Udgivelsesdato: 22. marts 2019

3 gode råd til dig om Ferieloven - og så lidt bonusinformation

Den nye Ferielov træder i kraft 1. september 2020. En del af reglerne fra den gamle lov vil blive bibeholdt, omvendt vil den nye Ferielov indeholde en række nye og mere tidssvarende regler.

I denne nyhed har vores eksperter 3 overordnede råd til dig, og så lidt bonusinformation.

 

feriekuffert

1. Dine medarbejdere

Har du medarbejdere i din virksomhed, så vil de helt sikkert gerne vide lidt om, hvordan den nye lovgivning kommer til at påvirke dem og deres ferie. Helt enkelt.

Så vær ikke karrig med informationer. Du kan blandt andet fortælle dem, at en af de store ændringer i den nye lov er begrebet ”samtidighedsferie”.

Du kan også fortælle dine medarbejdere, at de vil kunne holde ferie som normalt i overgangsåret 2019-2020. Den ferie, de har optjent i perioden 1. januar 2019 – 31. august 2019, kan de afholde i perioden 1. maj 2020 – 30. september 2020. Kun hvis de ønsker at holde efterårsferie i oktober 2020, skal de være specielt opmærksomme på at ”gemme” feriedage.

Og endelig kan du berette, at medarbejderen, efter den nye Ferielov, også kan anmode om at få feriedage udover 20 dage udbetalt. Loven betyder også, at nye medarbejdere på arbejdsmarkedet, i fremtiden kan holde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse

 

2. Lønsystem og administrative rutiner

Det vil være fornuftigt, at du sikrer dig, at din virksomheds systemer kan håndtere dine medarbejderes feriedage – også i overgangsperioden. Det er en kompliceret opgave, hvis du manuelt skal holde styr på ”ferieplus- og minusdage”.

Med stor sandsynlighed vil dine IT-systemer blive opdateret til at kunne håndtere den nye lov, men det vil alligevel være en god ide, at du sikrer dig, at systemerne har taget højde for aftaler og regler - og husk, at også indgroede vaner kan være en udfordring. Det at skulle vænne sig til en ny administrativ praksis.

 

3. Din virksomheds økonomi

I overgangsperioden imellem den nye og gamle Ferielov, skal der laves en opgørelse af antal feriedage og feriemidler for alle dine medarbejdere. Disse midler indefryses og indberettes. Det er dit frie valg som arbejdsgiver at beslutte, om du vil beholde indefrosne midler i din virksomhed eller indbetale dem til Feriefonden – bortset fra de medarbejdere, der er omfattet af feriekontoordningen. Denne indberetning og indbetaling foretages som bekendt af Feriekonto.

Hvad der er den bedste model er op til dig, og vi vil blot anbefale, at du gennemgår din virksomhed for at finde ud af, hvordan din likviditet bliver påvirket, hvilken forrentning virksomheden har, og hvordan markedet udvikler sig i din branche.

 

Bonusinformation

Du er altid velkommen til at kontakte den lokale revisor fra Dansk Revision – vi vil altid gerne hjælpe. Det koster ikke noget at spørge, og vores kunder har faktisk fundet ud af, at det er en god investering at have en økonomisk medspiller, der er inde i alle områder af lovgivningen. Hele tiden – også i ferietiden…

Velkommen hos Dansk Revision.

 

➤ Læs mere om den nye Ferielov

➤ Ny kunde? - Hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

➤ Find din lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

 


Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.