Udgivelsesdato: 4. februar 2020

Årsregnskabet er gammeldags, forældet OG ubrugeligt...

Toke Kruse, Serieiværksætter og citeret for at sige, at "Jeg kommer ikke til at gå sulten i seng på noget tidspunkt," efter at have solgt sit USA-firma, har kaldt årsregnskabet gammeldags, forældet og ubrugeligt.

Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR - danske revisorer, kalder til gengæld årsregnskabet for et holdepunkt og en milepæl. Årsregnskabet giver gennemsigtighed og mulighed for at sammenligne data på tværs af virksomheder.

 

kalender 2019


Begge er de dog enige om, at årsregnskabet i en digital verden skal udvikle sig, hvis det skal bevare sin værdi. 

Det er vigtigt med transparens – både for virksomheden selv og for samhandelspartnerne. Årsregnskabet er med til at skabe denne transparens – og data omkring virksomhedernes økonomiske situation bliver ikke mindre vigtig i en digitaliseret verden, hvor data får stadig større betydning.

I virksomhederne bruger man data hver dag - ikke kun på årsbasis.
Tokes pointe er, at årsrapporten er historiske data og ikke retvisende, for hvordan driften er her og nu. Her skal du bruge livedata. Du skal vise, hvordan det ser ud i dag, ikke hvordan det så ud for seks måneder siden eller endnu længere tilbage. Og du får ikke livedata uden software og digitalisering.

 

Årsregnskabets betydning og belastning

I Danmark er selskabssystemet således indrettet, at en del af ’byttehandlen’ for, at ejerne af et selskab kan begrænse deres personlige hæftelse er, at de skal udarbejde årsregnskaber, der overfor omverdenen giver et retvisende billede af virksomhedernes økonomiske situation.

For Charlotte er ordet ’retvisende’ et centralt element i årsrapporten. En virksomheds situation ændrer sig hele tiden. Dermed ændrer data sig også hele tiden. Derfor er man nødt til at have en central milepæl, der udgør et holdepunkt andre data kan sammenlignes op mod. Årsregnskabet udgør sådan et holdepunkt.

Det er Toke Kruse ikke uenig i, men at belaste mindre virksomheder med noget, som skal bruges til statistikker og generelle forespørgsler. Hvis banken fx skal have et realistisk, retvisende billede af en virksomhed før de kan låne, er de jo interesseret i at vide, hvor virksomheden er her og nu, ikke sidste år.

 

At bevare det solide fundament

Kravet om ét årligt holdepunkt betyder ikke, at vi ikke skal bruge muligheden for løbende at blive klogere. I en automatiseret og digitaliseret verden, hvor data opstilles automatisk, er opgaven at hjælpe virksomhederne med at få mest mulig værdi og viden ud af deres data, så virksomhederne kan udvikle deres forretning.

Det handler med andre ord om at bevare et solidt fundament i kendte og troværdige data, og så handler det om at flytte sit mindset – både for revisor og virksomheder.


Det handler om at se muligheder. Muligheder for at automatisere manuelle opgaver, muligheder for at bruge data til at udvikle sin egen forretning og kundernes. Muligheder for at sikre kvaliteten i data, så vi sikrer korrekte beslutninger.

 

Vi hjælper dig med dit regnskab

Hvis du har brug for hjælp til årsregnskabet eller din virksomheds drift, så er du meget velkommen til at kontakte os eller din lokale revisor. Ring på +45 44 35 61 00 eller vælg en mulighed herunder.

Book et møde - hos os er første møde altid gratis!

➤  Bliv kontaktet

➤  Book et møde

➤  Find din lokale revisor

 

TOKE KRUSE

Har startet i alt 15 virksomheder i både Danmark og USA, hvor han nok er mest kendt for regnskabsprogrammet Billy.

➤  Du kan læse mere om Toke Kruse her

 

Al information på www.danskrevision.dk er kun af generel karakter. Det kan ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet heller ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.