Erhvervs- & iværksætterinitiativer 2017

Erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017

Regeringen, DF og R indgik den 12. november 2017 en bred aftale om forskellige initiativer på erhvervs- og iværksætterområdet.

Initiativet er fordelt på 5 større områder, der skal styrke grundlaget for den fremtidige vækst:

  1.         i.            Styrket iværksætter- og aktiekultur
  2.       ii.            Grænsehandelspakke og afgiftssanering
  3.     iii.            Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling
  4.      iv.            Turisme- og landdistriktspakke
  5.        v.            Konkurrencevilkår og globalisering 

Mange af initiativerne får først virkning fra 2019, da de kræver godkendelse af EU - Kommissionen. Enkelte af lempelserne har dog virkning allerede fra 1. januar 2018.

Initiativerne er især rettet mod afgiftsnedsættelser eller helt fjernelse af afgifter. Der er desuden flere initiativer på skatteområdet.

Der er tale om mere end 35 initiativer inden for en samlet ramme på ca. 0,7 mia. kr. i 2018 stigende til ca. 2,2 mia. kr. i 2025.

Initiativerne er opdelt i en række underpunkter:

 

I. Styrket   iværksætter- og aktiekultur

I 1 Aktiesparekonto

I 2 Investorfradrag (fradrag   for indskud i små og mellemstore virksomheder)

I 3 Bedre vilkår for tildeling   af medarbejderaktier

I 4 Øget aftalefrihed og   klarhed om reglerne i medarbejderaktieprogrammer

I 5 Bedre skattevilkår for   opsparing i investeringsinstitutter

I 6 Tiltrækning af kapital til   danske investeringsinstitutter

I 7 Lempede regler for   placering af privatadministrerede pensionsordninger

I 8 Øget gennemsigtighed i   pensionsselskabernes aktieinvesteringer

II.   Grænsehandelspakke og afgiftssanering

Grænsehandelspakke

II 1 Afskaffelse af   nøddeafgiften

II 2 Annullering af planlagt   indeksering af afgifter

II 3 Afskaffelse af   emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer (øl og sodavand)

II 4 Afskaffelse af   tillægsafgiften på alkoholsodavand

II 5 Styrket kontrol med   punktafgifter

Sanering af afgifter

II 6 Afskaffelse af afgift på   te mv.

II 7 Indførelse af   bagatelgrænser for registrering

II 8 Afgiftslettelse for små   producenter af spiritus (moderation) og lavere krav til sikkerhedsstillelse

II 9 Afskaffelse af afgift på   regntøj, beskyttelsesdragter mv.

II 10 Øvrige saneringsforslag

III.   Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling

III 1 Strategi for Danmarks   digitale vækst

III 2 Bredbåndsdækning hele   landet

III 3 Strategi for cirkulær   økonomi

III 4 Lempelse af   elvarmeafgiften

III 5 Pulje til fremme af   avancerede biobrændstoffer

III 6 Ramme til kemiindsats

IV.   Turisme- og landdistriktspakke

IV 1 Deleøkonomiske initiativer  

IV 2 Lempelse af elafgift for   campingpladser

IV 3 Lempelse af afgift på   ledningsført vand

IV 4 Styrkelse af VisitDenmark   til kyst og naturturisme

IV 5 Lempelse for   fødevarevirksomheder

IV 6 Hotellers rumvarmeafgift

V.   Konkurrencevilkår og globalisering

V 1 Højere skattefradrag for   forskning og udvikling (FoU)

V 2 Udvidelse af   forskerskatteordningen fra 5 til 7 år

V 3 Vækstplan for Life Science

V 4 Udvidelse af DIS-ordningen   til søfolk på offshore skibe

 I.1. Styrket iværksætter- og aktiekultur

I.1. Aktiesparekonto

Det skal være nemt og attraktivt for danskerne at investere i aktier, og flere danskere skal have en aktiv interesse i, hvordan det går de danske virksomheder. Der er behov for at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomhederne bredes ud til flere danskere, og flere danskere får interesse i at investere i aktier.

Derfor indføres en aktiesparekonto, hvor personer kan placere opsparing i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Aktiesparekontoen vil have en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning.

Der betales skat på 17 pct. af afkastet efter lagerprincippet, dvs. af udbytter samt realiserede og urealiserede avancer. Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidige afkast. Der kan oprettes én aktiesparekonto pr. person. Der kan handles, så ofte som det ønskes, inden for aktiesparekontoen.

Ordningen kan indfases gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. Der kan sættes penge ind på kontoen, så længe den aktuelle saldo på kontoen er under loftet. Aftaleparterne beslutter hvert år, første gang i 2019, om der er grundlag for at gå videre med at forhøje loftet for aktiesparekontoen.

Aktiesparekontoen indføres fra 1. januar 2019

I.2. Investorfradrag (fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder)

Aftaleparterne er enige om, at der er behov for at styrke iværksætterkulturen i Danmark. Samtidig skal små og mellemstore unoterede virksomheder have lettere adgang til risikovillig kapital.

Derfor indføres et investorfradrag for personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder (iværksættervirksomheder). Da investorfradraget lemper beskatningen af de midler, der investeres, bliver det mere attraktivt at investere i de pågældende iværksættervirksomheder, der samtidig får lettere ved at tiltrække kapital.

Investorfradraget giver personer (uafhængige investorer), der direkte investerer i de omfattede virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i 2019-2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. fradrages. Fradraget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct.

Endvidere gives et fradrag for personer, der igennem en særlig type iværksætterfonde, investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Fradraget bliver på halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022 og fra 2023 og frem bliver fradraget på halvdelen af investeringer op til 250.000 kr.

Ordningen forventes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2019.

I.3. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

Grænsen for, hvor stor en andel af medarbejderes løn, der kan udbetales som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning, forhøjes fra 10 pct. til 20 pct. af lønnen for alle virksomheder allerede fra den 1. januar 2018 under forudsætning af, at 80 pct. af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn under ordningen. Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte ansatte op til 10 pct. af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler.

Derudover udarbejdes en særlig ordning målrettet nye, mindre virksomheder, der får mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning.

Virksomheder under ordningen vil ikke skulle opfylde betingelsen om, at 80 pct. af virksomhedens ansatte skal tilbydes aktieløn under ordningen.

De særligt lempelige regler for små virksomheder forventes tidligst at kunne træde i kraft den 1. januar 2019.

I.4. Øget aftalefrihed og klarhed om reglerne i medarbejderaktieprogrammer

Alternativ aflønning af medarbejdere gennem medarbejderaktier begrænses ikke kun af de økonomiske incitamenter i det nuværende system, men også af komplicerede regler.

Reglerne for indgåelse af aftaler om medarbejderaktier, herunder optioner og warrants, ændres derfor, så der kommer en øget grad af aftalefrihed og skabes større klarhed om reglerne:

  • Der etableres aftalefrihed til at indgå såkaldte ”vesting-aftaler” i medarbejderaktieprogrammer, herunder at det bliver muligt at aftale, at medarbejderaktier, der på fratrædelsestidspunktet endnu ikke er optjent, bortfalder, når en medarbejder opsiges.
  • Der etableres aftalefrihed til at indgå aftaler om tilbagekøb af aktier til markedspris ved fratrædelse. 

I.5. Bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Aftaleparterne er enige om at forbedre skattevilkårene, når danskere sparer op i udenlandske investeringsinstitutter. Således beskattes personers afkast fra udenlandske investeringsinstitutter ofte hårdere end afkast fra danske investeringsinstitutter. Det gælder blandt andet, når danskere investerer i aktiebaserede ETF’er (Exchange Traded Funds), hvor investorer om-kostningseffektivt kan sprede risikoen på mange aktier.

Derfor indføres en mere ensartet beskatning af investeringsinstitutter, hvor afkastet for alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber beskattes som aktieindkomst.

Beskatning af afkastet fra aktiebaserede investeringsinstitutter som aktieindkomst indføres fra 2019. 

Regeringen vil sammen med aftaleparterne følge op på den igangsatte undersøgelse i forhold til, om det er muligt at ændre beskatningen af såkaldt passive aktiebaserede investeringsselskaber, så afkastet fremover beskattes efter realisationsprincippet. 

