Regeringens vækstudspil

Regeringen har i dag fremlagt et omfattende forslag til vækstudspil. Vi belyser i det følgende de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser omkring de enkelte elementer og de for erhvervslivet mest relevante andre forslag 

Aktiesparekonto

Regeringen foreslår at indføre en aktiesparekonto, der gør det nemt og attraktivt for den enkelte dansker at investere i noterede aktier. Aktiesparekontoen vil have en lavere effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning.

Konkret foreslås en helt enkel beskatning af aktiesparekontoen, hvor der betales skat på 1,25 pct. af depotværdien på kontoen, dvs. det gennemsnitlige beløb der står på kontoen. For at målrette ordningen foreslås et loft over ordningen i størrelsesordenen 500.000 kr. Der kan sættes penge ind på kontoen, så længe den aktuelle saldo på kontoen er under loftet.

Aktiesparekontoen forventes at kunne træde i kraft i 2019 

Lavere skat på aktieindkomst

Regeringen foreslår at lempe beskatningen af aktieindkomst ved at forhøje progressionsgrænsen fra 52.900 kr. til 100.000 kr. (2018-niveau). Initiativet medfører en reduktion af den marginale aktieindkomstskat på 15 pct.- point fra 42 til 27 pct. for personer med aktieindkomst mellem 52.900 kr. og 100.000 kr. (det dobbelte for ægtepar). 

Investorfradrag (fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder)

Regeringen ønsker at indføre et investorfradrag for at fremme risikovillig kapital til unoterede små og mellemstore virksomheder samt styrke iværksætterkulturen.

Endvidere vil der være tale om en lempelse af beskatningen af opsparing, der placeres i unoterede aktier. Lignende ordninger findes i Sverige og Storbritannien.

Konkret foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder, fra 2019 til 2022 får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til i størrelsesordenen 200.000 kr. med en skatteværdi på 30 pct. Fra 2023 kan halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. fradrages med en skatteværdi på 30 pct. Skattelempelsen kan dermed udgøre op til ca.30.000 kr. i årene 2019-22 og ca. 60.000 kr. fra 2023 og frem. Fradraget betyder, at for hver 100 kr., der investeres, skal der betales 15 kroner mindre i skat i året, hvor investeringen foretages.

Der gives både fradrag for direkte investeringer og for indirekte investeringer gennem en fond, der investerer i virksomheder i målgruppen. Det gør ordningen mere tilgængelig og bidrager til, at investorerne får bedre mulighed for risikospredning i deres investeringer. 

Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

Regeringen ønsker at forbedre virksomhedernes mulighed for at tilbyde medarbejderne alternativ aflønning gennem medarbejderaktier. Efter de gældende skatteregler kan selskaber tildele ansatte op til 10 pct. af lønnen i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier uden indkomstskat hos den ansatte. Den ansatte beskattes først, når aktierne afstås. Beskatningen sker som aktieindkomst. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.

I forslag til finanslov for 2018 foreslår regeringen, at grænsen for tildeling af skattefri aktieaflønning på 10 pct. af lønnen forhøjes til 20 pct. for alle virksomheder.

Mindre vækstvirksomheder er dog ofte mere udfordrede på likviditeten end mere etablerede virksomheder. Det kan skyldes, at forretningen endnu ikke genererer en fast pålidelig indkomst, fordi virksomheden er i en vækstfase. Iværksættere er både afhængige af risikovillig kapital, samtidig med at det kan være svært for unge virksomheder at tilbyde deres medarbejdere en attraktiv kontant løn.

Regeringen ønsker derfor at forhøje grænsen for skattefri tildeling af medarbejderaktier til mindre virksomheder, så hele lønnen kan gives som medarbejderaktier. 

Øget aftalefrihed og klarhed om reglerne i medarbejderaktieprogrammer

Alternativ aflønning af medarbejdere gennem medarbejderaktier begrænses ikke kun af de økonomiske incitamenter i det nuværende system, men også af komplicerede regler. Det øger den administrative byrde ved at bruge ordningen og er besværligt at håndtere for særligt mindre virksomheder. Samtidig gør reglerne det vanskeligt for virksomhederne at kommunikere værdien af medarbejderaktier til deres medarbejdere.

Derfor foreslår regeringen at liberalisere reglerne for indgåelse af aftaler om medarbejderaktier, herunder optioner og warrants, så der kommer en øget grad af aftalefrihed og skabes større klarhed om reglerne.

