Udgivelsesdato: 4. marts 2019

Lovforslag om afskaffelse af Iværksætterselskaber

Erhvervsministeren har den 28. februar 2019 fremsat lovforslag om at afskaffe selskabsformen Iværksætterselskab (IVS).

Samtidig foreslås kapitalkravet i anpartsselskaber nedsat fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

 

Christiansborg

Vedtages lovforslaget i sin fremsatte form, vil det fra lovens vedtagelsestidspunkt ikke være muligt at stifte nye IVS'er.

For allerede stiftede IVS'er foreslås en 2-årig overgangsordning, hvor IVS'erne vil skulle omregistrere sig til ApS. På omregistreringstidspunktet vil selskabet skulle opfylde reglerne for ApS, herunder kapitalkravet på de til den tid forventelige 40.000 kr.

Omregistrerer et IVS sig ikke til ApS i denne 2-årige overgangsperiode, vil selskabet, efter en kort rykkerprocedure, blive sendt til tvangsopløsning.

Lovforslaget skal nu igennem folketingsbehandling. Det forventes at være flertal for forslaget og at det dermed vedtages forholdsvis hurtigt. 

Vil du vide mere, så følg med her eller kontakt din lokale revisor fra Dansk Revision.

 

➤ Har du spørgsmål? Kontakt din lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - Hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 


Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.