I.6 Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Aftaleparterne er enige om, at danske kapitalforvalteres mulighed for at udbyde deres produkter på det internationale marked bør styrkes.

Udenlandske investorer vil alene skulle betale den underliggende udbyttekildeskat på 15 pct. ved investering i danske aktier via et investeringsinstitut. Der skal udvikles en model herfor. Initiativet kan tidligst få virkning fra 2019. 

I.7 Lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger

Aftaleparterne er enige om, at reglerne for placering af privatadministrerede pensionsordninger lempes, så det bliver muligt at placere en større andel af privatadministreret pensionsopsparing i unoterede aktier.

Størstedelen af danskernes opsparing er placeret i pensionsordninger. En del af pensionsopsparingerne er placeret i privatadministrerede ordninger i pengeinstitutter, som er underlagt regler for placering af opsparinger, herunder hvor meget, der kan placeres i unoterede aktier.

En lempelse vil skabe en større valgfrihed for den enkeltes placering af opsparing i unoterede aktier. Dermed skabes et potentiale for en bedre adgang til risikovillig kapital for unoterede virksomheder. Konkret gennemføres følgende ændringer:

  • For opsparing mellem 200.000 kr. og 2 mio. kr. forhøjes andelen, der kan placeres i unoterede aktier, fra 20 til 25 pct.
  • For opsparing mellem 2 mio. kr. og 4 mio. kr. forhøjes andelen fra 50 til 100 pct.
  • For opsparing over 4 mio. kr. forhøjes andelen fra 75 til 100 pct.
  • Grænsen for, hvor meget der mindst skal placeres i unoterede aktier i et enkelt selskab nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. 

Ændringerne indebærer, at der kan investeres 50.000 kr. i unoterede aktier, når opsparingen når 200.000 kr. I dag er det først muligt at placere privatadministreret pensionsopsparing i unoterede aktier, når opsparingen når 500.000 kr.

Initiativet kræver ændring af Bekendtgørelse om puljepension mv.

II. Grænsehandelspakke og afgiftssanering

Aftaleparterne er enige om at gennemføre en markant lempelse af afgiftstrykket, så det bliver billigere at være dansker, virksomhedernes byrder lettes og grænsehandlen mindskes. Der afsættes ca. 315 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 575 mio. kr. i 2025 til at lempe afgifterne.

II.1. Afskaffelse af nøddeafgiften

Nøddeafgiften (råstofafgiften) er en del af chokoladeafgiftsloven og består af otte forskellige afgiftssatser, der ikke har sundhedsmæssig begrundelse og giver udfordringer for danske virksomheder.

Derfor halveres nøddeafgiften den 1. januar 2018 og afskaffes den 1. januar 2020.

II.2. Annullering af planlagt indeksering af afgifter

Efter gældende regler indekseres en række afgifter frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser. Afgifterne på flere grænsehandelsfølsomme varer er imidlertid i dag allerede højere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt (fx afgifterne på chokolade og vin).

Derfor annulleres den planlagte 2018-forhøjelse af afgifter, der omfatter sukkerafgiften, chokolade- og sukkervareafgiften, vinafgiften og en række forbrugsafgifter. Annulleringen sker fra den 1. januar 2018.

II.3. Afskaffelse af emballageafgift for pantbelagte drikkevarer (øl og sodavand)

Emballageafgiften indebærer administrative byrder for virksomheder, omkostninger for forbrugerne og grænsehandel med drikkevarer.

Derfor afskaffes emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer (øl og sodavand). Afgiften afskaffes den 1. juli 2019.

II.4. Afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand

Tillægsafgiften på alkoholsodavand består af fem forskellige satser og medfører blandt andet betydelig grænsehandel og illegal handel. Samtidig er de sundhedsmæssige effekter begrænsede. Derfor afskaffes tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Tillægsafgiften på alkoholsodavand afskaffes fra 2018.

