Udgivelsesdato: 16. april 2018

Danmark er ikke klar til de nye regler om persondata

Danske virksomheder risikerer bøder i millionklassen, når EU’s nye persondataforordning - GDPR (General Data Protection Regulation) - træder i kraft herhjemme, og det gør den om under to måneder.

En undersøgelse viser, at mange virksomheder og kommuner stadig ikke er klar.

 

 

Den nye persondataforordning - GPDR

Danske virksomheder risikerer bøder i millionklassen, når EU’s nye persondataforordning træder i kraft. Det er nemlig langt fra alle virksomheder og kommuner, der på nuværende tidspunkt lever op til kravene i den nye persondataforordning.

Det viser en undersøgelse foretaget blandt 113 it-ansvarlige og yderligere 555, der arbejder med persondata. Undersøgelsen er lavet af Rambøll for FSR - danske revisorer og Ingeniørforeningen IDA.

Både blandt de it-ansvarlige og medarbejderne er billedet, at der et stykke vej til målet, og at der skal løbes stærkt, hvis det skal nås inden deadline. Det mener Kåre Løvgren, der er formand for Ingeniørforeningens fagtekniske selskab IDA-IT. Han er forbløffet over, at virksomhederne ikke er kommet længere, da mange af elementerne i EU’s persondataforordning ikke er nye, og at virksomhederne har haft lang tid til at få dem på plads.

”Når hver 4. it-ansvarlige ikke kan svare klart ja til, at der på nuværende tidspunkt er en klar ansvars- og rollefordeling for, hvordan de afprøver, vurderer og evaluerer sikkerhedsniveauet på deres arbejdsplads, kan det godt blive op ad bakke det næste stykke tid. Persondataforordningen er ikke kommet ud af det blå, så jeg kan godt frygte, at der flere steder fortsat hersker en kultur om, at der først får konsekvenser, hvis det går galt med behandlingen af personfølsom data, og at det efterfølgende bliver opdaget. Det bliver anderledes nu, og derfor bør undersøgelsens resultater, give panderynker hos såvel politikere som virksomhedsledere,” siger Kåre Løvgren.

Kilde: FSR

 

Er du i tvivl eller vil du have hjælp til at efterleve reglerne, så kontakt din lokale revisor i Dansk Revision eller en af vores GDPR-eksperter.

➤  Læs meget mere her, om hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed.