Godtgørelse af energiafgifter 2022

Der betales energiafgift og vandafgift til din leverandør, når du køber energiprodukter eller vand. Momsregistrerede virksomheder kan få fradrag for nogle af afgifterne til visse formål.

Fradrag for energi- og vandafgifter

 
 

Er du momsregistreret, kan du få fradrag for nogle af afgifterne, når du bruger energiprodukter eller vand til visse formål. Er du ikke momsregistreret, kan du ikke trække energiafgifter fra.

På din momsindberetning er der felter til fradrag for følgende afgifter: olie- og flaskegasafgift, elafgift, naturgas- og bygasafgift, kulafgift, CO2-afgift og vandafgift.

Hvis du kan få fradrag, skal du indberette energiafgifterne i den momsperiode, hvor du har fået fakturaen fra din leverandør.

Energi- og vandafgifter 2022

Klima og energi - afgifter og fradrag

Du betaler energiafgift og vandafgift til din leverandør, når du køber energiprodukter som eksempelvis el, naturgas, olie eller vand. Momsregistrerede virksomheder kan få fradrag for nogle af disse afgifter, men kun til visse formål - de visse formål kigger vi nærmere på herunder.

Siden her er senest opdateret oktober 2022.

Du kan læse mere om godtgørelse af elafgifter frem mod 2030 i vores seneste nyhed her
Godtgørelse af elafgifter for 2022 samt 2023-2030

Vandafgift

For vandafgift er satsen 6,18 kr./m3 for 2021, dog 6,37 kr./m3 fra 1. februar 2021. Satsen er 6,37 kr./m3 i 2022. Drikkevandsbeskyttelsesafgiften (på 0,19 kr./m3 - 2020) er afskaffet med virkning fra februar 2021.

Vandafgiften godtgøres som hovedregel i forhold til virksomhedens momsfradragsprocent uanset, hvad vandet er anvendt til.

Elafgift

Folketinget har vedtaget et lovforslag, som betyder, at elafgiften er blevet nedsat som følge af de stigende elpriser. Det betyder, at fra 1. juli 2022 er elafgiften blevet nedsat fra 90,3 øre pr. kWh til 76,3 øre pr. kWh. En kilowatt strøm er med andre blevet 14 øre billigere før moms. Samtidig er det vedtaget at nedsætte elafgiften yderligere frem mod 2030.

Elafgiften frem til 2030
Periode1/7 2022 – 31/12 20221/1 2023 – 31/12 20231/1 2024 – 31/12 20241/1 2025 – 31/12 20291/1 2030 – 31/12 2030
Afgift - Øre pr. kWh i 2022-priser76,373,170,163,962,9

Nedsættelsen af elafgiften betyder, at momsregistrerede virksomheder, der er berettiget til godtgørelse af elafgift, skal anvende en lavere sats ved beregning af godtgørelsen på momsangivelsen.

Hvis el er anvendt til procesformål, kan elafgiften godtgøres med følgende sats:

El til procesformål
År202020211/1 2022 – 30/6 20221/7 2022 – 30/09 20221/10 2022 - 31/12 2022
Godgørelsessats88,8 øre/kWh89,6 øre/kWh89,9 øre/kWh75,9 øre/kWh71,9 øre/kWh

Hvis el anvendes til komfortkøling, varmt vand eller rumvarme, godtgøres det med følgende sats:

El til komfortkøling
År20202021 1/1 2022 – 30/6 20221/7 2022 – 30/09 20221/10 2022 - 31/12 2022
Godtgørelsessats68,2 øre/kWh89,6 øre/kWh89,9 øre/kWh75,9 øre/kWh71,9 øre/kWh

Særligt for liberale erhverv:

Liberale erhverv er kun berettiget til at få godtgjort elafgiften af el anvendt til rumvarme, varmt vand og komfortkøling. Denne begrænsning ophæves dog fra 1. januar 2023, hvorefter liberale erhverv kan få godtgjort elafgiften af resten af den anvendte el i virksomheden.

Liberale erhverv omfatter bl.a. følgende virksomheder:

• Advokater

• Arkitekter

• Bureauer

• Landinspektører

• Mæglere

• Reklame

• Revisorer

• Virksomheder, der formidler udlejning af lysreklamer.


Olie-/gasafgift

For godtgørelse af olie- og gasbrændsler til procesformål gælder følgende procentsats:

Olie- og gasafgift
År202020212022
Godtgørelsessats92,07 pct.92,14 pct.92,86 pct.

For godtgørelse af brændsler til proces i landbrugsvirksomheder m.v. gælder følgende procentsats:

Olie og gasafgift
År202020212022
Godtgørelsessats98,2 pct. 98,4 pct.98,4 pct.
 

Siden er senest opdateret 26. oktober 2022
 
 

Yderligere information

Læs om klimaaftalen og energiafgifter i 2021
Energiafgifter 2021

 
 

Få et unikt overblik over love, regler og retningslinjer på skatte- og afgiftsområdet.

Læs vores publikationer om skat, moms, skattefradrag, personalegoder, afgifter, repræsentation mm.

Dansk Revision er en landsdækkende kæde med 28 kontorer og over 450 revisorer og medarbejdere fordelt over hele Danmark. Dansk Revision: Energiafgifter, vand, gas, el varme 2022 - skat, fradrag og moms.