
Regnskab og Revision
Ny bogføringslov
Hvad er nyt i den nye bogføringslov?
Hvad betyder den nye bogføringslov for din virksomhed eller forening?
Den 19. maj 2022 vedtog Folketinget nye regler for erhvervsdrivende virksomheder og foreningers bogføring. Det primære element i den nye bogføringslov er en digitalisering og automatisering af bogholderiet.
Den nye bogføringslov trådte i kraft den 1. juli 2022.
Det vigtigste i loven er kravet om brug af et godkendt, digitalt bogføringssystem.
Her kan du læse mere om, hvad det og lovens øvrige krav kommer til at betyde for dig og din virksomhed.
Hvad betyder den nye bogføringslov for din virksomhed eller forening?
Den nye bogføringslov betyder et endeligt opgør med regnskab i excel-ark og ringbind med fysiske kvitteringer, for med krav om digital registrering af alle fakturaer samt krav om brug af et registreret digitalt bogføringssystem, har Danmark lagt sig på førstepladsen i EU, når det gælder digitale krav til regnskabet.
Lovpligtig digitalisering af erhvervsdrivende virksomhedernes bogholderi er ikke det eneste, som er blevet lavet om. Den nye bogføringslov indeholder også andre ændringer og præciseringer af kravene til bogføring og til virksomhedernes beskrivelse af deres bogføringsprocedurer. Samtidig er der indført nye kontrolmuligheder for Erhvervsstyrelsen og højere bøder til de virksomheder, der overtræder reglerne.
Er du klar til den nye bogføringslov?
Ved indgangen til 2022 brugte flertallet af SMV-virksomhederne i Danmark allerede et bogføringssystem eller fik foretaget bogføring af andre, men da loven blev vedtaget, var det kun omkring halvdelen af virksomheder, der benyttede et system, der understøtter den automatisering, som indføres med den nye bogføringslov.
Hvem er omfattet af bogføringsloven?
I Danmark er alle erhvervsdrivende underlagt bogføringsloven- det gælder også udenlandske virksomheder, hvis de har aktiviteter i Danmark. Erhvervsdrivende fonde og foreninger er også underlagt bogføringsloven, det vil sige også andelsforeninger.
Alle selskaber og alle øvrige virksomheder er som udgangspunkt omfattet er de samme krav i bogføringsloven. Kun virksomheder, foreninger m.v, hvis nettoomsætning fra erhvervsdrift i to år i træk er på mindre end 300.000 kroner, kan slippe for bogføringslovens krav om at udarbejde en bogføringsbeskrivelse og bogføre elektronisk i et godkendt bogføringssystem.
Udbydere af digitale bogføringssystemer skal registrere systemerne og få dem godkendt hos Erhvervsstyrelsen. Herefter kan din virksomhed frit vælge et system på Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer, der lever op til lovens krav. Se listen her
Forskellige bogføringssystemer med krav om automatisk erhvervsrapportering
Målet med den nye bogføringslov er at sikre en mere automatisk og digital bogføringsproces, for bl.a. at opnå effektive bogføringsprocedurer men ikke mindst – også bedre kontrolmuligheder. Lovens krav vil træde i kraft løbende. I første omgang er kravet, at virksomhedens økonomiske transaktioner bliver digitalt bogført i et registreret, cloudbaseret bogføringssystem, og at alle fakturaer bliver opbevaret i dette system.
Senere vil der komme et krav om, at alle fakturaer skal sendes via en central modtageportal på samme måde, som når du i dag sender en faktura til det offentlige.
Nogle virksomheder benytter ikke et registreret system, men det virksomhedstilpassede specialsystem, de så i stedet benytter, skal leve op til de samme krav.
Hvornår skal nye bogføringssystemer være klar?
Kravet om at benytte et godkendt, digitalt system, gælder for selskaber først. Kravet gælder fra regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Hovedparten af Dansk Revisions kunder har regnskabsår, der følger kalenderåret. For de fleste selskaber vil kravet om brug af et godkendt, digitalt bogføringssystem derfor gælde fra 1.januar 2025. For specialtilpassede systemer, der ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen, gælder kravet fra det første nye regnskabsår, der begynder efter 1. januar 2025.
Fra januar 2026 vil kravet om at bogføre elektronisk i et godkendt system også gælde for personligt ejede virksomheder med en omsætning på over 300.000 kroner.