II.5. Styrket kontrol med punktafgifter

Danmark har relativt høje punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer som eksempel chokolade- og sukkervarer, hvilket medvirker til grænsehandel. Endvidere sker der illegal handel og snyd med punktafgifterne. Lavere punktafgifter forventes over tid at reducere snyd. For yderligere at modvirke snyd med punktafgifterne vil aftaleparterne drøfte hvordan man styrker skattemyndighedernes kontrol.

II.6. Afskaffelse af afgift på te mv.

Te afgiften er en del af forbrugsafgiftsloven og består af to forskellige satser. Danmark er det eneste land i EU, der har en afgift på te. Der er ingen sundhedsmæssig begrundelse for te afgiften.

Derfor afskaffes te afgiften. Afskaffelsen sker den 1. januar 2018.

Energiafgift for gas i engangslightere indbringer ca. 1 øre pr. engangslighter, hvilket ikke vurderes at stå mål med de administrative byrder forbundet med afgiften.

Derfor afskaffes energiafgiften for gas i engangslightere den 1. januar 2018.

II.7. Indførelse af bagatelgrænser for registrering

Der indføres generelle bagatelgrænser for registrering i visse nationale afgiftslove den 1. januar 2019. Bagatelgrænserne vil medføre ensretning og forenkling af de administrative regler for registrering, hvormed flere virksomheder kan undlade at lade sig registrere.

II.8. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) og lavere krav til sikkerhedsstillelse

Små producenter af spiritus (destillerier) betaler i dag fuld afgift af deres produkter. En afgifts-lempelse for små producenter af spiritus samt et generelt lavere krav til sikkerhedsstillelse for betaling af spiritusafgift vil i højere grad ligestille små producenter af spiritus med små øl producenter (bryggerier).

Formålet med øl moderationsordningen er at styrke de mindre øl producenters konkurrenceevne over for de større øl producenter. Dette skal også skal gælde for mindre producenter af spiritus.

Derfor lempes afgiften den 1. januar 2018.

II.9. Afskaffelse af afgift på regntøj, beskyttelsesdragter mv.

Afgift på PVC og ftalater samt på PVC-folier er afgift på regntøj, beskyttelsesdragter mv. Afgiften vurderes ikke længere at have nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt på sundhed eller miljø.

Derfor afskaffes afgiften på PVC og ftalater og afgiften på PVC-folier den 1. januar 2019.

II.10. Øvrige saneringsforslag

Rapporten fra saneringsudvalget indeholder også en lang række saneringsforslag, som ikke skønnes at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, men som er ønsket af erhvervslivet. Disse vil blive gennemført ved, at aftaleparterne sammen udarbejder en saneringspakke i efteråret 2018.

III. Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling

Digitalisering spiller en stadig større rolle for flere virksomheder. Det skyldes, at nye teknologier fx giver danske virksomheder nye forretningsmuligheder, som skaber øget værdi og produktivitetsvækst. Samtidigt rummer digitalisering mulighed for at øge produktiviteten i virksomhederne og skabe højere løn og velstand til danskerne.

Derfor er det vigtigt, at rammevilkårene er gode for, at erhvervslivet kan udnytte potentialet, så virksomhederne også fremad er blandt de bedste til at tage ny teknologi til sig og skabe innovative løsninger.

III.1. Strategi for Danmarks digitale vækst

Regeringen vil fremlægge en strategi for Danmarks digitale vækst, der skal understøtte, at danske virksomheder har gode rammer for at udnytte mulighederne ved digitalisering og ny teknologi. Det vil ske ved blandt andet at følge op på anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel. Vækstpanelet har anbefalet at styrke digitaliseringen i danske virksomheder gennem en bred indsats inden for blandt andet:

  • Styrket digitalt vækstmiljø
  • Agil og fremtidssikret regulering
  • Digitale kompetencer
  • Digitalt løft af SMV’ er
  • Data og IT-sikkerhed 

Regeringen vil offentliggøre strategien primo 2018. Der afsættes en pulje på 75 mio. kr. i 2018 og 125 mio. kr. årligt i perioden 2019-2025 og herefter på 75 mio. kr. årligt til udmøntning af strategiens initiativer. Puljen udmøntes efter aftale med aftaleparterne.

