Nyheder

 

 

16-12-2009

Udskydelse af frist for indberetning af visse personalegoder samt indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af multimedier.

 

Ifølge en ny bekendtgørelse fra Skatteministeriet, er det nu muligt at udskyde indberetninger af personalegoder og indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af multimedier for januar til marts 2010.

Baggrunden for Skatteministeriets beslutning er, at mange virksomheder har givet udtryk for, at de ikke kan nå at være klar til at opfylde den nye indberetningspligt for personalegoder fra januar 2010. Mange virksomheder har desuden oplyst, at de heller ikke kan nå at forberede sig på at skulle indeholde A-skat og AM-bidrag af multimedier fra januar 2010.
Udskydes fristen, skal følgende retningslinier følges:
  • Hvis indberetningen af personalegoder for perioden januar til og med marts 2010 undlades, skal der til gengæld senest ved indberetningen vedrørende april 2010 indberettes om personalegoder for hele perioden januar-april 2010.
  • Fri bil samt kost og logi opgjort efter Skatterådets standardsatser skal dog indberettes for perioden januar-marts 2010 efter de almindelige regler, da der er tale om goder, som allerede i dag skal indberettes som er AM-bidragspligtig A-indkomst.
  • Hvis indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag af multimedier udskydes for perioden januar til marts 2010, vil dette indebære, at der ved første lønudbetaling efter 31. marts 2010 foretages indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag af multimedier for perioden fra januar og frem til og med den pågældende lønperiode.
  • Kan den indeholdte A-skat eller det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag ikke indeholdes i lønnen for april, skal det resterende beløb indeholdes i løn for senere perioder i 2010. Er dette ikke er muligt skal det resterende beløb ikke opkræves særskilt, men håndteres i forbindelse med den ansattes årsopgørelse.

 

For yderligere information kontakt da:

 

Camilla Rohde Sørensen

Skattejurist, Cand.Merc.Jur.

Tel: +45 89 12 50 00

Dir: +45 89 12 50 11

 
 
 
 

 

Ældre nyheder

Klik på nyhedsarkiv i venstre side, hvis du ønsker at finde ældre nyheder.