Fra d. 1 juli 2024 | Fra den 1. januar 2025 | Fra 2026 |
---|---|---|
Virksomheder med pligt til at indsende årsrapport efter årsregnskabsloven, der anvender et registreret bogføringssystem | Virksomheder med pligt til at indsende årsrapport efter årsregnskabsloven, der anvender et ikke-registreret bogføringssystem | Personligt ejede virksomheder med en årlig nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i to på hinanden efterfølgende år (fx 2024 og 2025) |
Skal bogføre digitalt fra første dato de starter et nyt regnskabsår. | Skal bogføre digitalt fra første dato de starter et nyt regnskabsår. | Skal bogføre digitalt fra 2026. |
Kilde: Erhvervsstyrelsen - Indholdet på hjemmesiden er baseret på oplysninger, der var tilgængelige ved besøg den 5. maj 2025. Vi tager forbehold for ændringer, der kan være sket siden da.
Der gælder tre overordnede krav til digitale bogføringssystemer, og det gælder uanset, om du gør brug af standardsystemer eller virksomhedstilpassede / specialudviklede systemer:
Systemet skal understøtte en løbende registrering af virksomhedens transaktioner med angivelse af bilag for hver registrering og en såkaldt “betryggende opbevaring” af registreringer og bilag i 5 år.
Systemet skal opfylde anerkendte standarder for it-sikkerhed, herunder for bruger- og adgangsstyring, samt sikre automatisk sikkerhedskopiering af registreringer og bilag.
Systemet skal understøtte automatisering af administrative processer, herunder ved automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer samt ved mulighed for kontering i overensstemmelse med en offentlig standardkontoplan i registrerede bogføringssystemer.
Du kan læse mere om krav til digitale bogføringssystemer på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
Krav til digitale bogføringssystemer
Undtagelse for de mindste, personligt ejede virksomheder
Personligt ejede virksomheder med en omsætning på under 300.000 kroner er undtaget fra kravet om brug af et digitalt bogføringssystem, men skal naturligvis alligevel overholde alle øvrige krav i loven.
Hvis Dansk Revision eller Nomia klarer bogføringen
Hvis du og din virksomhed får hjælp til bogføringen hos Dansk Revision, sørger vi naturligvis for at overholde alle kravene til bruge af godkendte, digitale bogføringssystemer.
Hvad gør jeg, hvis min virksomhed har et skræddersyet bogføringssystem?
En del virksomheder har allerede specialtilpassede eller skræddersyede bogføringssystemer, og det vil der fortsat være rig mulighed for med den nye bogføringslov. Det kræver blot, at din virksomhed oplyser dette til Erhvervsstyrelsen. Det gør i via årsrapporten, hvor I faktisk nu har pligt til at oplyse om, hvilken type bogføringssystem I anvender.
Lovkrav om e-faktura
De digitale bogføringssystemer skal understøtte det nye lovkrav om brug af e-faktura. Når alle virksomheder sender deres fakturaer gennem en offentlig modtagecentral, vil myndighederne få en stærkt forbedret mulighed for at gennemføre kontrolaktiviteter.
Hvornår kravet om obligatorisk e-faktura træder i kraft afhænger af, hvornår staten er klar med de systemer og rutiner, der gør det muligt at indføre. Så også her bliver det op til Erhvervsstyrelsen at afgøre, hvornår brugen af den centrale indberetning bliver obligatorisk.
Bogføringsreglerne er justeret
Selve de grundlæggende regler til bogføringen fastholdes i det store og hele. Men der kommer også nogle præciseringer og ændringer. Helt overordnet skal bogføringen tilrettelægges og udføres under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang. I den gældende lov hedder det ”virksomhedens art og omfang”
Vi får en let udvidet definition på regnskabsmateriale. Som regnskabsmateriale defineres fremover:
Oplysninger, der er nødvendige for kontrolsporet (f.eks. Kundeaftaler, leverandøraftaler, ansættelsesaftaler, vurderinger, arbejdspapirer)
Dokumentation for oplysningerne i ledelsesberetning og noter. Det er nyt, at dette indgår i definitionen på regnskabsmaterialer
Årsregnskaber og øvrige regnskaber
Krav om beskrivelser af virksomhedens bogføringsprocedurer
Krav om beskrivelser af virksomhedens bogføringsprocedurer
Kravet om beskrivelse af bogføringsprocedure erstatter det tidligere krav om beskrivelse af it-systemer til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. Din virksomheds beskrivelsen af bogføringsprocedurer skal indeholde:
Virksomhedens procedurer for at sikre, at alle virksomhedens transaktioner løbende registreres.
