Løn eller udbytte?
Kan det bedst betale sig at få løn eller hæve udbytte i et selskab, når skatten tages i betragtning? Hvis du er ejerleder og driver et selskab med god indtjening, vil den overvejelse ofte være relevant. For som ejerleder eller aktionær med bestemmende indflydelse kan det ofte være mere fordelagtigt at få udbetalt udbytte fremfor løn. De nye skattesatser i 2026 kommer til at få betydning for, hvad der bedst kan betale sig.
Ejerledere kan under de rette forudsætninger selv beslutte, om de penge der tjenes i et selskab skal udbetales som direktørløn eller som udbytte. I 2024 blev der indgået en politisk aftale om skat, og mange af de vedtagne ændringer får virkning fra 2026. Det får betydning for, om det bedst kan betale sig at få løn eller udbytte fra selskabet.
Grænsen for den høje skattesats på aktier sættes op
Aktieindkomstskat har to satser. Den lave sats er på 27 procent, mens den høje sats er på 42 procent. i 2026 sættes grænsen for, hvornår den høje sats skal betales. Det betyder, at der fra 2026 skal betales 42 procent af aktieindkomst på 79.400 kroner. Dette knæk lå ved 67.500 kroner i 2025.
Enlige med en aktieindkomst i 2026 på mindst 79.400 kr. kan derfor se frem til en skattelettelse på omtrent 1.800 kr. For ægtefæller er grænsen det dobbelte, så gifte kan tilsammen have en aktieindkomst på op mod 158.800 kr., før de skal betale 42 procent aktieindkomstskat. Det bliver dermed til en skattebesparelse på 3.600 kr. i forhold til 2025, når aktieindkomsten i 2026 når op over 158.800 kroner.
Det svarer til, at en enlig aktionær kan holde sig under knækket, hvis et selskab har et overskud på lige over 100.000 kr. som der først betales selskabsskat på 22 procent af og derefter aktieindkomstskat på 27 procent. Kommer man over knækket, bliver den samlede skat på 54,76 procent, hvilket er meget tæt på det, der betales i topskat, der ligger omkring 56 procent (uden kirkeskat) afhængig af skatten i bopælskommunen. Sé eksemplet længere nede i artiklen.
Årets nyheder: Mellemskat og top-top skat
Hvis lønindtægten lander under et beløb på 641.200 kroner i 2026, skal der betales kommuneskat og bundskat, og den samlede marginalskat af den personlige indkomst bliver på ca. 42 procent.
Fra 2026 indføres en ny mellemskat på 7,5 procent, så personlig indkomst på beløb mellem 641.200 kroner (efter AM-bidrag) og op til topskattegrænsen på 777.900 (Efter AM-bidrag) fremover beskattes med 7,5 pct. ekstra oveni bundskat og kommuneskat. I det indkomstinterval på 136.700 kroner skal skatteyderen derfor betaler 10.252 kroner mindre end ellers som følge af mellemskattens indførelse. For mellemskatteydere bliver den samlede marginalskat ca. 49 procent.
Før AM-bidraget på 8 procent svarer det i stedet til, at der betales mellemskat på 7,5 procent af bruttoindkomster på mellem 696.956 kroner og 845.543 kr. årligt. Det svarer til en månedsløn på mellem 58.000 og godt 70.000 kroner. For indkomster derover betales 15 procent i topskat. Det giver en marginalskat på ca. 56 procent.
Fra 2026 indføres også en ny top-topskat, hvorved der skal betales yderligere 5 procent i skat af indkomster på over 2.592.700 kr. efter AM-bidrag. Før AM-bidrag svarer det til, at top-topskatten sætter ind ved indkomster på over 2.818.152. Det bringer marginalskatten op på ca. 61 procent.
Skema: Indkomstgrænser for personskatter henholdsvis efter og før AM-bidrag 2026
| Indkomstgrænse efter AM-bidrag (kroner) | Indkomstgrænse før AM-bidrag (kroner) | Samlet marginalskatteprocent | |
|---|---|---|---|
| Kun AM-bidrag | Op til 54.100 | 58.005 | 8 |
| Kommuneskat, bundskat | 54.100-641.200 | 58.005-696.956 | Ca. 42 |
| Mellemskat | 641.200- 777.900 | 696.956-845.543 | Ca. 49 |
| Topskat | 777.900-2.592.700 | 845.543-2.818.152 | Ca. 56 |
| Top-topskat | 2.592.700- | 2.818.152- | Ca. 61 |
Samlet skat - Selskabsskat og aktieindkomstskat
Selskabsskatten er på 22 procent og den skal betales af overskuddet, før der kan udbetales udbytte.
