Hvornår skal årsrapporten indsendes, og hvad skal årsrapporten indeholde?

Den generelle indberetningsfrist for årsrapporten er 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber skal indsende årsrapporten senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Personligt ejede virksomheder har ikke pligt til at udarbejde og indberette en årsrapport.


Den generelle indberetningsfrist for indsendelse af årsrapporter er 6 måneder, og det betyder, at virksomheder, hvis regnskab følger kalenderåret, skal indberette inden udgangen af 2. kvartal 2024.

Er du i tvivl om, hvornår din virksomhed skal indberette, så sender Erhvervsstyrelsen en påmindelse, når det er ved at være tid til at indberette årsrapporten. Der sendes også en kopi til et af ledelsesmedlemmernes private, digitale postkasse.

Vi hjælper dig også gerne, og vi lægger vægt på, at revision er at sige tingene, som tallene er - og så alle forstår det.

Årsregnskabet

Men lad os starter med at kigge på hele grundlaget for årsrapporten - nemlig årsregnskabet.

”Revisor agerer som offentlighedens tillidsrepræsentant og bidrager til årsregnskaber af høj kvalitet og til gennemsigtighed og tillid til rigtigheden af informationerne i regnskabet - til gavn for investorer, interessenter, myndigheder og offentligheden generelt”…



Det lyder måske lidt højtravende men ikke desto mindre er det sådan Skattestyrelsen definerer vores opgaver i forhold til årsregnskabet.

Udover definitionen på vores opgaver, så der vi det også som vores fornemste opgave at hjælpe dig med at drive din forretning bedst muligt og med højest muligt afkast - inden for de regler, der nu engang findes. Det er bedst for dig og bedst for den fair konkurrence.

Det er i øvrigt ikke alle virksomheder, der skal indberette et årsregnskab, men en stor del af de danske virksomheder er faktisk forpligtet til at indberette en såkaldt årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten giver et overblik over både indtægter, udgifter og andre finansielle poster.

Det er årsregnskabsloven, der fastsætter bestemmelserne for hvordan virksomheder skal aflægge et regnskab, og den kan du læse mere om her


Hvad indeholder en årsrapport?

En årsrapport er den vigtigste, årlige kommunikation fra din virksomhed. En årsrapport er nemlig den økonomisk status for din virksomhed. Det er kommunikationen udadtil med oplysninger til investorer, långivere, interessenter, offentlige myndighed mm. om din virksomheds økonomiske og ikke økonomiske forhold - hvordan har din virksomhed det? Hvordan “trives” I?

Det er populært sagt ét, samlet dokument, der teknisk set består af en række lovpligtige og frivillige oplysninger. De lovpligtige elementer er afhængig af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører (A-D), og de frivillige elementer kan være noget om din virksomheds sociale ansvar, etiske retningslinjer og/eller regnskab, miljøregnskab etc.

Bruger du en godkendt revisor, og har vedkommende underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen/erklæringen, indgå i årsrapporten.

Du kan læse mere om kravene til de forskellige regnskabsklasser herunder:

  • Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke pligtige til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, men hvis de frivilligt vælger at aflægge årsrapport, som ikke kun er til eget brug, skal de som minimum følge kravene til virksomheder i regnskabsklasse A.

    Virksomheder som aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A skal ikke indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

    • Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A kan f.eks. være:

    • Personligt ejede virksomheder

    • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber

    • Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

    En virksomhed der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal mindst udarbejde en årsrapport bestående af:

    • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)

    • Resultatopgørelse

    • Balance

    • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis

    • Evt. revisionspåtegning

  • Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B er pligtige til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

    REGNSKABSKLASSE B
    Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B kan f.eks. være:

    • Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber (kommanditselskaber)

    • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber

    • Erhvervsdrivende fonde

    • Virksomheder med begræsnet ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A.

    En virksomhed i regnskabsklasse B må på balancetidspunktet ikke overskride to af følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

    • En balancesum på 44 mio. kr.

    • En nettoomsætning på 89 mio. kr.

    • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

    En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

    • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)

    • Ledelsesberetning (alternativ kan hovedaktivitet oplyses i en note)

    • Resultatopgørelse

    • Balance

    • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis

    • Evt. revisionspåtegning

    Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen, henholdsvis erklæringen, indgå i årsrapporten.


    Nogle noteoplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, kan udelades, såfremt virksomheden anvender undtagelserne for mikrovirksomheder.

    MICROVIRKSOMHEDER
    Ved mikrovirksomheder forstås meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. For at kunne anvende undtagelserne for mikrovirksomheder, er der en række krav som skal være opfyldt.