III.2. God bredbåndsdækning i hele landet

Det er målet, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020. Udrulningen af digital infrastruktur er som udgangspunkt markedsdrevet, og det skal fortsat være det altovervejende princip.

Regeringen vil lancere et telepolitisk udspil med initiativer, som skal understøtte en markedsbaseret og teknologineutral udrulning samt god bredbånds dækning i hele Danmark.

III.3. Strategi for cirkulær økonomi

Regeringen vil fremlægge en strategi for cirkulær økonomi, der skal understøtte, at danske virksomheder har gode rammer for at anvende cirkulære produktionsmetoder. Strategien skal understøtte en grøn omstilling, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Det vil ske ved blandt andet at følge op på anbefalingerne fra Advisory Board for Cirkulær Økonomi, der har anbefalet, at:

  • Styrke små- og mellemstore virksomheders cirkulære omstilling og forbedre danske virksomheders ressourceeffektivitet.
  • Skabe gode rammer og fjerne barrierer for virksomhedernes omstilling til og udvikling af cirkulære forretningsmodeller.
  • Indtænke cirkularitet, når det kommer til at designe, producere og forbruge nye og gamle produkter. 

Regeringen vil fremlægge strategien i 1. kvartal 2018.

III.4. Lempelse af elvarmeafgiften

Aftaleparterne er enige om at lempe elvarmeafgiften, så det bliver billigere at være dansker og den grønne omstilling fremmes.

Elvarmeafgiften er ca. dobbelt så høj som energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme. Det er samfundsøkonomisk fornuftigt at nedsætte afgiften på elvarme, da det mindsker afgiftsspændet til fossile brændsler og biomasse. Energiafgiften på elvarme udgør 40,5 øre pr. kWh i 2017.

Med en nedsættelse af elvarmeafgiften øges tilskyndelsen til at anvende eldrevne varme-pumper mv. i fjernvarmeproduktionen såvel som i husholdninger og erhvervene. Det vil også øge tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme. Nedsættelse af elvarmeafgiften vil dermed fremme elektrificeringen i varmeforsyningen og styrke den grønne omstilling.

Derfor nedsættes elvarmeafgiften med 10 øre pr. kWh pr. 1. januar 2019, hvilket svarer til ca. en fjerdedel, hvorved der tages et skridt i retning af en mere hensigtsmæssig indretning af afgiftssystemet. Lempelsen vil medføre lavere omkostninger til elvarme for både husholdninger og erhverv. Aftaleparterne er enige om at nedsætte elvarmeafgiften med yderligere 5 øre pr. kWh i 2019 og 10 øre pr. kWh i 2020. Aftaleparterne er endvidere enige om at søge at gennemføre en varig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh i forhold til 2017 fra og med 2021 i forbindelse med kommende energiforhandlinger. Sådan en nedsættelse gennemføres ved lovændring. 

III.5. Pulje til fremme af produktion af avancerede biobrændstoffer

Der afsættes en pulje på 20 mio. kr. om året i 7 år til fremme af produktion af avancerede biobrændstoffer. Aftaleparterne vil blive præsenteret for et oplæg til den nærmere udmøntning af puljen i første halvdel af 2018.

III.6. Ramme til kemiindsats

Der afsættes over perioden 2018-21 ekstra 5 mio. kr. årligt til igangværende forhandlinger om en kemiindsats. 

IV. Turisme- og landdistriktspakke

Turismeerhvervet skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og kyst- og naturturismen spiller en væsentlig rolle for udviklingen i landdistrikterne. Derfor skal Danmark tiltrække flere turister, der bruger flere penge og er mere tilfredse med at gæste Danmark.

Aftale-parterne er derfor enige om at styrke vilkårene for campingpladser og lystbådehavne med henblik på at fremme turisme og vækst og udvikling i hele Danmark.

IV.1. Ramme til deleøkonomiske initiativer

Aftaleparterne er enige om, at Danmark skal være i stand til at gribe deleøkonomiens muligheder som drivkraft for vækst og for bedre at udnytte ressourcerne. Der skal være klare rammer for deleøkonomien, der understøtter velfungerende markeder, samtidig med at der betales skat i overensstemmelse med skattereglerne. Derfor er aftaleparterne også enige om, at det skal være nemt og attraktivt at indberette den korrekte skattepligtige indkomst, der følger af deleøkonomiske aktiviteter, i form af nye forenklede, skematiske bundfradrag.

Som opfølgning på regeringens deleøkonomiske strategi vil regeringen indkalde til politiske forhandlinger om initiativer heri. 

IV.2. Lempelse af elafgift for campingpladser

Afgiften på el forbrugt i private campingvogne på campingpladser og i lystbåde i havne lempes. Reglerne ændres sådan, at når prisen på el indgår som en integreret del af prisen for den samlede ydelse til campinggæster i egen campingvogn, vil el til private campingvogne kunne anses som forbrugt af campingpladsen.

Lempelsen vil betyde, at campingpladsen skal betale hhv. procesafgift på 0,4 øre pr. kWh og rumvarmeafgift på ca. 40 øre pr. kWh for el, som campingpladsens gæster benytter, i stedet for den høje almindelige sats på el på ca. 90 øre pr. kWh. Der vil skulle udarbejdes en skematisk regel for den gennemsnitlige andel, som er rumvarme.

Tilsvarende lempes reglerne for el til private lystbåde i havn.

Lempelsen indføres den 1. januar 2018.

IV.3. Lempelse af afgift på ledningsført vand for campingpladser

Tilsvarende lempes den statslige afgift på ledningsført vand, der forbruges i private campingvogne på campingpladser og i lystbåde i havne.

Reglerne ændres sådan, at når prisen på vand indgår som en integreret del af prisen for den samlede ydelse til gæster i egen campingvogn eller lystbåd, vil vandet kunne anses som forbrugt af campingpladsen mv.

Lempelsen vil betyde, at den statslige afgift på vand forbrugt af campingpladser og i lystbåde kan godtgøres fuldt ud. Lempelsen indføres den 1. januar 2018.

IV.4. Styrkelse af VisitDenmark – kyst- og naturturisme

International markedsføring af Danmark som ferieland er central for at skabe kendskab til Danmark og dermed fortsat tiltrække et øget antal udenlandske turister til Danmark.

VisitDenmark vil i samarbejde med turismeerhvervet gennemføre markedsføringsindsatser af særligt kyst- og naturturismen på nærmarkederne i bl.a. Tyskland, Sverige, Norge og Nederlandene. Indsatsen vil bl.a. have fokus på skuldersæsonen med henblik på at udvide sæsonen i dansk turisme.

Der afsættes 15 mio. kr. i 2018 og årene derefter til VisitDenmark til en styrkelse af den internationale markedsføring af Danmark som turistdestination, særligt på nærmarkederne.

IV.5. Lempelse for fødevarevirksomheder

Aftaleparterne vil gerne fremme små fødevareproducenters muligheder for salg gennem eksterne parter, fx supermarkeder, restauranter mv.

Fødevarekontrollens gebyrer er en økonomisk belastning for fødevarevirksomhederne. Der afsættes en ramme på 36 mio. kr. årligt til at gebyr afløfte ordinær kontrol i engrosvirksomheder efter frekvens (med visse undtagelser).

IV.6. Hotellers rumvarmeafgift

Det danske hotelerhverv er i global konkurrence om at tiltrække turister fra hele verden. Konkurrencedygtige rammevilkår for hotellernes virke er således afgørende for, om Danmark får del i de kommende års vækst i den globale turisme. Aftaleparterne ønsker at lempe rum-varmeafgiften for hotellerne.

Der iværksættes derfor en dialog med EU-Kommissionen om muligheder for målrettet at nedsætte hotellers rumvarmeafgiftssats.

Aftaleparterne vil drøfte muligheder for målrettet at nedsætte hotellers rumvarmeafgiftssats eller andre alternativer hertil med samme virkning, når resultatet af dialogen med EU-Kommissionen foreligger, herunder fx i forbindelse med Finansloven for 2019.

