Udgivelsesdato: 11. december 2018

Falske e-mails

Året går på hæld, hvilket betyder at du og andre sidder og venter på opgørelser fra forskellige myndigheder eller virksomheder.

Det er der nogen, der benytter sig af ved at sende dig en mail med opfordring til at foretage en bestemt handling.

nar

Du kender måske til overskrifter i retning af, at du har arvet. Disse efterfølges typisk med en tekst om en mulig australsk onkel, der netop er død, og nu aner ingen, hvem der skal have alle hans millioner - bortset fra dig altså! Den hopper du naturligvis ikke på - vel?

En anden overskrift kunne lyde: “Husk at tjekke din forskudsopgørelse for 2018 inden nytår”. I den nedenstående tekst fremgår det, at mailen er fra SKAT, og at der er en frist, der skal overholdes. Du skal bare trykke på et link! Hopper du på den?

Eller hvad gør du når en venlig person fra SKAT ringer til dig og fortæller, at du har penge til gode - du skal bare lige oplyse…?

 

Pas på dine oplysninger.

Det er nemt at blive fuppet på nettet fordi, det eksempelvis er relativt nemt at lave en falsk hjemmeside, der ligner den originale. Der er dog en række ting, du selv kan gøre i den forbindelse.

Her har SKAT blandt andet en udmærket guide på deres hjemmeside. En guide der fører dig igennem mulige faldgruber. Der er også en række eksempler på falske e-mails, så du selv kan se, hvordan disse kan se ud.

➤ Guide fra SKAT

 

Undgå bøvl.

Du kan naturligvis også vælge en anden mulighed.

Vil du gerne undgå alt bøvlet omkring kontakt til SKAT og samtidig sikre dig, at du hverken betaler for lidt eller for meget? Så tag kontakt til den lokale revisor fra Dansk Revision. Vi hjælper dig som privatperson og som virksomhed. Så kan du holde jul med fred i sindet.

Glædelig jul. 

 

 

➤ Har du brug for rådgivning om dine eller din virksomheds muligheder, så kontakt den lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.