Der etableres aftalefrihed til at indgå såkaldte ”vesting-aftaler”, hvor tildeling af medarbejderaktier er afhængig af en række objektive betingelser, der aftales mellem virksomheden og medarbejderen, fx ansættelsesperiode. Derved bliver det bl.a. muligt at aftale, at warrants, der ikke er tildelt medarbejdere, bortfalder, når en medarbejder opsiges. Samtidig etableres der aftalefrihed til at indgå aftaler om tilbagekøb af aktier til markedspris ved fratrædelse. 

Bedre skattevilkår for opsparing i investeringsforeninger

Regeringen ønsker at give den enkelte dansker de bedste muligheder for at investere deres frie midler. Det indebærer gode vilkår for bl.a. at sprede risici for opsparerne. Det skal kunne gennemføres let og med færrest mulige omkostninger.

De nuværende skatteregler kan udgøre en barriere for, at danskere foretager investering gennem udenlandske investeringsinstitutter. Det skyldes, at disse ofte bliver beskattet hårdere end danske investeringsinstitutter (såkaldte minimumsbeskattede investeringsinstitutter). Det gælder bl.a., når danskere investerer frie midler i aktiebaserede ETF’er (Exchange Traded Funds), hvor investorer omkostningseffektivt kan sprede risikoen på mange aktier.

Det skal samtidig undersøges, om det er muligt at ændre beskatningen af såkaldt passive aktiebaserede investeringsselskaber, herunder ETF’ere som fx følger et aktieindeks, så afkastet fremover beskattes efter realisationsprincippet. Det vil i de fleste tilfælde indebære en lempelse af beskatningen af denne type investeringsselskaber og kan således bidrage til at fremme brugen heraf.

Således vil danske investorer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter, typisk blive kapitalindkomstbeskattede ud fra et lagerprincip med en skattesats på ca. 33 pct. eller 37 pct. (afhængigt af om investor har negativ/positiv nettokapitalindkomst). Det gælder også, selvom instituttet er aktiebaseret. Hvis de danske investorer derimod investerer i et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, aktieindkomstbeskattes de efter det mere gunstige realisationsprincip med en skattesats på 27 pct. indtil progressionsgrænsen på 52.900 kr. (2018-niveau) for aktieindkomst.

Derfor ønsker regeringen at sikre en ensartet beskatning af investeringsinstitutter, hvor alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber bliver aktieindkomstbeskattet af afkastet. Det kan øge konkurrencen på markedet for kapitalforvaltning og bidrage til øget produktivitet, samtidig med at opsparerne får mulighed for at investere bredt i aktier med lavere omkostninger. 

Lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger Størstedelen af danskernes opsparing er placeret i pensionsordninger. En del af pensionsopsparingerne er placeret i privatadministrerede ordninger i pengeinstitutter, som er underlagt regler for placeringen af opsparingen, herunder for hvor meget, der kan placeres i unoterede aktierRegeringen ønsker at liberalisere reglerne på området, så en større del af danskernes pensionsopsparing kan placeres i unoterede aktier. I dag er der bl.a. krav om investering af mindst 100.000 kr. i et enkelt selskab, og pensionsopsparinger på under 500.000 kr. ikke kan placeres i unoterede aktier. Dertil kan højst 50 pct. af opsparingen mellem 2 og 4 mio. kr. placeres i unoterede aktier og højst 75 pct. af opsparingen over 4 mio. kr.Regeringen foreslår, at grænsen for hvor meget, der mindst skal placeres i et enkelt selskab, nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Yderligere hæves andelen af opsparing mellem 200.000 kr. og 2 mio. kr., som kan investeres i unoterede aktier, fra 20 til 25 pct. For den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier. Ændringerne vil fx indebære, at der kan investeres 50.000 kr. i unoterede aktier, når den samlede opsparing er på 200.000 kr.

Størstedelen af danskernes opsparing er placeret i pensionsordninger. En del af pensionsopsparingerne er placeret i privatadministrerede ordninger i pengeinstitutter, som er underlagt regler for placeringen af opsparingen, herunder for hvor meget, der kan placeres i unoterede aktier.

Regeringen ønsker at liberalisere reglerne på området, så en større del af danskernes pensionsopsparing kan placeres i unoterede aktier. I dag er der bl.a. krav om investering af mindst 100.000 kr. i et enkelt selskab, og pensionsopsparinger på under 500.000 kr. ikke kan placeres i unoterede aktier. Dertil kan højst 50 pct. af opsparingen mellem 2 og 4 mio. kr. placeres i unoterede aktier og højst 75 pct. af opsparingen over 4 mio. kr.

Regeringen foreslår, at grænsen for hvor meget, der mindst skal placeres i et enkelt selskab, nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Yderligere hæves andelen af opsparing mellem 200.000 kr. og 2 mio. kr., som kan investeres i unoterede aktier, fra 20 til 25 pct. For den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier. Ændringerne vil fx indebære, at der kan investeres 50.000 kr. i unoterede aktier, når den samlede opsparing er på 200.000 kr. 

