Godt nytår og sidste information inden årskiftet

2023 rinder ud og 2024 er lige om hjørnet. Vi har samlet en række punkter, der kan få indflydelse på din og/eller din virksomheds økonomi i 2024.

Med to dage tilbage i kalenderen er det selvfølgelig ikke noget, du skal tage stilling til inden årsskiftet, men du kan med fordel læse med, og så gøre dig klar til det nye år - også økonomisk.


Som en sidste hilsen for i år, har vi både været på det lokale kontor i Aalborg, Hillerød og Roskilde samt suppleret med lidt intern information, og fundet lidt frem til dig om Digital bogføring, forhøjet Servicefradrag, Store bededag, restskat og dækningsafgift.


Vi lægger ud med den nye bogføringslov, hvor det er gammelt nyt, at alle virksomheder skal have en beskrivelse af bogføringsproceduren, og at den skal opbevares i virksomheden.

Digital bogføring - Nye regler fra 1. juli 2024

Hvis I anvender et “standard bogføringssystem (Economic, Dinero, Uniconta m.fl) og samtidig er et selskab (A/S og APS, fonde mm.), så skal efter 20. juni 2024 1/7-2024 bogføre digitalt - det gælder også digital opbevaring af bilag i bogføringssystemet.

Er I et selskab og benytter i et specialudviklet bogføringssystem, så er fristen først til nytår næste år - altså 1. januar 2025. For personligt ejede virksomheder, med omsætning over 300.000 kroner er fristen for et digitalt bogføringssystem helt fremme ved 2026.

Servicefradraget forhøjes i 2024

Håndværkerfradraget blev afskaffet tilbage i april 2022, men du kan fortsat får Servicefradrag, og det er dette fradrag, der stiger fra 6.600 kroner årligt i 2023 til 11.900 kroner i 2024.

Servicefradraget gælder for udvalgte ydelser i hjemmet eller sommerhuset (både i ind- og udland), det gælder for eksempel rengøring, børnepasning, havearbejde mm. Fælles for alle er, at de skal udføres i hjemmet.

Du kan få servicefradrag for både virksomheders og privatpersoners arbejde i dit hjem. Au pair personer er ikke omfattet af ordningen, hvis vedkommende bor i den helårsbolig, du ønsker servicefradrag for.

Vær opmærksom på, at arbejde, der er udført i 2023, skal være betalt senest 28. februar 2024, for at du kan få fradrag i 2023. Betales du senere, får du stadig fradraget, men forsinket et år til indkomståret 2024.

Du kan læse mere om Servicefradrag på SKATs hjemmeside her

Store bededag

Regeringen har ved lov vedtaget at afskaffe Store bededag som en helligdag fra 2024. Det betyder, at den årlige arbejdstid forøges.

Som kompensation for afskaffelsen af Store bededag, skal alle ferie-med-løn-medarbejdere fra 1. januar 2024 modtage en årlig kompensation til deres løn på 0,45%.

I forbindelse med ovenstående har du 3 valgmuligheder:

  1. Opsparing:
    Kompensationen bliver automatisk udbetalt to gange om året med lønnen for hhv. maj og august.

  2. Løbende udbetaling:
    Hver gang du kører løn, bliver kompensationen automatisk udbetalt til de relevante medarbejdere.

  3. Indarbejdet i lønnen:
    Denne ordning er relevant, hvis du som arbejdsgiver har aftalt med medarbejderne, at kompensationen er indarbejdet i deres løn. Dette vil som udgangspunkt kræve nye ansættelseskontrakter eller tillæg hertil.

Den mest normale at bruge vil være "opsparing", men lad os vide hvad du ønsker, så vil vi sørge for at få det opsat korrekt i lønsystemet, så det er klar til lønnen i januar 2024.

Bemærk:

  • Kompensationen gælder ikke timelønnede medarbejdere.

  • Hvis dine medarbejdere er under overenskomst, kan der være taget stilling til håndteringen i overenskomsten. 

Nye boligskatteregler medfører ændrede forskuds- og/eller årsopgørelser

De nye boligskatteregler træder i kraft den 1. januar 2024, og det betyder blandt andet, at din boligskat fremover kun opkræves via forskuds- og årsopgørelsen.

Fra 2021 til og med 2023 betaler du boligskatter af din ejendomsvurdering for 2020. SKAT opkræver ind til da ejendomsværdiskatten via din forskuds- og årsopgørelse, og grundskyld opkræves af den kommune, din ejendom ligger i.  

I 2024 skal du så betale boligskatter af ejendomsvurderingen for 2022. Inden betaling trækkes 20 % af vurderingens værdi fra som en form for buffer for vurderingernes rigtighed. I 2024 opkræver SKAT alene både din ejendomsværdiskat og din grundskyld.

Du kan læse meget mere her

Renterne er steget markant for restskat

Generelt er renterne steget markant i 2023, og det betyder, at renterne til SKAT er steget tilsvarende.

For selskaber gælder, at du frem til ½-2024 kan betale acontoskat – her er rentetillægget 1,5%. Derefter tillægges et rentetillæg på 7,7%. 

For personer gælder, at hvis restskattebetalingen foretages senest 31/12-2023, så tilskrives der ikke rentetillæg.

Hvis restskattebetaling sker i perioden 1/1 – 1/7-2024, tilskrives dag-til-dag rentetillæg på 5,5% p.a.

Hvis restskattebetaling sker efter 1/7-2024, tilskrives et rentetillæg på 7,5%. 

Hvis restskatten er mere end kr. 131.972 inkl. skat, så indregnes der kr. 23.972 i forskudsskatten for 2025. De resterende kr. 107.500 deles i 3 rater til betaling i hhv. september, oktober og november 2024.

Undgå store stigninger på dækningsafgiften

Regeringen er enig om en stigningsbegrænsning på 10 % af dækningsafgiften for 2023, men mange vil alligevel opleve, at dækningsafgifterne stiger voldsomt.

Det skyldes, at stigningsbegrænsningen først bliver vedtaget i efteråret 2024, og derfor står de nuværende, markante stiger ved magt.  Skatten vil naturligvis blive reguleret, når den korrekte vurdering for 2023 fremsendes, hvilket først forventes tidligst 2025. Herefter vil du så få eventuelt for meget indbetalt skat retur.

I uge 50 og 51 får du en opkrævning af den foreløbige dækningsafgift for 2024. Ønsker du i den forbindelse at undgå at indbetale for meget, kan du - via en speciel blanket - anmode om at få nedsat dækningsafgiften for 2024 til samme niveau som i 2023.

Blanketten findes på Vurderingsportalen via dette link, hvor du scroller ned til "Sådan fastholder du dækningsafgiften på 2023-niveau" og logger ind med MitID.

Du skal søges senest den 8. marts 2024, hvis du vil have ændret 1. rate, der skal betales 2. april 2024.

 
Forrige
Forrige

Hvor meget skal du betale i skat ? - Skattesatser og beløbsgrænser 2024

Næste
Næste

Privatpersoners fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger