Udgivelsesdato: 14. december 2018

Revisorer finder 1,5 mia. kroner

Når mange virksomheder fravælger revision koster det dyrt for den danske statskasse. Den mister nemlig årligt skatte- og momsindtægter for 1,5 mia. kroner. Det kunne have været undgået, for skattetabet skyldes, at virksomhederne betaler mindre skat og moms, når de ikke får foretaget revision af årsregnskabet. 

 Taxes -2638811_640

Ovenstående er i hvert tilfælde den konklusion som konsulenthuset Copenhagen Economics er kommet til efter netop at have undersøgt sammenhængen imellem fravalg af revision og tabt skatte- og momsprovenu.

 

Ingen revisor

Siden 2006 er virksomheders pligt til at få foretaget revision blevet lempet. Formålet har især været at lette de mindste virksomheder for administrative byrder. Det har betydet, at der siden 2006 er over 140.000 virksomheder, som har fravalgt revision, og at ca. 50.000 virksomheder i dag helt har fravalgt at have en revisor.

 

Bekymringer i branchen

Rapporten bekymrer og rejser en væsentlig problemstilling: Er der den grundlæggende ekstrakontrol fra skatte-myndighedernes side af de virksomheder, der ikke bliver revideret eller helt fravælger revisor? Og skal vi acceptere, at de virksomheder, der bruger penge, tid og en revisor til at afregne skat og moms skal udsættes for unfair konkurrence fra de virksomheder, der laver mange fejl, sjusker eller decideret snyder, fordi de ikke bruger en revisor?” spørger Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitisk direktør i FSR - danske revisorer, og tilføjer, at undersøgelsens konklusioner for ham ikke kommer som nogen overraskelse.

De gange - 2006 og 2011 - regeringen har lempet revisionspligten, har den lavet et byrderegnskab, der viser en gevinst til erhvervslivet i form af færre administrative byrder. Der er til gengæld aldrig levet en undersøgelse af de negative konsekvenser af, at mange virksomheder fravælger revision og at flere og flere slet ikke har en revisor.

 

Skarp kritik.

Og det møder skarp kritik fra Tom Vile Jensen, der fremhæver, at når virksomhederne fravælger revision, så sker der lettere fejl i skatte- og momsafregningerne:

"Der er ikke tvivl om, at det er lettere at snyde bevidst med skatte- og momsbetalingerne, når der ikke er en uafhængig revisor inde over regnskaberne"

Fakta er, at en revisorerklæring bidrager til færre fejl og mindre skatte- og momssnyd. Hvis man fjerner revisionen, så vil det være hensigtsmæssigt at sætte noget andet i stedet.

1,5 mia. kroner er mange penge, og i følge FSR - danske revisorer, så er der nødt til at ske en opstramning af kontrollen med virksomhedernes skatteindbetalinger, hvis ikke pengene fortsat skal fosse ud af statskassen.

 

En god forretning

Overvejer du at få et uafhængigt øje på dit regnskab, så du kan sove roligt om natten, så er du altid velkommen til at kontakte den lokale revisor fra Dansk Revision. 

Finder vi noget, der ikke helt stemmer så retter vi det, og vores erfaring er, at det er en god forretning at have revision på sit regnskab. Ud over skatteomkostninger og fradrag fokuserer vi nemlig også på vækst og indtjening - det er i virkeligheden SÅ meget lettere.

Og at det er let, kan vi jo sagtens sige, fordi vi brænder for økonomi og rådgivning - Hvad brænder du for?

Vi giver kaffen, og det er altid gratis at tage en indledende snak med os.

 

➤ Har du brug for rådgivning om dine eller din virksomheds muligheder, så kontakt den lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.