Afskaffelse af nøddeafgiften

Regeringen foreslår, at afgiften på nødder afskaffes fra 2018. Nøddeafgiften har ikke sundhedsmæssig begrundelse og giver udfordringer for danske virksomheder, der importerer og sælger nødder. 

Sænkelse af kapitalkrav for aktieselskaber

EU’s selskabsdirektiv stiller et minimumskrav om, at aktieselskaber skal have en tegnet kapital på mindst 25.000 euro (ca. 186.000 kr.). Kapitalkravet bidrager til at yde investorerne en vis beskyttelse mod at lide tab ved investeringer i aktieselskaber. Samtidig kan høje kapitalkrav dog afholde visse iværksættervirksomheder fra at omdanne sig til et aktieselskab.

I Danmark stiller selskabsloven krav om, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på 500.000 kr. Det er – ligesom i flere af de lande vi normalt sammenligner os med – væsentligt højere end EU’s minimumskrav. Derved sikres en vis tillid ved investeringer i aktieselskaber.

Et nabotjek af kapitalkravene for aktieselskaber i de lande, vi normalt sammenligner os med, viser imidlertid, at kapitalkravet generelt er højere i Danmark. Norge er det eneste land i nabotjekket, der har et højere kapitalkrav end det danske.

Regeringen ønsker derfor at sænke kapitalkravet for aktieselskaber til 400.000 kr., svarende til 20 pct. Derved kommer det danske kapitalkrav for aktieselskaber på niveau med lande som Sverige, Tyskland og Holland. 

Højere skattefradrag for forskning og udvikling (FoU)

Danmark er et land med høj velstand, hvorfor bl.a. lønomkostningerne ved at drive virksomhed her i landet er relativt høje. Det sætter krav til virksomhedernes og medarbejdernes evne til at skabe værdi, herunder ved at være innovative. Det kræver bl.a. et løbende fokus på investeringer i FoU-aktiviteter i den enkelte virksomhed.

Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes incitament til at foretage investeringer i FoU. Derfor foreslår regeringen at øge det nuværende fradrag for FoU-aktiviteter fra 100 pct. til 110 pct. varigt fra 2026 med en indfasning på 103 pct. i 2020, 105 pct. fra 2021-2022 og 108 pct. fra 2023-25.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at virksomhedernes FoU-aktivitet er internationalt mobil, og at 14 ud af 28 EU-lande allerede i dag anvender ekstrafradrag for udgifter til FoU. 

Lavere takster for Storebæltsbroen

Den faste forbindelse over Storebælt spiller en central rolle i Danmarks infrastruktur og medvirker til at binde Danmark sammen. Regeringen vil derfor nedsætte Storebæltstaksterne for at fremme mobiliteten og styrke sammenhængskraften i Danmark.

Taksterne for vejtrafikken og for persontog skal gradvist nedsættes med godt 25 pct. over en periode på 3 år. For en almindelig personbil med Brobizz vil det betyde, at en enkelttur over Storebælt nedsættes fra 228 kr. til 171 kr. frem til 2021, og for en lastbil på mellem 10 og 20 meter vil taksten blive nedsat fra 1.135 kr. til 850 kr. inklusive moms. 

Udvidelse af forskerskatteordningen

Forskerskatteordningen giver mulighed for, at godkendte forskere og højtlønnede medarbejdere fra udlandet kan bruttobeskattes i op til 5 år med 26 pct. svarende til 31,92 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag.

Regeringen ønsker at imødekomme et forslag fra erhvervslivet om en omlægning af forskerskatteordningen, så den udvides fra 5 år til 7 år finansieret ved en forhøjelse af bruttoskatteprocenten fra 26 pct. til 27 pct.

Siden forskerskatteordningen blev indført i 2001, er anvendelsen blandt både virksomheder og personer øget. Antallet af virksomheder var ca. 970 i 2015, mens antallet af personer er steget til ca. 5.950 i 2015. Den største relative stigning er sket blandt forskerne, hvor antallet af personer er næsten firedoblet, mens antallet af nøglemedarbejdere er lidt mere end fordoblet. 

Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore skibe

Regeringen ønsker at fastholde og udvikle Danmarks position som førende søfartsnation, herunder at styrke den danske offshore sektor og bidrage til fastholdelse og forøgelse af aktiviteter i sektoren.

Regeringen foreslår derfor at udvide nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) med søfolk, der arbejder om bord på specialskibe, som vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte ”hotelskibe”). Ordningen skal statsstøttegodkendes, hvorfor ikrafttrædelse forventes at kunne ske fra 2019.