Udgivelsesdato: 31. oktober 2018

Sidste chance for reelle ejere

11.000 virksomheder risikerer at blive tvangsopløst, fordi de ikke har registreret reelle ejere. Erhvervsstyrelsen udsender i øjeblikket breve til virksomheder, som endnu ikke har registreret sine reelle ejere på Virk.dk. Hvis ikke de reelle ejere registreres inden 4 uger, sendes virksomhederne til tvangsopløsning i skifteretten.

 

fokus skat

Danske virksomheder fik i maj 2017 pligt til at registrere de reelle ejere. Den øgede gennemsigtighed i ejerforhold på erhvervsområdet er med til at styrke indsatsen mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Langt de fleste virksomheder (96,5%) har gennemført registreringen af reelle ejere på Virk.dk, men nogle mangler stadig. Erhvervsstyrelsen udsender i øjeblikket breve om tvangsopløsning til de ca. 11.000 virksomheder, som endnu ikke har opfyldt registreringspligten. Virksomhederne får et varsel på 4 uger, og herefter sender styrelsen virksomhederne til tvangsopløsning i skifteretten.

Du kan læse mere her 

 

 

➤ Har du brug for rådgivning om dine eller din virksomheds muligheder, så kontakt den lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.