Michela Bjørk Hansen
Partner, statsautoriseret revisor
Dansk Revision Næstved
+45 55 75 01 33
mbh@danskrevision.dk
Mit navn er Michela, og jeg er din revisor!
Jeg er statsautoriseret revisor og har arbejdet i revisorbranchen siden 2001. Jeg brænder for at gøre regnskab, revision og skat lettere at gå til og nemmere at forstå. For mig handler et godt samarbejde om tryghed og tydelig kommunikation, så du får et overblik, du kan bruge i praksis.
Jeg har en bred generalisterfaring med revision og regnskabsmæssig assistance, skat og rådgivning til små og mellemstore virksomheder i forskellige brancher. Uanset om du har brug for hjælp til årsregnskab, løbende bogføring, moms og skat eller sparring, får du en grundig og tilgængelig revisor, der forklarer tingene i et sprog, der giver mening.
Foreninger
Siden 2014 har jeg haft et særligt fokus på ejendomme – især andelsboligforeninger og ejerforeninger. Jeg deltager aktivt i Erhvervsstyrelsens høringsudvalg på foreningsområdet og er en del af FSR’s arbejdsudvalg. Det giver hurtig adgang til nyheder og udvikling i regler og praksis samt mulighed for at være med til at præge området. For mine foreningskunder og de administratorer, jeg servicerer, betyder det høj faglig kvalitet og aktuel viden.
Organisationer og projekter
Jeg arbejder som revisor for organisationer og projekter med et klart formål: at skabe positive forandringer og bidrage til en bedre verden – lokalt, nationalt og globalt.
Her beskæftiger jeg mig med opstilling og revision af projektregnskaber, så rapporteringen lever op til krav fra bevillingsgivere og samarbejdspartnere.
Jeg holder mig løbende opdateret gennem relevant efteruddannelse, så du får høj faglig kvalitet og sikkerhed for, at dit regnskab håndteres i overensstemmelse med gældende standarder.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe.