Udgivelsesdato: 5. oktober 2018

Regeringens lovprogram for det kommende folketingsår

Det nye folketingsår 2018/2019 begyndte den første tirsdag i oktober.

Regeringen fremsatte samtidig sit lovprogram. Det indeholder bl.a. opfølgning på de aftaler, som regeringen har indgået med Folketingets partier i foråret og forsommeren og en række lovforslag, der følger op på regeringsgrundlaget fra november 2016.

 

Christiansborg

 

Af særlig interesse kan bl.a. fremhæves følgende lovforslag fra lovprogrammet.

 

Aktiesparekonto

Man foreslår at indføre en aktiesparekonto. Ordningen går i korthed ud på, at man kan indskyde op til 50.000 kr. og kun investere i børsnoterede aktier og investeringsbeviser. Det er tanken, at indskudsbeløbet på sigt skal stige til 200.000 kr. Afkastet fra kontoen beskattes med 17%, hvilket er lavere end traditionel aktieavanceskat på 27 % eller 42 %, men dog højere end beskatningen af afkastet på en pensionsordning, som beskattes med 15,3 %.

 

Investorfradrag

Man vil indføre et særligt investorfradrag, som gives til private investorer ved investering i unoterede aktier. Det kan altså ikke bruges af selskaber, fonde m.v.

Fradraget er ligningsmæssigt og bliver i årene 2019-2022 på 59 % af en investering på 400.000 kr. Fra 2023 hæves det maksimale fradrag til 59 % af maksimalt 800.000 kr.

Fradrag kan opnås ved både direkte og indirekte investering. Omkring sidstnævnte gælder det, at det skal ske via særlige investeringsfradragsfonde, der kan udsøge de relevante virksomheder. Her kan der maksimalt opnås et fradrag på 59 % af 125.000 kr. i årene 2019-2022. I efterfølgende år hæves beløbsgrænsen til 59 % af 250.000 kr.

Af betingelser knyttet til investeringen kan bl.a. nævnes, at aktierne skal erhverves ved kontant betaling, og der kan som hovedregel kun investeres i selskaber i en opstarts- eller vækstfase. Herved forstås selskaber, som højst har været aktive på et marked i 7 år efter det første kommercielle salg.

Man skal beholde aktierne i mindst 3 år – ellers sker der genbeskatning, medmindre halvdelen af investeringen er tabt.

 

Befordringsfradrag

Befordringsfradraget for pendlere i udkantskommuner foreslås at gøres permanent

 

Elopvarmning af sommerhuse

Skatteministeren vil foreslå at ligestille elafgiften for sommerhuse og helårsboliger. Det vil for sommerhusejerne betyde, at elafgiften nedsættes med ca. 61 øre/kWh, der ligger ud over 4.000 kWh. I gennemsnit forventer man, at en sommerhusejer vil spare ca. 5.000 kr.

 

Lempelse af reglerne for godtgørelse af elafgift for visse liberale erhverv

Det forventes, at man vil lempe reglerne for godtgørelse af elafgift for visse liberale erhverv, men detaljerne kendes ikke endnu, bort set fra de vil blive indført gradvist frem mod 2023.

 

Deleøkonomi

Skatteministeren vil indføre en række skematiske fradrag for udlejning på det deleøkonomiske område af helårsboliger, sommerboliger, biler, campingvogne og både.

 

Medarbejderaktier m.v.

Skatteministeren foreslår flere forbedringer af muligheden for at give medarbejderne medarbejderaktier.

 

Overdragelse af aktier til erhvervsdrivende fonde

Man foreslår, at der ikke skal betales bo- og gaveafgift samt avancebeskatning ved overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond med det formål at fonden skal drive virksomheden videre.

 

Afskaffelse af nye iværksætterselskaber (IVS)

Erhvervsministeren foreslår, at det ikke længere skal være muligt stifte nye iværksætterselskaber. Man vil indføre en periode på 2 år for nuværende IVS'er, hvor de skal opbygge en minimumskapital svarende til den for anpartsselskaber.

Man foreslår også at sænke kravet til selskabskapital for anpartsselskaber.

De enkelte lovforslag forventes fremsat i løbet af efteråret og i starten af 2019.

 

Du kan se hele lovprogrammet her

 

 

➤ Har du brug for rådgivning om dine eller din virksomheds muligheder, så kontakt den lokale revisor fra Dansk Revision.

➤ Få yderligere inspiration og information

➤ Ny kunde? - hos Dansk Revision er første møde altid gratis!

 

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.