V. Konkurrencevilkår og globalisering

Danmark har mange globale erhvervssucceser. Det skyldes, at danske virksomheder har været gode til at udvikle og udnytte nye innovative løsninger. Med den stigende globalisering er det afgørende, at danske virksomheder også fremover har det bedste grundlag for at være internationalt konkurrencedygtige. Det gælder navnlig inden for life science og maritime erhverv, hvor Danmark har internationale styrkepositioner. Derfor er danske virksomheders aktiviteter inden for forskning og udvikling (FoU) vigtige for væksten. Det gælder også i forhold til at kunne tiltrække specialister, der kan styrke virksomhedernes udvikling. 

V.1. Højere skattefradrag for forskning og udvikling (FoU)

Aftaleparterne er enige om at styrke virksomhedernes incitament til at foretage investeringer i FoU. Investeringer i FoU forventes at have en positiv afsmittende effekt på andre virksomheders produktivitet. FoU er en internationalt mobil aktivitet, og der er i de seneste årtier kommet stigende fokus på betydningen af vilkårene for placeringen af virksomhedernes FoU-investeringer. En række EU-lande anvender ekstrafradrag for udgifter til FoU.

Derfor hæves fradraget for private virksomheders udgifter til FoU fra de nuværende 100 pct. til 101,5 pct. i 2019, 103 pct. i 2020, 105 pct. i 2021-2022, 108 pct. i perioden 2023-2025 og 110 pct. fra 2026.

V.2. Udvidelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år

Aftaleparterne er enige om at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners muligheder for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklings medarbejdere fra udlandet.

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) udvides, således at ordningen kan benyttes i op til 7 år af forskere og nøglemedarbejdere, som den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i de nuværende 5 år. Udvidelsen finansieres ved at forhøje bruttoskatteprocenten fra 26 pct. til 27 pct.

V.3. Vækstplan for Life Science

Lægemiddel- og medico industrien har gennem de seneste 20 år skabt mange stabile og vellønnede jobs for faglærte, laboranter, ingeniører o.a., og løftet sin eksport fra under 20 mia. kr. i 1996 til 107 mia. kr. i 2016. Dermed er life science blevet et af Danmarks vigtigste internationalt orienterede erhvervsområder.

Regeringen vil derfor fremlægge en vækstplan for life science i begyndelsen af 2018 med udgangspunkt i anbefalingerne fra vækstteam for life science. Der skal herunder ske en styrkelse af den erhvervspolitiske indsats i forhold til life science industrien. Aftaleparterne noterer sig i forlængelse heraf, at regeringen agter at etablere en enhed i Erhvervsministeriet til dette formål.

V.4. Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore skibe

For at fastholde og udvikle Danmarks position som førende søfartsnation er der behov for at styrke den danske offshore-sektors konkurrenceevne.

Nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) udvides til også at omfatte søfolk, der arbejder om bord på visse specialskibe, dvs. vagt- og supply skibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’ er (såkaldte ”hotelskibe”).

Udvidelsen af DIS-ordningen til også at omfatte søfolk på offshore skibe er en af anbefalingerne fra vækstteamet for Det Blå Danmark.

Udvidelsen af DIS-ordningen skal godkendes i henhold til EU's statsstøtteregler. På denne baggrund sker ikrafttrædelse først den 1. januar 2019.

V.5. Afskaffelse af tinglysningsafgiften for registrering af handelsskibe

Hvis Danmark fortsat skal tiltrække nye virksomheder og investeringer bør den måde, hvorpå registreringsafgiften betales i forbindelse med indflagning af handelsskibe, ændres, så den bliver mere sammenlignelig med andre maritime nationer, og Danmark dermed kan fortsætte sin udvikling som attraktiv global maritim nation og flagstat frem mod og efter 2025.

Derfor afskaffes registreringsafgiften på handelsskibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) hurtigst muligt i 2018.

En justering af registreringsafgiften på handelsskibe er en af anbefalingerne fra vækstteamet for Det Blå Danmark. 

V.6 Montørordning

Den danske maritime industri er på forkant i produktionen af avancerede og energieffektive løsninger til både danske og udenlandske skibe samt maritime virksomheder i hele verden. Centralt herfor er de skibstekniske medarbejdere – montører – som installerer og vedligeholder tekniske systemer og udstyr om bord på skibene. De maritime montører er underlagt særlige arbejdsvilkår, der fordrer, at de ofte sejler med om bord på skibene og udfører deres services, mens skibet er i drift.

