Udgivelsesdato: 10. januar 2014

Ny praksis vedr. aktionærlånsbeskatning

Ny praksis vedr. aktionærlånsbeskatning

Siden de skærpede skatteregler om ulovlige aktionærlån (kapitalejerlån) kom i august måned 2012 har der alene været én offentliggjort afgørelse på området i form at et bindende svar fra Skatterådet i januar måned 2013. Dette til trods for, at de nye regler om ulovlige aktionærlån har været genstand for kritik fra flere sider og indeholder en del uklarheder.
De nye regler om aktionærlån betyder, at det ulovlige aktionærlån medfører beskatning af låntager som enten løn eller udbytte.

Den 8. januar 2014 offentliggjorte SKAT imidlertid 4 bindende svar, som alle omhandler den nye regel om ulovlige aktionærlån i ligningslovens § 16 E. To af disse afgørelser SKM 2014.15 SR og SKM 2014.16 SR gennemgås nedenfor:

Selskabs udlån til kommanditselskab
Ligningslovens § 16 E omfatter alene udlån til fysiske personer dvs. typisk en personlig hovedaktionær – reglen gælder således ikke skatteretligt for udlån fx mellem to kapitalselskaber, hvor udlånet selskabsretligt godt kan være et ulovligt aktionærlån uden at det udløser skattepligt efter § 16 E.

I SKM 2014.15 SR var udgangspunktet, at der var opstået et udlån fra selskab A ApS til et kommanditselskab B K/S. Person A ejede 100% A ApS og var også en ud af 6 ejere af B K/S. Spørger havde fra Erhvervsstyrelsen fået bekræftet, at udlånet rent selskabsretligt ikke var et ulovligt aktionærlån.

I de fleste sammenhænge er et K/S et selvstændigt rets subjekt dvs. er en juridisk person, der fx kan indgå sine egne bindende aftaler. I skatteretlig henseende er et K/S imidlertid et såkaldt skattetransparent selskab, dvs. selskabet har ikke eksistens rent skatteretligt. Et K/S beskattes derfor ikke selvstændigt, men i stedet beskattes over- og underskud af kommanditselskabets virksomhed hos ejerne af kommanditselskabet dvs. kommanditisterne. Det samme begreb med skattetransparens kendes fra et interessentskab.

I SKM 2014.15 SR var spørgers udgangspunkt, at ordlyden af Ligningslovens § 16 E alene omfatter udlån til fysiske personer. Da B K/S i civilretlig forstand er en selvstændig juridisk person, ville et udlån fra A ApS til B K/S efter spørgers opfattelse ikke medføre beskatning efter de nye regler om aktionærlån, da udlånet ikke var sket til en fysisk person (anpartshaver A).

Skatterådet fastslår imidlertid, at da A ApS har foretaget et udlån til en skattemæssig transparent enhed B K/S, så vil udlånet rent skatteretligt være at anses for et udlån mellem A ApS og de 6 ejere af B K/S.
Person A anses derfor skatteretligt at have modtaget 1/6 af udlånet direkte fra A ApS og da person A konkret anses for at have bestemmende indflydelse i både A ApS og i B K/S, bliver person A skattepligtig af 1/6 af udlånet fra A ApS til B K/S.

Selskabs udlån til personlig virksomhed
I SKM 2014.16 SR var udgangspunktet, at en far A og en søn B i fællesskab via deres respektive holdingselskaber ejer et driftsselskab C ApS med hhv. 60% og 40%:

 

 

 





Sønnen B påtænker i personligt regi at købe en erhvervsejendom, som skal udlejes til C ApS. Udlejningen af ejendommen vil beskattes hos søn B efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Spørger ønsker i det bindendes svar oplyst, om et udlån på 700.000 DKK fra A Holding ApS til B´s virksomhedsskatteordning, til brug for delvis finansiering af købet af erhvervsejendommen, vil omfattes af de nye regler om ulovlige aktionærlån jf. Ligningslovens § 16 E og derfor kan medføre beskatning hos enten far A og/eller søn B.

Udlånet fra A Holding ApS påtænktes etableret på markedsvilkår for så vidt angår forrentning og løbetid. Yderligere oplyses det, at A Holding ApS tidligere har foretaget udlån til tredjemand. Det var således spørgers opfattelse, at udlånet ville ske som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition for A Holding ApS og alene af den årsag ikke kunne omfattes af de nye regler i § 16 E.

Spørger ønsker endvidere oplyst, om udlånet rent selskabsretligt kan anses for et ulovligt aktionærlån.
Skatterådet afviser at besvare, hvorvidt udlånet er ulovligt i relation til Selskabsloven, da en sådan besvarelse hører under Erhvervsstyrelsen og ikke hos SKAT. Det er Dansk Revisions vurdering, at lånet i udgangspunktet er ulovligt jf. Selskabslovens § 210, men muligvis konkret selskabsretligt kan anses for at være en sædvanlig disposition for A Holding ApS og derfor ikke at være et ulovligt lån i forhold til selskabsretten.

Skatterådet svarer indledningsvist på det andet spørgsmål, at da B´s virksomhedsskatteordning ikke på nogen måde kan være et selvstændigt skattesubjekt, vil lånet fra A Holding ApS i skattemæssig henseende anses for at tilgå søn B personligt.

En beskatning efter de nye regler i § 16 E vil derfor afhænge af, om der mellem A Holding ApS og søn B er en "forbindelse" (bestemmende indflydelse) omfattet af Ligningslovens § 2, idet denne ”forbindelse” er et krav for beskatningen efter § 16 E.

Skatterådet fastslår, at søn B – til trods for han slet ikke ejer anparter i A Holding ApS - anses for at have bestemmende indflydelse over A Holding ApS, da børn og forældre efter ligningslovens § 2 anses som nærtstående og derfor vurderes "under ét".

Far A og søn B har således begge bestemmende indflydelse over A Holding ApS og Skatterådet konkluderer derfor, at det påtænkte udlån fra A Holding ApS til søn B vil medføre beskatning hos far A og/eller søn B i henhold til ligningslovens § 16 E.

Skatteretligt kan et udlån undtages fra § 16 E, hvis udlånet foretages som led i en almindelig forretningsmæssig disposition - i dette tilfælde for A Holding ApS. Skatterådet anfører dog hertil, at da A Holding ApS ikke er et pengeinstitut, så vil udlånet på 700.000 DKK ikke kunne anses for sædvanligt for A Holding ApS i skatteretlig henseende.
Udlån som en almindelig forretningsmæssig disposition bekræftes således igen af Skatterådet alene at kunne omfatte mellemværender, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med sit selskab på sædvanlige kreditvilkår dvs. fx almindeligt varekøb i selskabet på kreditbetingelser, som også andre af selskabets kunder tilbydes.

De to andre afgørelser fra Skatterådet er SKM 2014.14 SR og SKM 2014.17 SR.

10.01.2014