Udgivelsesdato: 17. marts 2020

Corona - Covid-19 - nye tiltag på skatteområdet

Regeringen  annoncerede mandag, at man også vil skyde B-skat og momsbetalingen for små og mellemstore virksomheder, som tidligere foreslået udskudt for store virksomheder. Ifølge Skatteministeriet vil det give 40 milliarder kroner i likviditet.

Håndsrækningen er mere end tiltrængt og velkommen lyder det fra Dansk Erhverv. Skatteministeren arbejder på yderligere initiativer.

 

 vækstfortov

Seneste hjælpeudspil til det trængte erhvervsliv er en skattepakke, bestående af udskydelse af B-skat, samt udskydelse af moms i henholdsvis juni og september.

Løsningen bliver at man for de små virksomheder sammenlægger to afgiftsperioder, således at betalingsfristen for den første afgiftsperiode udskydes, så den svarer til betalingsfristen for den anden afgiftsperiode. Små virksomheder skal dermed først betale moms den 1. marts 2021. Samme løsning får de mellemstore virksomheder, der så først skal betale den 1. september i år.

Virksomhederne vil få negativ moms udbetalt som vanligt.

”Dette tiltag er selvfølgelig noget, som virksomhederne også kan bruge til noget. Desværre er det så også sådan, at udviklingen går hurtigt, og listen over trængte brancher og dermed virksomheder bliver stadig længere. Time for time er flere virksomheder og flere arbejdspladser i akut fare for at forsvinde, og derfor må jeg også sige, at vi har brug for mere. Også på skatteområdet,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

➤  Læs mere om de øvrige Covid-19-tiltage her

➤  Læs opdateret faktaark om lønkompensation til virksomheder her

 

Udskydelse af betalingsfristen for B-skat

Betalingsfristen for B-skat udskydes. Normalt vil man skulle betale B-skat den 20. april, men opkrævningen flyttes til den 20. juni, mens fristen den 20. maj udskydes til den 20. december. April og maj bliver således "skattefri" for betaling af B-skat.

Du kan som mindre selvstændig erhvervsdrivende derudover selv reducere din B-skattebetaling for resten af 2020, hvis du nedsætter den forventede indtjening for 2020.

Den pågældende løsning forventes at blive vedtaget hurtigt, da man blot laver et ændringsforslag til det allerede fremsatte lovforslag om at lempe betalingsfristerne for A-skat, AM-bidrag og moms for store virksomheder.

 

Vi holder dig opdateret

Der arbejdes i øjeblikket på højtryk i alle organisationer og ministerier, lige som vi i Dansk Revision følger udviklingen nøje. Vi vender tilbage med yderligere information, så snart konkrete tiltag foreligger.

I mellemtiden kan du tilmelde dig vores nyhedsmail, så sørger vi for, at du får det fulde overblik i din indbakke, så snart vi har nyt.

➤   Vi holder dig opdateret om Covid-19 - tilmeld dig vores nyhedsmail

 

Få mere information

➤  Statens seruminstitut - sygdommen og antallet af smittede

➤  Myndighedernes fælles hjemmeside 

➤  Sundhedstyrelsen - Covid-19

 

Al information på www.danskrevision.dk er kun af generel karakter. Det kan ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet heller ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.