Der er som opfølgning på anbefalingen fra Det Blå Vækstteam iværksat en dialog med EU- Kommissionen om mulighederne for en maritim DIS montørordning eller en tilsvarende ordning, som styrker de maritime virksomheders globale konkurrenceevne En maritim montør-ordning eller en tilsvarende ordning vil skulle godkendes i henhold til EU's statsstøtteregler.

V.7. Sænkelse af kapitalkrav for aktieselskaber

Kapitalkravet for aktieselskaber sænkes fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Det vil lette muligheden for at etablere kapitalselskaber og til at omdanne selskaber, herunder iværksætterselskaber, til aktieselskaber, når de når et udviklingsstadie, hvor det kan være en fordel for dem at være et aktieselskab.

EU’s selskabsdirektiv stiller et minimumskrav om, at aktieselskaber skal have en tegnet kapital på mindst 25.000 euro (ca. 186.000 kr.). Kravet i Danmark i selskabsloven er, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på 500.000 kr.

Et nabotjek af kapitalkravene for aktieselskaber i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, viser, at kapitalkravet i vores nabolande, lige som Danmark, generelt ligger væsentligt over EU’s minimumskrav. Kapitalkravet i Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland er dog lavere end det danske. Norge er det eneste land i nabotjekket, der har et højere kapital-krav end det danske.

V.8. Analyse af model for ACE

Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre en model for et ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equity).

Et ACE-fradrag er et målrettet initiativ til at øge virksomhedernes investeringer. Samtidig fjerner ACE-fradraget forskelsbehandlingen mellem lånefinansiering og egenkapital finansiering, idet virksomhedernes lånefinansiering af investeringer i dag er skattemæssigt begunstiget. 

Aftaleparterne er enige om at drøfte en model for et ACE-fradrag, når analysen er færdig, men der er ikke med aftalen taget stilling til, om der skal indføres et ACE-fradrag.

VI. Finansiering

Finansieringsbidrag fra succession til erhvervsdrivende fonde

Som et element i Aftale om finansloven for 2016 er det besluttet at afsætte 360 mio. kr. årligt til indførelse af succession ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Heraf er de 300 mio. kr. aftalt som led i aftalen om Vækstplan DK fra 2013 (V, S, DF, LA, RV, SF og K).

Der er nedsat en arbejdsgruppe om succession til erhvervsdrivende fonde, der har fået til opgave, at udarbejde en attraktiv model. Det er ikke forventningen, at modellen er klar til ikrafttrædelse før primo 2019. 

Ændring af renten ved opkrævning af personers skat

Hensynet til opkrævning og inddrivelse af restskat kan tilsige et højere renteniveau for restskat mv. og et lavere renteniveau ved overskydende skat.

Personer, der i et indkomstår har betalt for lidt i skat i forhold til indkomstårets endelige skat, betaler restskat. Der kan i dag indbetales forskudsskat for indkomståret mod betaling af en dag-til-dag rente på aktuelt 2 pct. af forskudsbeløbet beregnet fra 1. januar til indbetalingsdagen. Er skatten ikke betalt senest den 1. juli i året efter indkomståret, skal der betales et procenttillæg på aktuelt 4 pct. af restskatten.

Personer, der i et indkomstår har betalt for meget forskudsskat i forhold til indkomstårets endelige skat, skal have den overskydende skat tilbagebetalt. Ved tilbagebetalingen ydes der i dag en procentgodtgørelse, der minimum skal udgøre 0,5 pct.

Aftaleparterne er enige om at forhøje restskattetillægget og nedsætte godtgørelsen af overskydende skat mv. Dag-til-dag renten og restskattetillægget forhøjes med 0,5 pct. point fra 2018, mens minimumsgodtgørelsen ved overskydende skat nedsættes til 0 pct. fra 2018.

VII. Videre proces

Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer har karakter af en stemmeaftale. Regeringen vil forberede de relevante lovforslag. Aftaleparterne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter stemmeaftalen