Vi skal tidsregistere - nye regler for registrering af arbejdstid
Fra 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for dig og alle andre danske arbejdsgivere at sørge for, at medarbejdere har mulighed for at registrere deres arbejdstid.
Kravet om tidsregistrering af den daglige arbejdstid vil have økonomiske og administrative konsekvenser for dig som arbejdsgiver - især hvis du ikke tidsregistrerer i dag og naturligvis også, hvis du ikke overholder loven.
Et flertal i folketinget vedtog 23. januar 2024 en ændring af arbejdstidsloven, og den ændring betyder blandt andet, at arbejdsgivere nu skal registrere alle medarbejderes arbejdstid - en egentlig tidsregistrering. Lovforslaget bygger på en partsaftale indgået mellem DA, FH og AC.
Du husker det måske? Det der gamle stempelur, du kunne se på mange arbejdspladser, i mange film og beskrevet i et par enkelte sange …
Og BLIP BÅT - en ny lov betyder, at du nu igen skal tidsregistrere dine medarbejderes arbejdstid.
Hvorfor skal vi tidsregistrere?
…Og hvorfor skal vi have en ændring af arbejdstidsloven?
Lovændringen implementerer EU-Domstolens afgørelse fra d. 14. maj 2019, hvor det - på baggrund af en sag, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt - blev slået fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid.
Vi taler om begrænsning af overarbejde og hviletid, idet EU-domstolen beskriver formålet som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.
Hvad siger arbejdstidsloven?
I følge den såkaldte 48-timers-regel må en medarbejder ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit inden for periode af fire kalendermåneder. Vær opmærksom på, at visse rådighedsvagter i medarbejderens eget hjem kan indgå i arbejdstiden, selvom medarbejderen ikke arbejder.
Den nye lov indeholder en undtagelse til 48-timersreglen, der gælder for de medarbejdere, der udfører samfundskritiske funktioner og er omfattet af en overenskomstbestemmelse eller lokalaftale om rådighedsvagter.
Af 11-timers-reglen fremgår det desuden, at dine medarbejdere skal have 11 sammenhængende hviletimer inden for 24 timer, og derudover har dine medarbejdere krav på én ugentlig fridag.
Hvem skal tidsregistrere?
Alle virksomheder skal tidsregistrere og de nye regler kræver, at du som arbejdsgiver skal implementere et tidsregistreringssystem, som skal være i stand til at registrere dine medarbejdernes daglige arbejdstid og skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
Har I faste arbejdstider fra 7-15 eller 8-16 til 16 er det rimeligt let at registrere arbejdstiden, men for medarbejdere med fleksible arbejdstider eller medarbejdere, der arbejder ude hos kunder, kan det være en udfordring at skulle registrere arbejdstiden løbende.
Når loven træder i kraft, skal du have implementeret et citat: ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”. Der er metodefrihed til at bruge systemer inden for ovennævnte rammer, og så skal systemet kunne
måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid.
tilgås af medarbejderne, idet de skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat.
gemme oplysningerne i 5 år.
Hvordan skal der tidsregistreres?
To meget vigtige præciseringer og svar er blevet tilføjet til lovforslaget, idet Beskæftigelsesministeren har bekræftet skriftligt, at:
Medarbejderne kun behøver at registrere afvigelser fra den aftalte eller skemalagte arbejdstid,
Lovforslaget kun kræver registrering af medarbejdernes samlede daglige arbejdstid uden krav om specifikation af arbejdstidens tidsrum.
Disse lempelser af registreringskravene er væsentlige, idet arbejdsgivere f.eks. kan udfylde medarbejdernes samlede daglige arbejdstid på forhånd, og så efterfølgende blot registrere medarbejdernes godkendelsen med eventuelle ændringer til den forududfyldte, samlede, daglige arbejdstid.
Undtagelser for tidsregistrering
Den nye lov indeholder en bestemmelse, der giver mulighed for at undtage visse medarbejdere fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid og dermed også fra registreringspligten.
Har du medarbejdere, der selv planlægger arbejdstiden eller har ledelsesmæssige funktioner eller andre medarbejdere, der grundet arbejdets karakter, ikke ville kunne fastlægge deres arbejdstid på forhånd, så vil disse medarbejdere indgå under begrebet “selvtilrettelæggere” og været undtaget fra tidsregistrering. Det skal i så fald fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.
Det skal bemærkes, at selvtilrettelæger-begrebet ikke er entydigt fastlagt i lovens bemærkninger, hvor der i eksempler om medarbejdere i det højere ledelseslag, visse akademikere, erfarne revisorer/advokater og andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet.
Det vil derfor være op til individuelle og konkrete vurderinger af, om en medarbejder skal/kan undtages, men vi vil forvente at disse undtagelser skal have begrænset anvendelsesområde.
Lovgivningen bag loven om tidsregistrering
Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter - Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid.
Læs mere i Retsinformation - LOV nr 89 af 30/01/2024
Læse mere på Folketingets hjemmeside - ft.dk - L 68 Forslag