Hvornår skal årsrapporten indsendes, og hvad skal den indeholde?
Den generelle indberetningsfrist for selskabers årsrapporter er 6 måneder efter regnskabsårets udløb.
Men hvad skal årsrapporten indeholde, og hvad sker der, hvis du indberetter den for sent?
Den generelle indberetningsfrist for indsendelse af årsrapporter er 6 måneder, og det betyder, at hvis din virksomheds regnskab følger kalenderåret, skal du indberette inden udgangen af 2. kvartal 2026.
Erhvervsstyrelsen sender en påmindelse til selskabets e-boks, når det er ved at være tid til at indberette årsrapporten, og de sender også en kopi til et af ledelsesmedlemmernes private, digitale postkasse.
Hvad indeholder en årsrapport?
Det er årsregnskabsloven, der fastsætter bestemmelserne for, hvordan din virksomhed skal aflægge et regnskab, og hvad der skal fremgå af årsrapporten.
En årsrapport er vigtig kommunikation fra din virksomhed med oplysninger til investorer, långivere, interessenter, offentlige myndighed mm. om din virksomheds økonomiske forhold.
Årsrapporten er ét samlet dokument, der består af en række lovpligtige og frivillige oplysninger.
De lovpligtige elementer er afhængig af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører (A-D), og de frivillige elementer kan fx være noget om din virksomheds sociale ansvar, etiske retningslinjer og/eller regnskab og miljøregnskab.
Bruger du en godkendt revisor, og har vedkommende underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen/erklæringen, indgå i årsrapporten.
Personligt ejede virksomheder er i regnskabsklasse A, mens de fleste ejerledede selskaber er i regnskabsklasse B, medmindre de er meget store, og kommer ind under reglerne for klasse C.
Klasse D er kun de statslige selskaber og de børsnoterede selskaber, og det kommer vi ikke nærmere ind på i denne nyhed.
Du kan læse mere om kravene til årsrapporter i de forskellige regnskabsklasser herunder:
-
Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke pligtige til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, men hvis de frivilligt vælger at aflægge årsrapport, som ikke kun er til eget brug, skal de som minimum følge kravene til virksomheder i regnskabsklasse A.
Virksomheder som aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A skal ikke indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.
Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A kan f.eks. være:
Personligt ejede virksomheder
Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber
Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
En virksomhed der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal mindst udarbejde en årsrapport bestående af:
Ledelsespåtegning (dog ikke et krav, hvis der kun er ét medlem af ledelsen)
Resultatopgørelse
Balance
Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
Evt. revisionspåtegning
-
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B er pligtige til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.
REGNSKABSKLASSE B
Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B kan f.eks. være:Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber (kommanditselskaber)
Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
Erhvervsdrivende fonde
Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A.
En virksomhed i regnskabsklasse B må på balancetidspunktet ikke overskride to af følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:
En balancesum på 44 mio. kr.
En nettoomsætning på 89 mio. kr.
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:
Ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét medlem af ledelsen)
Ledelsesberetning (alternativ kan hovedaktivitet oplyses i en note)
Resultatopgørelse
Balance
Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
Evt. revisionspåtegning
Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen, henholdsvis erklæringen, indgå i årsrapporten.
Nogle noteoplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, kan udelades, hvis virksomheden anvender undtagelserne for mikrovirksomheder.MIkROVIRKSOMHEDER
Ved mikrovirksomheder forstås meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. For at kunne anvende undtagelserne for mikrovirksomheder, er der en række krav som skal være opfyldt.Mikrovirksomheder er bl.a. karakteriseret ved, at de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstiger to af følgende grænser:
En balancesum på 2,7 mio. kr.
En nettoomsætning på 5,4 mio. kr.
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10
Derudover er der øvrige krav oplistet i årsregnskabslovens § 22a, stk. 3.
