Nyheder
02-02-2009
Skattekommissionen anbefaler, at mellemskatten fjernes, og at topskatten reduceres
Skattekommissionen anbefaler, at mellemskatten fjernes, og at topskatten reduceres
Skattekommissiones rapport blev offentliggjort idag kl. 12.15. Vores skatterådgiver Q-Tax har beskrevet indholdet i et nyhedsbrev, .
Skattekommissionen foreslår, at mellemskatten på 6% fjernes. Samtidigt foreslås det, at satsen for topskat reduceres med 1,5% fra 15% til 13,5%. Endeligt sænkes bundskatten med 1,5%. Det betyder samlet, at marginalskatten reduceres til højst 50% før kirkeskat og arbejdmarkedsbidrag. Inklusiv arbejdsmarkedsbidrag vil den højest skatteprocent blive 54%.
Endeligt forhøjes grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 36.000 kr. fra nuværende 347.200 kr. til 383.200 kr. Antallet af skatteydere, som skal betale topskat reduceres derfor væsentligt.
For at sikre social lighed forhøjes personfradraget med 1.000 kr og beskæftigelsesfradraget sættes op til 7%, dog højst 22.300 kr. Der udstedes også en “grøn” check til alle over 18 år på 700 kr. årligt.
Personer med positiv nettokapitalindkomst vil få en skattenedsættelse, idet den positive kapitalindkomst kun medtages ved beregning af topskatten i det omfang den overstiger kr. 40.000 (80.000 kr. for ægtepar).
Læs mere om Skattekommissionens rapport her.
Hvis du vil læse om de vigtigste skattenyheder fra 2008, kan du læse mere her.
Ældre nyheder
Klik på nyhedsarkiv i venstre side, hvis du ønsker at finde ældre nyheder.

