemer, overenskomster og ansættelseskontrakter allerede nu, så du er klar til september 2020 – og her kan din lokale revisor fra Dansk Revision hjælpe dig.

For loven betyder blandt andet, at arbejdsgiverne i overgangsperioden vil opleve et likviditetstab. Til gengæld kan de fleste virksomheder opleve, at feriepengeforpligtelserne på sigt bliver mindre, end de er i dag.

 

Overbliksmodel

 

Den nye Ferielov betyder ikke, at der kommer flere feriedage. Medarbejdere vil også fremover have ret til 25 feriedage på et år, svarende til fem ugers ferie ved en fem-dages arbejdsuge.

Vi har udarbejdet to publikationer, der gør det lettere for dig at skabe dig et overblik over den nye ferielov, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte den lokale revisor fra Dansk Revision.

 

➤  Den nye Ferielov - Overgangsregler mv.

➤  Den nye Ferielov - Regnskabsmæssig behandling

 

 

➤ Har du spørgsmål, så kontakt din lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - Hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.