Indbretning til eIndkomst (store virksomheder)
Indbretning af løn til eIndkomst
Når du indberetter løn til eIndkomst, skal du også indberette oplysninger om den medarbejder, der modtager lønnen.
Hvis medarbejderen bor i Danmark, skal du blot indberette cpr-nummer eller SE-nummer som identifikation.
Når du indberetter løn for medarbejdere, der bor i udlandet, har du pligt til at indberette flere identifikationsoplysninger om din medarbejder. Disse oplysninger er navn, adresse, land og cpr-nummer eller fødselsdato (supplerende personoplysninger).
Krav om skatteidentifikationsnummer
Fra d. 1. januar 2024 skal du også indberette skatteidentifikationsnummer (TIN) for medarbejdere, som har adresse i udlandet.
De indberettede identifikationsoplysninger inklusiv TIN anvendes af skatteforvaltninger i hele verden til at identificere indkomstmodtagere, fx ved vurdering af skattepligt.
Du kan læse mere om identifikation af indkomstmodtagere i eIndkomst: Indberetningsvejledning.