Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 Dansk Revision overtager aktiviteter i Randers fra KPMG

KPMG har besluttet at overdrage sine aktiviteter i Randers til Dansk Revision Randers. Aftalen mellem de to revisionsfirmaer træder i kraft med virkning fra 1. april 2011.
 
Aftalen er indgået i forlængelse af at statsaut. Anders Hübertz Mortensen har valgt at forlade KPMG og indtræde som partner i Dansk Revision Randers i 2011.
 
KPMG's kontor i Randers beskæftiger otte kvalificerede medarbejdere, der alle omfattes af overdragelsen. KPMG har ved beslutningen om overdragelsen til Dansk Revision Randers lagt vægt på, at alle medarbejdere kan fortsætte i den nye sammenhæng og fortsat betjene de mange gode lokale kunder fra et lokalt forankret revisionsfirma. KPMG's internationale kunder i Randers-området vil fremover blive betjent fra KPMG's kontorer i Aarhus og Aalborg.

Den fysiske flytning af medarbejdere fra kontoret i Niels Brocks Gade til Dansk Revision's kontor på Tronholmen vil først ske på et senere tidspunkt. Telefonnumre og mailadresser er stadigvæk gældende i en kort overgangsfase.

KPMG og Dansk Revision Randers vil i fællesskabs sikre, at overdragelsen og senere flytning sker så hensigtsmæssigt som muligt for både kunder og medarbejdere. Dansk Revision Randers ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, som KPMG i mange år har haft med sine kunder, samtidig med, at Dansk Revision Randers styrker sin markedsposition i området yderligere.
 
Yderligere oplysninger:
- KPMG, statsaut. revisor Niels David Nielsen, mobil 25 29 50 32
- Dansk Revision Randers, statsaut. revisor Jens Amstrup, tlf. 89 125 125
- Dansk Revision Randers, statsaut. revisor Anders Hübertz Mortensen, mobil 28 35 54 27.

Med venlig hilsen
KPMG i Randers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Dansk Revision Randers
Godkendt Revisionspartnerselskab
 ​
28-03-2011