Udgivelsesdato: 28. november 2014

Ny selskabsform på vej - Medarbejderinvesteringsselskabet

Ny selskabsform på vej - Medarbejderinvesteringsselskabet


Erhvervs- og vækstministeren har i oktober måned 2014 fremsat et forslag til lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Formålet med den nye selskabsform er at styrke finansieringsmulighederne for virksomheder, der har behov for investeringskapital til modernisering eller udvikling af virksomheden.

Lovforslaget giver mulighed for, at danske virksomheder i en foreløbig 3-årig forsøgsperiode kan etablere et medarbejderinvesteringsselskab (MS), hvori virksomhedens medarbejdere kan indskyde kapital, finansieret via lønmidler.

De indskudte midler skal anvendes til at modernisere og udvikle enten den virksomhed, hvori medarbejderne er ansat, eller til investering i virksomhedens underleverandører og kunder, der har vanskeligt ved at opnå finansiering.

Anvendelsesområde:
Lovforslaget udspringer særligt af den aftale om lønnedgang på Danish Crown-slagteriet i Rønne på Bornholm, der blev indgået i juni måned 2014.

Anvendelsesområdet for medarbejderinvesteringsselskaberne er primært tiltænkt overenskomstansatte, men også funktionærer og andre, der er ansat ved individuelle kontrakter, kan deltage i et MS.

Er virksomheden, hvori medarbejderne er ansat, omfattet af en overenskomst, kan den forhandlingsberettigede fagforening på medarbejdernes vegne indgå aftale med virksomheden om stiftelse af et medarbejderinvesteringsselskab. I disse situationer kan der være medarbejdere, der imod deres vilje, pålægges at indbetale en del af deres løn til MS’et.

Nærmere kendetegn ved et MS:
Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, vil et medarbejderselskab blandt andet have følgende kendetegn:

- MS’et består af to slags deltagere:

o En ”virksomhedsdeltager”, der skal være et aktie- eller anpartsselskab med en aktiekapital på minimum 500.000 kr. eller en anpartskapital på mindst 50.000 kr., og som ejes og stiftes af den virksomhed, hvori medarbejderne er ansat, og

o En eller flere medarbejderdeltagere.

- Virksomhedsdeltageren, indskyder ikke kapital i MS’et, og bliver derfor ikke medejer.

- Medarbejdere, der bidrager med en del af deres løn, opnår medejerskab af MS’et med hver en andel, der svarer til de indskudte midler.

- ”Virksomhedsdeltageren” hæfter ubegrænset for MS’ets forpligtelser med hele virksomhedsdeltagerens formue, medens de enkelte medarbejdere alene hæfter begrænset med de indskudte midler.

- Medarbejderne indskyder løbende en andel af deres løn, dog højest 7,5 % af den årlige kontante løn minus AM-bidrag eller maksimalt 30.000 kr. årligt.

- Indskud sker løbende i en indbetalingsperiode på op til 5 år.

- Medarbejdernes indskud er bundet i en bindingsperiode på mindst tre år efter indbetalingsperiodens ophør.

- Efter bindingsperiodens ophør skal midlerne udbetales til den enkelte medarbejder, således at udbetalingen afspejler resultatet af investeringerne i den periode, hvor medarbejderen har været deltager i MS’et.


Skattemæssigt lægger lovforslaget – sammen med forslag til ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, mv. – op til, at der ikke betales indkomstskat ved medarbejdernes indskud af lønmidler i et MS, men kun AM-bidrag.

Skattebetalingen for medarbejderne udskydes derimod, indtil deres indskud, med tillæg eller fradrag af investeringens afkast, udbetales som personlig indkomst.

Samtidig er formålet med MS’et, at det løbende investeringsafkast skal forblive i MS’et – eksempelvis med henblik på geninvestering - indtil det fastlagte tidspunkt for udbetaling til medarbejderdeltagerne.

Ordningen lægger derfor op til, at MS’et gøres selvstændig skattepligtigt – i modsætning til et kommanditselskab, der selskabsretligt ligner et MS – ved at lade MS’et være omfattet af Selskabsskatteloven, hvorefter et løbende overskud i MS’et vil blive beskattet med selskabsskattesatsen, pt. 24,5 %.

Medarbejdernes indskud af lønmidler i MS’et skal ikke medregnes ved opgørelsen af Medarbejderselskabets skattepligtige indkomst, men vil i stedet blive sidestillet skattemæssigt med en kapitalforhøjelse i eksempelvis et aktieselskab.

Tidsplan:
Lovforslaget behandles af Folketinget i løbet af november og december måned 2014.

Der er endnu ikke foreslået en konkret ikrafttrædelsesdato, men bliver lovforslaget vedtaget, vil loven træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Ordningen er etableret som en treårig forsøgsordning, og skal derfor evalueres senest tre år efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger:
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange virksomheder, der vil benytte sig af denne nye mulighed, hvis lovforslaget vedtages. Regeringen vil formentlig få ret i sin egen vurdering, at antallet af MS’er bliver af begrænset omfang.

Som lovforslaget er opbygget, vil modellen som udgangspunkt alene være egnet i forhold til store danske virksomheder med mange medarbejdere.
Derudover vil medarbejdernes incitament til at stemme for etableringen af et MS umiddelbart alene være at bibeholde arbejdspladsen og jobbet. Der er ikke noget skattemæssigt incitament for medarbejderne til at indskyde deres lønmidler i et MS, idet afkastet af indskuddene skal beskattes som personlig indkomst, når lønmidlerne med tillæg af et eventuelt afkast udbetales.


Artiklen er udarbejdet af advokat Martin Højbjerg Kjær, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, mhk@tvc.dk, telefon 8734 7445.

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.

28-11-2014