Udgivelsesdato: 17. januar 2019

Danskerne er vilde med BoligJobordningen

Danskerne bruger BoligJobordningen i stor stil. BoligJobordningen er den ordning, der giver dig og andre mulighed for at opnå fradrag for bl.a. rengøring, børnepasning og energirenovering i hjemmet. Der er, ifølge Skatteministeriet, givet over 11 milliarder kroner i fradrag i perioden 2015 til 2017.

 

boligjob

Og skal man tro netop Skatteministeriet, så hjælper fradragene ikke kun danskerne til at få en lettere hverdag og grønnere boliger, den bidrager faktisk også til aktivitet i hele landet. I 2017 fik danskerne et skattefradrag for lønudgifter under BoligJobordningen, der svarer til ca. 2.800 fuldtidsansatte håndværkere i et år.

Ordningen blev gjort permanent som led i aftalen om finansloven for 2018, og Skatteminister Karsten Lauritzen udtrykker tilfredshed med udviklingen: ”Jeg er glad for, at så mange danskere benytter BoligJobordningen. Den bidrager til aktivitet i hele landet og hjælper samtidig hundredtusinder af danskere til at få lavet mere energivenlige boliger og letter hverdagen gennem fradrag til energirenovationer, børnepasning og rengøring”.

 

PS: Det er faktisk jyderne, der bruger ordningen mest. 

 

Vil du grave lidt dybere i tallene, så kan du gøre det her.

 

 

➤ Har du spørgsmål? Kontakt din lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - Hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.