Udgivelsesdato: 19. november 2018

Arbejde i udlandet


Hvis du skal arbejde eller arbejder i udlandet, vil du sikkert gerne vide, hvad opholdet kommer til at betyde for dig rent skattemæssigt. Det kigger vi lidt på her.

Det er sådan, at personer, der bor her i landet og arbejder i udlandet, er skattepligtige til Danmark af den samlede skattepligtige indkomster. Det betyder, at lønnen for det arbejde, der udføres i udlandet, skal medregnes, når den samlede indkomst skal gøres op.

globus

Men bare rolig. Løn for dit arbejde i udlandet bliver ikke beskattet fuldt ud begge steder. Den danske skat nedsættes nemlig i de fleste tilfælde, når lønnen også beskattes i udlandet.

 

Opgørelse af din udenlandsk løn.

Din udenlandske løn opgøres efter de danske regler, hvilket betyder, at skatter, du har betalt i udlandet, ikke kan trækkes fra ved opgørelsen. Du kan alligevel få skattenedsættelse i nogle tilfælde.

Den udenlandske løn kan både være løn fra en dansk og en udenlandsk arbejdsgiver for arbejde udført i udlandet. Er der tale om løn fra en dansk arbejdsgiver, skal du huske at modregne den del, som du selvangiver under udenlandsk løn, i den løn som automatisk er påført din selvangivelse. 


Løn i fremmed valuta?

Hvis din løn er udbetalt i fremmed valuta, skal den omregnes til danske kroner efter den kurs, der var gældende for valutaen på det tidspunkt, du fik din løn.

Lønnen omfatter både den kontante løn og forskellige tillæg, der har forbindelse med arbejdet i udlandet. 

 

Og så lige eventuelle personalegoder.

Personalegodet bliver som udgangspunkt værdiansat til markedsværdien, altså til det beløb, det ville koste dig at købe eller leje det pågældende gode i fri handel.

For eksempelvis fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri telefon sker værdiansættelsen dog på grundlag af standardsatser. 

 

Vi er klar til at hjælpe.

Der er et væld af andre regler også, og derfor hjælper vi mange, der arbejder i udlandet. Vi har nemlig masser af fagligt tunge eksperter på det område i Dansk Revision.

Vi vil gerne sikre dig, at du overholder alle reglerne (og ikke betaler for meget i skat) og dermed kan koncentrere dig fuldt ud om dit arbejde - det gør vi nemlig.

Du er altid velkommen til at kontakte os - første møde er gratis ved du.

 

 

➤ Har du brug for rådgivning om dine eller din virksomheds muligheder, så kontakt den lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.