Virksomhedens procedurer for at sikre, at virksomhedens regnskabsmateriale opbevares på betryggende vis.
Hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for procedurerne
Udbyderne af digitale bogføringssystemer sørger naturligvis for at der foreligger beskrivelser af den del af virksomhedens system. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon til hjælp for beskrivelse af bogføringsprocedurer i virksomheden.
Vejledning om bogføring - Erhvervsstyrelsen
Det er i øvrigt værd at bemærke, at beskrivelsen til enhver tid skal være ajourført, men derudover behøver den ikke at være mere omfattende end nødvendigt for at opfylde de 3 krav. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig til, at personer med rimelig indsigt i bogføring kan finde ud af, hvordan bogføringen er tilrettelagt samt fremfinde og udskrive alt regnskabsmateriale, som ikke er i umiddelbart læselig form. Læselig form betyder på dansk, at digitale bilag ikke behøver at opbevares på en måde, så de er umiddelbart læsbare, bare der er nogen, der inden for en rimelig frist kan konvertere bilagsfiler til et læsbart format.
Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte din lokale revisor, så hjælper vi dig i mål. Vi har nemlig - til lejligheden - udviklet et godt værktøj, der kan hjælpe din virksomhed i forhold til procedurebeskrivelsen.
Hyppighed af bogføring og afstemninger
Ifølge den nye lov skal transaktioner registreres i bogføringen snarest muligt efter, at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. Men i det fremlagte forslag er der ikke nogen nærmere angivelse af tidsfristen for bogføring.
En virksomhed med mange transaktioner skal bogføre hyppigere end en virksomhed, der kun har få og simple transaktioner. En virksomhed med mange hundrede eller tusinde transaktioner dagligt bør, ifølge bemærkningerne, registrere disse inden for ganske få dage, så det løbende sikres, at der foreligger en korrekt og fyldestgørende bogføring.
Nye kontrolmuligheder og sanktioner
Erhvervsstyrelsen har hidtil kun kontrolleret årsrapporterne på baggrund af det indsendte regnskab. Med den vedtagne lov får styrelsen en række nye kontrolmuligheder, og kan eksempelvis anmode virksomhederne om at stille det bagvedliggende regnskabsmateriale til rådighed for styrelsens kontrol.
Styrelsen kan også kræve en erklæring fra en godkendt revisor om virksomhedens overholdelse af bogføringsloven. Virksomheder, der overtræder bogføringsloven, vil blive sanktioneret med bøder, der afhænger af virksomhedens omsætning og forseelsens karakter.
Hvis en virksomhed ikke overholder reglerne eller undlader at efterkomme et påbud fra Erhvervsstyrelsen, kan virksomheden i sidste ende blive sendt til tvangsopløsning.
Yderligere information om den nye bogføringslov
Vil du vide mere, kan du fordybe dig i hele loven eller besøge Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Lov om bogføring - Retsinformation - Bogføringsloven
Digital bogføring - Erhvervsstyrelsen - Den nye bogføringslov - Regler og tidsplaner
Siden er senest opdateret 05. maj 2025.
“Brug os - revision har til formål at sikre, at din virksomheds årsregnskab, herunder skatte- og afgiftsposter, er korrekt og uden væsentlige fejl og mangler. “
— Dennis Mielcke, Partner, statsautoriseret revisor, Dansk Revision Hillerød
Digital bogføring og digital opbevaring af bogføring og bilag, skal ske i et digitalt bogføringssystem godkendt af Erhvervsstyrelsen. Dansk Revision sikrer din virksomhed, at bogføringen lever op til den nye bogføringslov.
Du finder vores bogføringsmedarbejdere og hjælp til bogføring og den nye bogføringslov, revision og regnskab hos Dansk Revision i Aarhus, Aalborg, Brønderslev, Esbjerg, Frederikssund, Glostrup, Grønland, Hillerød, Hjørring, Holbæk, København, Mors, Nyborg, Nykøbing Falster, Nykøbing Sjælland, Næstved, Odense, Pandrup, Roskilde, Skive, Slagelse, Søborg, Sønderborg, Tønder, Viborg.