Udgivelsesdato: 3. december 2019

Højere bo- og gaveafgift på vej

Regeringen har fremsat lovforslag om at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed.

Det betyder, at bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed som arv eller gave til den nære familie, som for overdragelse af andre aktiver, nemlig 15 pct.

 

arv2

Med forslaget foreslås det således at genindføre en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct., der således bringes tilbage til niveauet for bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder inden nedsættelsen af afgiften, der i 2017 blev gennemført med virkning fra 2016 af den daværende Venstre-regering sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

 

Adgang til såkaldt henstand forbedres

Adgangen til henstand – altså den periode inden for hvilken bo- og gaveafgiften skal betales – foreslås ændret fra 15 til 30 år. Det sker fordi den gældende henstandsordning kun har været anvendt i et meget begrænset antal tilfælde.

Der er tale om indførelse af retskrav på henstand, og det vil betyde, at der ikke med den nye lov skal anmodes om henstand, og at Skatteforvaltningen ikke – som efter de gældende regler – vil skulle foretage en konkret vurdering af, om den afdragsvise betaling skønnes rimelig af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen. Dette vil også sikre mindst mulig påvirkning af likviditeten i forbindelse med en eventuel overdragelse.

Den rentesats som henstandsbeløbet skal forrentes med, skal ændres fra de nuværende 1 %. p.a. over diskontoen, dog mindst 3 %. p.a., til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2.

 

Værdiansættelse til handelsværdi

Værdiansættelse af virksomheden vil fortsat skulle ske til handelsværdien. Det vil i langt de fleste tilfælde kunne ske ud fra de relativt simple og skematiske retningslinjer i de så- kaldte aktie- og goodwillcirkulærer.

Beregningsmodellerne i de to cirkulærer tager imidlertid udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater og vil derfor ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved vær- diansættelse af eksempelvis en virksomhed, som må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver.

Værdifastsættelsen vil i givet fald da skulle ske ud fra de mere komplicerede metoder i Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning. Metoder, der svarer til dem, erhvervslivets rådgivere anvender, og som tilsvarende finder anvendelse i sager om transfer pricing og ved overdragelse mellem hovedaktionær og selskab.

 

Vær på forkant!

Vi holder dig løbende opdateret om arv, skat og afgifter, der har betydning for dig i din hverdag - tilmeld dig vores nyhedsmail.

➤  Modtag værdifuld information og gavnlig indsigt

 

arv 

 

FAKTA OM ÆNDRINGER

Bo- og gaveafgiften skal harmoniseres igen, således at der også for overdragelse af aktier og erhvervsvirksomheder fra 2020 betales en bo- og gaveafgift på 15 %.

Samtidigt vil man forbedre den nuværende henstandsordning, således at man får retskrav på henstand og henstandsperioden bliver forlænget fra 15 til 30 år. 

Den rentesats som henstandsbeløbet skal forrentes med, skal ændres fra de nuværende 1 %. p.a. over diskontoen, dog mindst 3 %. p.a., til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2.

Ændringen skal gælde fra 1. januar 2020.

 

Vi hjælper dig

Hvis du er i tvivl om reglerne i bo- og arveafgiftslovgivningen, så er du meget velkommen til at kontakte os eller den lokale revisor. Ring på +45 44 35 61 00 eller vælg en mulighed herunder.

Book et møde - hos os er første møde altid gratis!

➤  Bliv kontaktet

➤  Book et møde

➤  Find din lokale revisor

 

Al information på www.danskrevision.dk er kun af generel karakter. Det kan ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet heller ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.