Udgivelsesdato: 17. december 2019

Når du giver gaver til velgørende foreninger

I 1903 fik postekspedient Einer Holbøll en ide. Einer kiggede på al den post, der blev sendt op mod jul og tænkte, at med en beskeden ekstraporto på jule- og nytårshilsner, ja så kunne man nemt samle penge ind til - i Einers tanker - syge børn.

I 1904 udkom det første julemærke med den påtrykte sum af fyrstelige 2 øre. 

 

 julemærke1 (1)

 

Nu sendes der ikke så mange julebreve længere, og ideen med at støtte andre er naturligvis ikke en tanke, som Einer Holbøll har patent på. Heldigvis, for der er mange danskere, der donerer beløb til velgørende organisationer. Det er det, vi kigger på i denne nyhed.

For måske du også gerne vil støtte - og du kan faktisk  få fradrag for gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund, hvis de er godkendt af Skattestyrelsen.

Du kan højst få fradrag for 16.600 kr. i 2020 (16.300 kr. i 2019), og det er den godkendte forening, som skal indberette dit bidrag til Skattestyrelsen. Du kan altså ikke selv indberette gaver og bidrag på din forskuds- eller årsopgørelse.

Definition på en gave/bidrag er, at det er givet frivilligt og uden krav på modydelser. Det vil sige, at du ikke kan få fradrag for betaling af et medlemskab, for et varekøb eller for deltagelse i et velgørende lotteri.

➤  Du kan læse mere om fradrag til velgørende organisationer generelt her i guiden fra Julemærkefonden

 

Hvem og hvor mange støtter?

Vi dykker lidt ned i tallene og kigger på, hvor mange danskere, der støtter velgørende organisationer. Vi besøger Danmarks Statistik, der i anledning af landsindsamlingen i 2017 undersøgte, hvem der gav til velgørende organisationer i 2015.

Alt i alt blev der indberettet 1,55 mia. kr. i donationer til velgørende foreninger mv., og det svarer til 272 kr. pr. indbygger i Danmark i 2015.

Bornholmere var dengang mest generøse med en gennemsnitsdonation på 3.520 kroner mod 1.998 kroner i København. Til gengæld donerede 17,4 pct. af københavnerne til velgørenhed mod kun knap 14 pct. af bornholmerne og kun 9,8 pct. af nordjyderne skarpt efterfulgt at sønderjyderne med 10 pct.

 

donationer 2015 i procent

Opgørelsen vedrører 2015. Alle personer med bopæl i Danmark d. 31. december 2015 indgår i opgørelsen.

Det er kun donationer, der er indberettet til SKAT, som indgår i opgørelsen. Donationerne kan udelukkende indberettes af foreningerne og forudsætter, at bidragsyderen har oplyst sit CPR-nummer. De donerede beløb dækker over gaver til almenvelgørende godkendte foreninger (jf. LL §8A) og løbende ydelser til godkendte fonde og foreninger (jf. LL §12).

 

Flere kvinder støtter

Tilbage i 2017 sagde specialkonsulent Jarl Quitzau fra "Privatøkonomi og Velfærd" i Danmarks Statistik:

Ser man på mænd og kvinder, så donerede en større andel af kvinderne, nemlig 14,7 pct., sammenlignet med blot 10 pct. af mændene i 2015. Derfor donerede kvinderne også samlet set flere penge, men zoomer vi ind på de personer, som så havde besluttet sig for at donere, så kan vi se, at de mandlige donorer i gennemsnit gav et større beløb end de kvindelige donorer – nemlig 2.427 kr. mod 2.034 kr.” 

 

Julebreve og frimærker

I 2009 sendte danskerne i følge DR 985 millioner breve. I 2018 var antallet 265 millioner breve, og selvom der ikke sendes så mange breve længere, så eksisterer julemærkefonden stadigvæk. 

Dem og de andre over 1.000 godkendte foreninger, hvor du kan få skattefradrag, når du støtter, finder du her.

➤  Liste over godkendte foreninger - Skattestyrelsen

 

 

Vi hjælper dig

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere. Ring på +45 44 35 61 00 eller vælg en mulighed herunder. Glædelig jul.

Book et møde - hos os er første møde altid gratis!

➤  Bliv kontaktet

➤  Book et møde

➤  Find din lokale revisor

 

Al information på www.danskrevision.dk er kun af generel karakter. Det kan ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet heller ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.