Politisk eksponerede personer

Politisk eksponerede personer (PEP’er) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption.

I EU er de internationale standarder indført gennem 4. hvidvaskdirektiv, som Danmark har implementeret i Hvidvaskloven. Med den seneste ændring af Hvidvaskloven fra juni 2017 udvides begrebet/definitionen af Politisk eksponerede personer til at omfatte udenlandske såvel som indenlandske Politisk eksponerede personer.

Et væsentligt element i de nye hvidvaskregler er, at virksomhederne skal anlægge en risikobaseret tilgang og dermed foretage en risikovurdering af hvert enkelt kundeforhold. Det gælder også i forhold til reglerne om Politisk eksponerede personer. Risikoen for bestikkelse og korruption er dog særdeles lille i Danmark.

Lovgivningen

I Dansk Revision efterlever vi selvfølgelig alle regler og love, herunder reglerne i loven om “Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme” (i det efterfølgende kaldet “hvidvaskloven”). Som en følge af hvidvaskloven er vi forpligtet til at indhente oplysninger om dig som kunde for at få klarhed over, hvorvidt du er en Politisk Eksponeret Person, eller om du er nærtstående familiemedlem eller samarbejdspartner til en Politisk Eksponeret Person.

Definition af Politisk Eksponeret Person

Politisk eksponerede personer (PEP’er) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv, som disse beskrevet nedenfor, og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse eller anden korruption.

Definitionen er fælles for hele EU. Den tager dog højde for, at de enkelte medlemslande har indrettet sig forskelligt.

Læs om Dansk Revision og PEP

Læs PEP-lovgivningen - Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om indenlandske politisk eksponerede personer

Læs hvidvaskloven - Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Vejledning til reglerne om politisk eksponerede personer - PEP

PEP-personer i Danmark

Finanstilsynet fører en liste over de personer, der er PEP i Danmark. Listen baserer sig på indberetninger fra de myndigheder og organisationer mv., der i henhold til PEP-bekendtgørelsen skal indberette navne og fødselsdag for de PEP-er, der er tilknyttet dem.

Se den aktuelle PEP-liste