En mikrovirksomhed er undtaget fra at give følgende oplysninger i årsrapporten:
Oplysninger om anvendt regnskabspraksis
Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
Oplysninger om visse særlige poster
Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
-
Virksomheder i regnskabsklasse C skelnes der mellem mellemstore og store virksomheder, som alle har pligt til at udarbejde og indberette en årsrapport.
REGNSKABSKLASSE C
En virksomhed i regnskabsklasse C mellemstor må på balancetidspunktet ikke overskride følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:
En balancesum på 156 mio. kr.
En nettoomsætning på 313 mio. kr.
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250
Hvis en virksomhed overskrider grænserne, vil virksomheden være omfattet af regnskabsklasse C stor.
En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:
Ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét medlem af ledelsen)
Ledelsesberetning
Hoved- og nøgletalsoversigt
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
Revisionspåtegning
Koncernregnskab
En modervirksomhed i klasse C har pligt til at udarbejde et koncernregnskab.
Et koncernregnskab viser koncernen som én samlet virksomhed og viser altså de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som var de én virksomhed.
Årsregnskabslovens §§ 111-113 indeholder fritagelsesmuligheder for udarbejdelse af koncernregnskab. Du kan læse mere om koncernregnskaber herunder
-
Særlige regler for koncernregnskaber
Et koncernregnskab viser koncernen som én samlet virksomhed og viser altså de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som var de én virksomhed.En modervirksomhed kan undlade at udarbejde et koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:
En balancesum på 44 mio. kr.,
En nettoomsætning på 89 mio. kr., og
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
Undtagelsen finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er:
Omfattet af regnskabsklasse D
Et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF, og som ikke er omhandlet i direktivets artikel 2, eller
Et forsikringsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF.
Hvis du indberetter årsrapporten for sent
Det er vigtigt, at årsrapporten indsendes rettidigt, og din virksomhed kan ikke få dispensation.
Det er alene din virksomheds ledelse, der sidder med det fulde ansvar for at aflægge og indberette årsrapporten. Virksomhedens ledelse har samtidigt ansvaret for, at årsrapporten kan godkendes, og at eventuel revision eller andet erklæringsarbejde bliver gennemført i tide.
Hvis din virksomhed er i en branche, som er med i myndighedernes definition på risikobrancher, og har en omsætning på over 5 millioner kroner, skal årsrapporten have en erklæring fra en revisor, selvom det er under den normale grænse for revisionspligt.
Hvis du overskrider fristen for indberetning af årsrapporten, sender Erhvervsstyrelsen en rykker til selskabets e-boks. Der er derefter en frist på 8 hverdage til at få indsendt årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Hvis årsrapporten er indberettet inden denne frist, undgår du afgifter og strafgebyrer.
Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for årsrapporten, og derfor skal afgiften betales personligt af ledelsens medlemmer. Afgiften beregnes fra udløbet af indsendelsesfristen, og afgiften pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse/hver filialbestyrer, som er i ledelsen på indberetningstidspunktet.
Afgiften er på følgende beløb:
500 kroner for første påbegyndte måned
2.000 kroner for anden påbegyndte måned
3.000 koner for tredje påbegyndte måned - den maksimale afgift.
Er årsrapporten ikke sendt til Erhvervsstyrelsen inden for 4 uger efter fristen, kan virksomheden sendes til tvangsopløsning uden at sende yderligere rykkere først.
Husk også, at selskabet skal sørge for at indberette oplysningsskemaet til Skattestyrelsen til tiden, ellers kommer rykkergebyrer for sen aflevering oveni herfra også.
Så det kan godt betale sig at være i god tid med materialet.
Din lokale revisor og årsrapporten
Undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender revisor, laver færre fejl i deres indberetninger.
Har du brug for hjælp til dit regnskab og din årsrapport, er du altid velkommen til at kontakte din lokale Dansk Revision-revisor.
Læs mere om revisors forskellige erklæringer og muligheder i samarbejdet med dig her