Udgivelsesdato: 8. maj 2019

De sidste sten ryddes af vejen...

...inden de nye ejendomsvurderinger udsendes.

Skatteminister Karsten Lauritzen har den seneste tid drøftet oprydning efter det gamle og fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem med partierne bag "Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem".

I april blev den samlede økonomi til det nye system godkendt af Folketingets Finansudvalg, og torsdag den 2. maj tiltrådte Finansudvalget det aktstykke, som danner grundlag for oprydningen efter det gamle system. 

 

boligejerskat

Dele af det nye ejendomsvurderingssystem bliver taget i brug efter sommerferien, når 80.000 boligejere bliver tilbudt vejledende vurderinger. Inden de 2,2 millioner juridisk bindende vurderinger udsendes fra 2020 og frem, skal fejlene fra tiden med det gamle fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem så vidt muligt ryddes af vejen.

Problemerne på vurderingsområdet strækker sig mange år tilbage i tiden under skiftende regeringer, og da Skatteministeriet i 2015 overtog ressortansvaret for administrationen af de kommunale ejendomsskatter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, blev der igangsat et såkaldt serviceeftersyn.

 

150 millioner kroner for meget...

Serviceeftersynet har vist, at ejerne af ca. 29.000 ejendomme som følge af. administrative fejl hos staten samlet set har betalt ca. 150 millioner kroner for meget i grundskyld - ligesom der også er begået fejl i den kommunale administration. Fejlene skyldes, at der for en række ejendomme er sket ukorrekt eller slet ingen genberegning af det såkaldte grundskatteloft i forbindelse med fejlrettelser i 2010 og 2012.

Det problem bliver der nu ryddet op i ved, at boligejere, der har betalt for meget i grundskyld, får fuld tilbagebetaling.

Når der er lavet fejladministration, skal myndighederne rette op. Og hvis for eksempel ens grundskatteloft har været justeret galt ved en fejl, så er det kun rimeligt, at man bliver kompenseret – uanset om det er kommunen eller staten, der har lavet fejlen. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi politisk er enige om, at de berørte boligejere naturligvis skal have de penge tilbage, de har betalt for meget i grundskyld”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

 

Brug for overblik over din økonomi?

Har du brug for hjælp til at sikre, at du får de rigtige fradag, så kontakt den lokale revisor hos Dansk Revision. Vi varetager skattemæssige interesser for både husejere og virksomhedsejere, og vi kan hjælpe dig.

 

➤ Ny kunde? - Hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

➤ Find din lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

 


Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.