Interessen for at spare på elregningen og samtidig skære i CO2 udslippet ved at anskaffe et VE-anlæg er stor, også blandt private. VE står for vedvarende energi. Små VE-anlæg omfatter alle former for små anlæg, der producerer strøm på vedvarende energi og ikke har en effekt på mere end 6 kW.
Dansk Revision har udarbejdet en folder, der guider dig igennem de skattemæssige aspekter, når du overvejer at anskaffe dig et solcelleanlæg. Du kan få folderen ved at kontakte dit lokale Dansk Revision kontor.
Go Energi anslår at et solcelleanlæg på ca. 28 m2, med en effekt på 4 kW producerer typisk omkring 2.820 kWh om året. Til sammenligning bruger en gennemsnitsfamilie på 4 personer der bor i et hus, i gennemsnit omkring 5.200 kWh om året. Hvis du anskaffer dig et VE-anlæg med en effekt på max. 6 kW kan overskydende strøm, der bliver produceret et tidspunkt, hvor du ikke bruger det blive lagret på elnettet og du vil have ret til et hente en tilsvarende mængde el på et senere tidspunkt, uden at betale.
Servicefradrag og afskrivninger på dit nye solcelleanlægNår det årlige regnskab for solcelleanlægget skal gøres op, er der to metoder at vælge imellem; standardmetoden og regnskabsmetoden. Standardmetoden er en simpel ordning, som gør det muligt at benytte håndværkerfradraget, hvor du kan trække håndværkerudgifter for arbejdsløn på installationen af solcelleanlægget fra i skat.
Efter regnskabsmetoden er alle indtægter fuldt skattepligtige og alle udgifter er fuldt fradragsberettigede. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for anlægget, hvilket inkluderer arbejdslønnen til installationen. Du kan ikke kombinere denne metode med håndværkerfradraget. Du kan læse mere om de to metoder i Dansk Revisions folder.
Afgørelse fra SKATI en ny afgørelse omkring tilskud til solcelleanlæg på Bornholm har SKAT afgjort, at de Bornholmere der har taget imod tilbuddet om at investere i et privat solcelleanlæg med tilskud fra udviklingsprojektet PV Island Bornholm, er skattepligtige af beløbet. PV Island Bornholm er et projekt der skal gøre Bornholm til en grøn ø. Du kan læse hele afgørelsen
her.
Du kan læse mere om anskaffelsen og brugen af solcelleanlæg
her.
Har du spørgsmål vedrørende anskaffelse af et solcelleanlæg eller du vil have et eksemplar af Dansk Revisions folder om emnet, er du velkommen til at kontakte dit lokale Dansk Revision kontor.
Indholdet af denne nyhed er kun information af generel karakter og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.