    Mikrovirksomheder er bl.a. karakteriseret ved, at de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstiger to af følgende grænser:

    • En balancesum på 2,7 mio. kr.

    • En nettoomsætning på 5,4 mio. kr.

    • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10

    • Derduover er der øvrige krav oplistet i årsregnskabslovens § 22a, stk. 3.

    En mikrovirksomhed er undtaget fra at give følgende oplysninger i årsrapporten:

    • Oplysninger om anvendt regnskabspraksis

    • Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet

    • Oplysninger om visse særlige poster

    • Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

  • Virksomheder i regnskabsklasse C skelnes der mellem mellemstore og store virksomheder, som alle har pligt til at udarbejde og indberette en årsrapport.

    REGNSKABSKLASSE C

    En virksomhed i regnskabsklasse C mellemstor må på balancetidspunktet ikke overskride følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

    • En balancesum på 156 mio. kr.

    • En nettoomsætning på 313 mio. kr.

    • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250

    Såfremt en virksomhed overskrider grænserne, vil virksomheden være omfattet af regnskabsklasse C stor.

    En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

    • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)

    • Ledelsesberetning

    • Hoved- og nøgletalsoversigt

    • Resultatopgørelse

    • Balance

    • Egenkapitalopgørelse

    • Pengestrømsopgørelse

    • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis

    • Revisionspåtegning

    REGNSKABSKLASSE D

    Virksomheder i regnskabsklasse D er børsnoterede selskaber og statlige aktieselskaber uanset størrelse, som har pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.

    En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

    • Ledelsespåtegning

    • Ledelsesberetning

    • Hoved- og nøgletalsoversigt

    • Resultatopgørelse

    • Balance

    • Egenkapitalopgørelse

    • Pengestrømsopgørelse

    • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis

    • Revisionspåtegning

 

Koncernregnskab

En modervirksomhed har pligt til at udarbejde et koncernregnskab. Et koncernregnskab viser koncernen som én samlet virksomhed og viser altså de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som var de én virksomhed.

Årsregnskabslovens §§ 111-113 indeholder fritagelsesmuligheder for udarbejdelse af koncernregnskab. Du kan læse mere om koncernregnskaber herunder

  • Særlige regler for koncernregnskaber

    Et koncernregnskab viser koncernen som én samlet virksomhed og viser altså de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som var de én virksomhed.

    En modervirksomhed kan undlade at udarbejde et koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:

    • En balancesum på 44 mio. kr.,

    • En nettoomsætning på 89 mio. kr., og

    • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

    Undtagelsen finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er:

    • Omfattet af regnskabsklasse D

    • Et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF, og som ikke er omhandlet i direktivets artikel 2, eller

    • Et forsikringsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF.

 

Hvis du indberetter årsrapporten for sent

Det er vigtigt, at årsrapporten indsendes rettidigt, og din virksomhed kan ikke få dispensation. Det er alene din virksomheds ledelse, der sidder med det fulde ansvar for at aflægge og indberette årsrapporten. Virksomhedens ledelse har samtidigt ansvaret for, at årsrapporten kan godkendes, og at eventuel revision gennemføres i tide.

Hvis du overskrider fristen for indberetning af årsrapporten, så sender Erhvervsstyrelsen endnu en elektronisk hilsen. Der er derefter en frist på 8 hverdage til at få indsendt årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Hvis I indberetter inden denne frist, så undgås et strafgebyr/en afgift.

Det er virksomhedens ledelse, der pålægges afgiften, idet ansvaret påhviler dem. Afgiften beregnes fra udløbet af indsendelsesfristen, og afgiften pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse/hver filialbestyrer, som er i ledelsen på indberetningstidspunktet.

Afgiften er pr. ledelsesmedlem/filialbestyrer og kan højest udgøre 3.000 kroner:

  • 500 kroner for første påbegyndte måned

  • 2.000 kroner for anden påbegyndte måned

  • 3.000 koner for tredje påbegyndte måned - den maksimale afgift.

Er årsrapporten ikke sendt til Erhvervsstyrelsen inden for 4 uger efter fristen, kan virksomheden sendes til tvangsopløsning.

Din lokale revisor og årsrapporten

Undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender revisor, laver færre fejl i deres indberetninger, så har du brug for hjælp til dit regnskab og din årsrapport, er du altid velkommen til at kontakte din lokale revisor.

Læs mere om revisors forskellige erklæringer og muligheder i samarbejdet med dig her

 


 
 
Forrige
Forrige

Hvad laver en revisor? - og 4 gode grunde til at have en

Næste
Næste

Kontantforbuddet skærpes - Nu må du kun modtage 14.999 kr. i kontanter