Bliv revisortrainee

Kickstart din karriere som fremtidens rådgiver.

Kom helt tæt på virksomheders drift og økonomi, og vær med til at forvandle komplekse problemstillinger til værdifulde løsninger for dine kunder.

 

Regneark og relationer

Når vi siger revisor tænker du måske, at det har noget med tal og excel-ark at gøre. Det er ikke helt ved siden af.

Som revisor bliver du en af danske virksomheders mest anvendte rådgivere, så du er med til at gøre en vigtig forskel for det danske erhvervsliv. Og det handler ikke kun om at være en benhård talknuser.

Det er afgørende, at du kan bygge tillid - og den slags finder du ikke i dit regneark.

Et af dine vigtigste arbejdsredskaber er din evne til at skabe tillidsfulde relationer og formidle komplekse problemstillinger på en simpel måde.

Synes du, det lyder svært? Bare rolig - vi støtter dig hele vejen!

En uddannelse i øjenhøjde

Vi gør os umage for at drive og udvikle vores trainee-uddannelse, og vi tilpasser løbende indholdet for at sikre, at du som trainee får en uddannelse af høj kvalitet, aktualitet og i tråd med fremtidens krav og tendenser.

Det er også vigtigt for os, at du oplever relevant vejledning i øjenhøjde. Både når det gælder faglighed, udvikling og arbejdsliv.

Derfor har dine undervisere været igennem Dansk Revisions trainee-uddannelse, og de kender både uddannelsens styrker og udviklingsmuligheder, men de ved også, hvordan din hverdag ser ud og hvilke udfordringer, du kan løbe ind i.

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Du starter sammen med andre unge fra hele Danmark, som har valgt samme vej som dig, og dem følges du med gennem hele dit uddannelsesforløb – både når du er på skole og når alle trainees i Dansk Revision tager på studietur i udlandet.

Vi ved godt, at du er her for at lære. Og det tager vi alvorligt.

På din daglige arbejdsplads får du derfor en mentor, der sammen med dine kolleger sørger for at give dig den bedst mulige start. Det er også din mentor, der guider dig og står til rådighed med vejledning og sparring for at støtte din udvikling og sikre, at du trives.

Da jeg startede i Dansk Revision, havde jeg en STX-uddannelse, så jeg skulle lære en del fagligt i revisionsfaget. Heldigvis blev der taget godt hånd om mig, og der var plads til at lave fejl, som jeg også kunne lære af. Når jeg ser tilbage på min udvikling fra min første dag til den, jeg er nu, er jeg sikker på, at jeg tog den rette beslutning om at blive en del af Dansk Revision. Vi har et stærkt fællesskab, og man føler sig velkommen hver eneste dag
— Sujanthine, revisortrainee i Dansk Revision
 
  • Du skal være i gang med eller have færdiggjort en studentereksamen, EUD eller EUX.

    Du kan også være i gang med en finansøkonom/bachelor eller har lignende uddannelse/erhvervserfaring.

    Vi kommer heller ikke uden om, at du skal have interesse for økonomi og en lyst til at arbejde med mennesker.

    Men derudover er det vigtigste faktisk, at du har mod på en stejl læringskurve og på at udvikle dig sammen med os.

  • Vores traineeuddannelse tager to år, og i løbet af de to år veksler du mellem din hverdag på et af vores kontorer og skole.

    Samlet set er du på skole i 6 uger, hvor du får en praksisnær og professionel uddannelse i samarbejde med Aarhus Business School, og du bliver undervist i de systemer, du også bruger til hverdag.

  • Traineeforløbet starter som udgangspunkt hvert år den 1. september - men du har hele året mulighed for at komme ind på et tilpasset forløb.

  • Din vigtigste arbejdsopgave som revisortrainee er at lære om alt det, der ligger i en revisors opgaveportefølje.

    Derfor kommer du hurtigt til at arbejde selvstændigt med både bogføring, afstemninger, udarbejdelse af regnskaber, skat og moms, så du får faget ind under huden.

    Sideløbende med at du bygger dit faglige fundament, hjælper vi dig med at udvikle og styrke dit talent, så du får de bedste forudsætninger for at blive kundernes vigtigste rådgivnings- og sparringspartner.

  • Når du er færdig som trainee, kan din videre karriere i Dansk Revision udvikle sig i mange retninger.

    Det afhænger af dine interesser, ambitioner og hvor i livet, du befinder dig.

    Vil du videreuddanne dig, kan du fx læse cand.merc.aud., prøve kræfter med en lederuddannelse eller måske vil du være med til at udvikle robotter og tæmme AI?

    Drømmer du om at gå hele vejen og blive statsautoriseret revisor, har du både vores fulde opbakning og et kompetent bagland, der hjælper og støtter dig.

  • Mange af vores kontorer tilbyder praktikpladser løbende.

    Hvis du gerne vil i praktik, skal du tage direkte kontakt til det eller de kontorer, hvor du godt kunne tænke dig at komme i praktik.

    Klik her for at finde kontaktoplysninger på vores kontorer

 
 

Privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering

Når vi modtager ansøgning og bilag, bliver det fremsendte materiale gennemlæst af den relevante leder med det formål, at kunne besvare og vurdere indholdet i forhold til et defineret job. 

Ansøgning og bilag bliver delt internt med relevante personer i rekrutteringsprocessen og bliver ikke videregivet til andre udenfor virksomheden. 

Ansøgning og bilag gemmes, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet. Herefter vil ansøgning og bilag blive slettet. Ved uopfordrede ansøgninger gemmes ansøgning og bilag i maksimalt 6 måneder, hvorefter de slettes. Hvis ansøgning og bilag gemmes i mere end 6 måneder, indhentes særskilt samtykke hos kandidaten. 

Læs mere om opbevaring af personlige data her

Bliv revisortrainee og få en solid uddannelse inden for revision og regnskab i Dansk Revision. Vi tilbyder en attraktiv uddannelse i et højt fagligt revisionsmiljø. En revisortraineeuddannelse / revisorelevuddannelse er dit springbræt til en solid karriere inden for økonomi og revision.

Bliv revisortrainee i Aarhus, Aalborg, Brønderslev, Esbjerg, Frederikssund, Glostrup, Grenaa, Grønland, Hillerød, Hjørring, Holbæk, København, Mors, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Pandrup, Roskilde, Skive, Slagelse, Søborg, Sønderborg, Tønder, Viborg.