
Dansk Revision Aarhus
Økonomielev
Har du lyst til at være en del af et kontor, som vægter sparring, vidensdeling, fællesskab, humor og har lyst til en arbejdsplads hvor der er ”højt til loftet”, og har lyst til at arbejde med digitalt bogholderi? Så er det dig, vi leder efter.
Økonomielev til Dansk Revision Aarhus
Hos Dansk Revision Århus har vi et hold af dedikerede regnskabskonsulenter, der hjælper virksomheder med at skabe overskud til sig selv og deres forretning.
Vores kunder er små og mellemstore virksomheder, som har prioriteret at koncentrere sig om at skabe værdi for deres kunder, og derfor har outsourcet bogholderi og andre administrative opgaver til os.
Dansk Revision Århus er en del af en landsdækkende kæde med 25 kontorer og mere end 400 medarbejdere fordelt over hele Danmark. Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i et stærkt team, hvor du vil spille en central rolle i den daglige drift og sikre økonomisk overblik for vores kunder.
Vi prioriterer at yde nærværende og personlig regnskabsmæssig assistance til vores kunder, da vi mener, at det skaber tryghed og overblik.
Om dig
Vi er ambitiøse og ser derfor også gerne, at du er det. Vi arbejder med fokus på fremtidens bogholderi indenfor automatisering af bogholderiydelser.
Vi kommer ikke uden om, at du skal have interesse for økonomi og en lyst til at arbejde med mennesker.
Desuden forestiller vi os, at du er i gang med, eller har afsluttet en studentereksamen (HHX eller STX), er uddannet finansøkonom/finansbachelor eller har lignende uddannelse/erhvervserfaring.
Men bortset fra det, er det vigtigste, at du har mod på at udvikle dig sammen med os.
Hvad får du:
Som økonomielev i Dansk Revision Århus får du et 2-årigt forløb skræddersyet til dig, hvor sammenhold og udvikling står øverst på dagsordenen.
Du starter sammen med andre unge på tværs af landet, som har valgt samme vej som dig, og dem følges du med gennem hele forløbet – både når du er på skoleforløb og når alle trainees i Dansk Revision skal på studietur til udlandet.
Både på skolen og din daglige arbejdsplads kommer du helt tæt på virksomheders drift og økonomien bag. Men du bliver ikke kun dygtig til økonomi.
Fra første dag får du ansvar og sammen med din mentor får du din egen kundeportefølje, der udvikler dig fagligt og giver dig mulighed for at indfri dine ambitioner.
Du skal arbejde sammen med fagligt dygtige, imødekommende og engagerede kollegaer på en arbejdsplads, hvor der er plads til at du kan drømme stort.
Du får:
· Løbende udviklingsmuligheder, bl.a. mulighed for videreuddannelse og interne kurser
· Et socialt og fagligt netværk til dine nærmeste kollegaer og dine 400 andre kolleger på vores kontorer over hele landet
· En mentor som sammen med dig tilpasser din udviklingsplan
· Ansvar og arbejdsopgaver der passer til din udvikling.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling på 37 timer pr. uge på en arbejdsplads i udvikling, med faglige ambitioner og gode personaleforhold.
Vi arbejder i mindre teams, hvor vi understøtter- og hjælper hinanden, vi mener det gør os mindre sårbare og mere fleksible i forhold til vores kunder.
Vi vægter sparring, vidensdeling og kompetenceudvikling. Derudover har vi fokus på at skabe et socialt sammenhold og et fællesskab, som er med til at gøre det hyggeligt og sjovt at gå på arbejde.
Vi har frokostordning og sundhedssikring.
Hvis du vil vide mere om stillingen og dine muligheder hos Dansk Revision Århus, er du velkommen til at se mere på vores hjemmeside www.danskrevision.dk eller kontakte direktør Steffen Melin Henriksen på telefon 8177 1946 eller mail: smhe@danskrevision.dk.
Ansøgning og cv sendes til smhe@danskrevision.dk
Ansøgningsfrist: 23. april 2025.
Ansættelse: 1. september 2025.
Privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering
Når vi modtager ansøgning og bilag, bliver det fremsendte materiale gennemlæst af den relevante leder med det formål at kunne besvare og vurdere indholdet i forhold til et defineret job.
Ansøgning og bilag bliver delt internt med relevante personer i rekrutteringsprocessen og bliver ikke videregivet til andre udenfor virksomheden.
Ansøgning og bilag gemmes, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet. Herefter vil ansøgning og bilag blive slettet. Ved uopfordrede ansøgninger gemmes ansøgning og bilag i maksimalt 6 måneder, hvorefter de slettes. Hvis ansøgning og bilag gemmes i mere end 6 måneder, indhentes særskilt samtykke hos kandidaten.
Læs mere om opbevaring af personlige data her
Hold dig opdateret
Sign up med din e-mail og modtag præcis den viden du skal bruge om vækst, lovgivning, revision og rådgivning til din virksomhed.
Læs om hvordan vi bruger dine oplysninger og hvilke rettigheder, du har i forbindelse med tilmelding - Tilmelding til nyhedsbrev - Sådan bruger vi dine oplysninger
Vedrørende dine yderligere rettigheder henviser vi til vores privatlivs- og cookiepolitik