Udgivelsesdato: 15. marts 2016

Ændringer i virksomhedsordningen – sikkerhedsstillelser

I slutningen af februar måned 2016 fremsatte Skatteministeren lovforslag til ændringer i virksomhedsskatteordningen. Ændringerne retter sig mod dele af det indgreb, der blev foretaget i virksomhedsskatteordningen i 2014 og som siden da har medført en del kritik. Ændringerne vedrører primært de skattemæssige konsekvenser ved at stille sikkerhed for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen.

De foreslåede ændringer

Ifølge forslaget indsættes en ny regel i virksomhedsskattelovens § 4b.

Ændringen indebærer, at hvis der stilles sikkerheder for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen, vil det mindste beløb af enten sikkerhedsstillelsen eller gælden blive anset for overført som en almindelig hævning i hæverækkefølgen.

Der vil stadig være tale om en fiktiv og ”etbenet” postering i hæverækkefølgen. Det vil ellers have været naturligt, at hævningen skulle have medført en kreditering i form af hensat til senere hævning.

En hævning i hæverækkefølgen kan, ud over hævning af årets overskud, også medføre hævning af tidligere års opsparede overskud og hævning på indskudskontoen. Hvis hævningen medfører negativ indskudskonto, vil den selvstændige ikke fremadrettet kunne opspare overskud i virksomhedsordningen. 

Det præciseres også, at hvis den selvstændige stiller sikkerhed i virksomhedens aktiver for en privat kassekredit, vil en trækningsret ikke medføre, at der er tale om en overførsel i hæverækkefølgen efter de foreslåede regler. Man skal derimod foretage en måling én gang inden for det enkelte indkomstår af hvornår trækket har været størst på den private kassekredit. Det største træk vil herefter blive anset for overført.

Det præciseres endeligt i lovforslaget, at hvis der sker en overførsel i hæverækkefølgen som følge af stillet sikkerhed, skal dette beløb fragå i kapitalafkastgrundlaget, således det ikke bliver mere fordelagtigt at stille virksomhedens likvider til sikkerhed for en privat kassekredit fremfor at hæve likviderne på almindelig vis via hæverækkefølgen.

De øvrige bestemmelser omkring sikkerhedsstillelser bliver grundlæggende ikke ændret i forhold til reglerne fra 2014.

Ministeren benytter også lejligheden til at ændre på en yderligere uhensigtsmæssighed i de ændrede regler fra 2014. Hvis en ejendom, der har tjent til privat bolig for ejeren, ikke kan sælges, så er det ikke usædvanligt at ejendommen er blevet udlejet. Ejendommen skifter derfor fra privat bolig til udlejningsejendom og skal indgå i virksomhedsordningen fra det tidspunkt, hvor udlejningen påbegyndes.

Den tilhørende realkreditgæld på ejendommen kan dog ifølge loven først overføres til virksomhedsordningen ultimo året – derfor vil ejendommen i virksomhedsordningen i den mellemliggende periode have stået til sikkerhed for den private gæld. Efter reglerne fra 2014 ville det medføre en hævning som følge af sikkerhedsstillelsen.

Dette præciseres nu i loven, at hvis realkreditgælden indskydes i virksomhedsordningen i samme indkomstår som ejendommen påbegyndes udlejet, så vil sikkerhedsstillelsen for gælden ikke anses for en hævning.

Ikrafttræden

De ændrede regler foreslås at træde i kraft den 1. juli 2016. De tidligere regler om sikkerhedsstillelser foreslås ophævet fra samme dato. Man kan vælge, at de foreslåede regler skal finde anvendelse tilbage til 11. juni 2014.

Høringsfristen for bemærkninger til lovforslaget udløber den 30. marts 2016. Der kan derfor ske ændringer endnu.

 

Indholdet af denne nyhed er kun information af generel karakter og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.