Så for hver gang selskabet har 100 kroner i overskud, bliver der 78 kroner tilbage at udbetale udbytte af, når selskabsskatten er betalt. Af de 78 kroner skal der så betales aktieindkomstskat af udbyttet med en sats på enten 27 procent eller 42 procent.
Skema: Eksempel – skat af overskud/udbytte ved aktieindkomst under og over knækket
| Hvis samlet aktieindkomst under knækket - 27 procent | Hvis samlet aktieindkomst over knækket - 42 procent | |
|---|---|---|
| Selskabsskat på 22 procent | 22.000 kroner af 100.000 kroner | 22.000 kroner af 100.000 kroner |
| Udbetalt udbytte | 78.000 kroner | 78.000 kroner |
| Aktieindkomstskat | 21.060 kroner | 32.760 kroner |
| Tilbage efter skat | 56.940 kroner Svarende til en samlet skat på 43 procent | 45.240 kroner Svarende til en samlet skat på 54,76 procent |
Med andre ord vil selskabsskat og aktieindkomstskat tilsammen udgøre godt 43 procent. Når udbyttet bringer aktieindkomsten op over knækket, er skatten i stedet 54,76 procent.
Da de samlede personlige skatter for topskatteydere maksimalt kan andrage knap 56 procent eksklusiv kirkeskat, bliver skatten derfor lidt lavere, når der hæves udnytte i stedet for løn. Forskellen mellem udbytte og løn er dog ikke særligt stor, især ikke hvis kommuneskatten er lav.
Kan man slippe for top-topskat ved at hæve udbytte i stedet?
Mange hovedaktionærer når over grænsen, og så vil det som udgangspunkt være mere fordelagtigt at hæve udbytte fremfor løn. Tal med din revisor om mulighederne, og hvad der bedst kan betale sig i din situation.
Skema – løn eller udbytte?
| Samlet skatteprocent af løn i 2026 | Samlet skatteprocent af udbytte i 2026 | Konklusion | |
|---|---|---|---|
| Op til 696.956 kroner | Ca. 42 procent | 43,06 procent indtil knækket derefter 54,76 procent. | Det kan ikke betale sig at selskabet udlodder udbytte, så længe du kun betaler bundskat |
| Mellem 696.956 og 845.543 kroner | Ca. 49 procent | 43,06 procent indtil knækket derefter 54,76 procent. | Det kan betale sig at selskabet udlodder udbytte, når du betaler mellemskat, men aldrig over grænsen for knækket i aktieindkomst |
| Mellem 845.543 kroner og 2.818.152 | Ca. 56 procent | Ca. 43 procent op til knækket for kapitalindkomst. 54,76 procent, når aktieindkomsten når over grænsen for aktieindkomst. | Det kan altid betale sig at selskabet udlodder udbytte, når du betaler topskat, men når du over grænsen for knækket i aktieindkomst, er fordelen ikke så stor. |
| Over 2.818.152 kroner | Ca. 61 procent | Ca. 43 procent op til knækket for kapitalindkomst. 54,76 procent, når aktieindkomsten når over grænsen for aktieindkomst. | Det kan altid betale sig at selskabet udlodder udbytte, når du betaler top-topskat, også selvom du når over grænsen for knækket i aktieindkomst. |
Vær opmærksom på …..
Forudsætningen for at hæve udbytte er naturligvis, at der er midler til det i selskabet. Mens forudsætningen for at få løn er, at der ydes en passende arbejdsindsats, og at der foreligger en kontrakt mellem selskabet og direktøren, der giver grundlag for at udbetale lønnen.
Modtager du folkepension, skal du være opmærksom på, at aktieindkomst i modsætning til løn indgår i beregningsgundlaget for modregning i pensionstillægget.
Denne artikel fokuserer på selskaber. Driver du personlig virksomhed i virksomhedskatteordningen, åbner de ændrede regler på nogle områder forbedrede muligheder for at fordele skatten over årene, men samtidig også risici, når overskuddet når op over grænsen for top-top skat. Også i den situation er det vigtigt at konsultere revisor med henblik på at overveje, om det kan være en god ide at trække ekstra penge ud af virksomhedsordningen i 2025 inden top-top-skatten træder i kraft, eller om det er relevant med en skattefri virksomhedsomdannelse, så det fremover bliver muligt at udbetale udbytte i stedet for løn.